Midlertidigt ophold på Bakkegården

Et midlertidigt ophold, er et ophold på Rehabiliteringscentret Bakkegården i Espe i en afgrænset periode.

Nedenfor kan du læse hvad et midlertidigt ophold på Rehabiliteringscenter Bakkegården indeholder, samt hvordan du kan blive visiteret hertil.

Luk alle
Åben alle

Hvem kan få et midlertidigt ophold?

Du kan bevilges et midlertidigt ophold:
• Hvis du har brug for afklaring i forhold til fremtidig bolig.
• Hvis du får et akut opstået behov for hjælp, fysisk, psykisk eller social, som ikke kan klares i eget hjem.
• Hvis du venter på en plejebolig, og dit behov for pleje ikke kan dækkes i eget hjem.
• Hvis du har behov for rehabilitering som ikke kan foregå i dit eget hjem.

Hvad består et midlertidigt ophold i?

På et midlertidigt døgnophold får du dit eget værelse. Du har adgang til eget toilet og bad på dit værelse.
Varigheden af midlertidigt ophold er som udgangspunkt maximalt 3 uger. Alle midlertidige ophold foregår i døgnbemandede boliger.
Lejligheden på Bakkegården er møbleret ved indskrivning.

Hvordan søger du om midlertidigt ophold?

Du skal visiteres til midlertidigt ophold. Visitationen sker altid på baggrund af en konkret og individuel vurdering i Myndighedsafdelingen.

Du må IKKE opsige din eksisterende bolig i forbindelse med dit ophold på Bakkegården, da opholdet kun er midlertidigt.

 

Er rygning tilladt?

Der er rygeforbud i lejlighederne og på fællesarealerne på Bakkegården, men du kan ryge udendørs.
Brug af åben ild, såsom stearinlys o.a. er af sikkerhedsmæssige årsager forbudt.

Er alkohol tilladt?

Som udgangspunkt må der ikke nydes alkohol i forbindelse med et ophold på Bakkegården.

 

Forplejningen på midlertidigt ophold

FORMÅLET MED FORPLEJNINGEN
          • Tilbyde dig en velsmagende og ernæringsrigtig døgnforplejning, herunder væske.
          • Medvirke til at sikre dig trivsel og velvære.
          • Medvirke til at give dig gode oplevelser og øget samvær omkring måltiderne.
          • Medvirke til forebyggelse af sygdom samt regulering af din ernæringstilstand


HVAD OMFATTER FORPLEJNINGEN
Døgnforplejningen består af tre hovedmåltider og to-tre mellemmåltider, hvor tilbuddet tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger og kostråd fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Køkkenfaciliteterne er forskellige på kommunens plejehjem, hvilket har betydning for omfanget af din involvering i aktiviteter i forbindelse med tilberedningen af måltider. Personalet bestræber sig på at medinddrage dig i det omfang, du har lyst og mulighed for.

Du er selv med til at sammensætte din menu ud fra de forskellige retter og tilbehør, der tilbydes.

Du bestemmer menuen til det varme måltid samt eftermiddagskage på din fødselsdag, og du opfordres til at melde andre ønsker ind til køkkenpersonalet, hvis der er noget særligt, du gerne vil have at spise.


SÅDAN FÅR DU DØGNKOST PÅ MIDLERTIDIGT OPHOLD
For at sikre, at du får den mad, du har behov for, bliver der i forbindelse med indflytning på rehabiliteringscenter, midlertidigt ophold eller aflastning vurderet, hvilke ernæringsmæssige behov, du har.

Du vil blive tilbudt at blive vejet, og vi vil drøfte dine mad- og måltidsvaner, og om du eventuelt har behov for særlig tilpasset kost.

Vi vejleder dig, hvis du har sundhedsmæssige problemer, som kan forebygges eller bedres via kosten. Hvis du har særlige præferencer for visse fødevarer, vil vi i et vist omfang kunne opfylde disse med udgangspunkt i dine aktuelle helbredsmæssige behov.

Udvalget af fødevarer, som indgår i døgnkosten, tager afsæt i et standardsortiment. Har du ønsker til en bestemt fødevare, er du velkommen til selv at indkøbe disse.


INDIVIDUELLE BEHOV
Hvis du har problemer med at tygge eller synke eller har et øget protein- og energibehov, kan vi tilbyde dig individuel tilpasset kost mht. konsistens og nærings indhold, hvilket iværksættes med udgangspunkt i en ernærings vurdering.
Du tilbydes også specialkost via lægehenvisning ved for eksempel diabetes eller allergier.


HELLIGDAGE OG HØJTIDER
Vi gør ekstra ud af måltiderne på helligdage, mærkedage og ved højtider. Ved sådanne lejligheder kan du desuden få øl, vin, eller sodavand til det varme og kolde måltid.


GÆSTER
Gæster kan bestille mad mod betaling. Kontakt køkkenpersonalet på det enkelte plejehjem for at bestille mad.


KAN MAD OG MÅLTIDER AFBESTILLES?
Indlægges du på sygehus, afbestilles din døgnkost døgnet efter din indlæggelse. Derudover kan du få godtgjort et eller flere hovedmåltider ved afbestilling 24 timer før.


Du kan læse mere i Kvalitetsstandarden  

Priser

Midlertidigt ophold på rehabiliteringscenter 

2024
Døgnkost 137 kr./døgn
Leje og vask af linned, rengøringsartikler og vaskeklude 14 kr./døgn
Vask af personligt tøj 28 kr./vask

Kvalitetsstandard og tilsynsrapport

Spørgsmål? Kontakt os

Rådgivning, Visitation og Bakkegården

Rådgivning og Visitation
Skolevej 6
5854 Gislev
Telefon: 72 53 60 00

Telefontider
Mandag - tirsdag 9.00 - 12.00
Onsdag: Lukket
Torsdag - fredag: 9.00 - 12.00

Skriv sikkert til os

Bakkegården
Snarupvejen 9B, Espe
5750 Ringe
Telefon:
72 53 05 34

Køkkenet:
72 53 58 00