Find ud af om dit byggeri kræver byggetilladelse
Du skal som udgangspunkt søge byggetilladelse til
- Nybyggeri, fx enfamiliehus, sommerhus, rækkehus og dobbelthus
- Tilbygninger og byggeri der udvider etagearealet, fx kviste, karnapper, udestuer, vinterhaver og orangeri
- Ændret anvendelse af eksisterende byggeri og ubebyggede arealer, fx udvidelse i tagetagen hvor loftsrum ombygges til beboelse, opførelse af kviste/karnapper/altaner eller udhus der inddrages til bolig
- Småbygninger på grunden, også kaldet sekundært byggeri, fx garage, carport, udhus, drivhus, overdækket terrasse, hønsehus og legehus. Dog kun hvis alle småbygninger tilsammen fylder mere end 50 m2
- Bygninger beregnet til at opholde sig i, fx anneks, udestue, sauna, shelter, drivhus eller orangeri
- Byggeri der ikke overholder lovgivning, fx lokalplan.
- Byggeri der ikke overholder byggeretten, fx overskrider bebyggelsesprocenten, etageantal, højdeforhold og grundstørrelse.
BBR-oplysninger opdateres af kommunen
Har du en byggesag, vil kommunen sørge for at opdatere dine BBR-oplysninger, når byggesagen afsluttes.
Du behøver ikke byggetilladelse til
- Indvendige ombygninger, fx etablering af ekstra badeværelse, udvidelse af køkken ud i stuen, opdeling af et rum til to eller sammenlægning af to rum
- Opsætning af brændeovne, pejse og lignende ildsteder - husk dog at skorstensfejeren skal underrettes, og at ildstedet først må tages i brug, efter skorstensfejeren har synet. Skorstenen skal placeres minimum 2,5 m fra skel.
- Udskiftning af døre, vinduer, tagbeklædning og udvendig facadebeklædning. Du skal være opmærksom på, at nogle lokalplaner, byplanvedtægter eller tinglyste deklarationer har særlige krav til valg af materiale og krav om ansøgning til kommunen inden udskiftning.
- Terrænregulering. Der kan være bestemmelser i en lokalplan omkring terrænregulering, men det kræver ikke byggetilladelse. Terrænregulering må ikke være til gene for omkringliggende grunde.
- Hegnsmure ved skel mod nabo, vej eller sti, der ikke overstiger 1,8 meter, kræver ikke byggetilladelse. Her henvises til hegnsloven.
- Småbygninger på grunden (også kaldet sekundært byggeri, fx garage, carport, udhus, drivhus, overdækket terrasse, hønsehus og legehus), hvis alle småbygninger tilsammen fylder mindre end 50 m2.
Byggeriet skal altid overholde bygningsreglementets bestemmelser, byggeretten, lokalplan, tinglyste servitutter med mere - også selvom det kan opføres uden tilladelse.
Det er dit ansvar, at BBR-oplysningerne bliver opdateret
Som boligejer eller administrator kan du selv indberette oplysninger om dit byggeri. Oplysningerne dækker bl.a. over antallet af værelser, opvarmningskilde og boligens byggematerialer.
Ret dine BBR-oplysninger (RetBBR.dk)
Som andelshaver, lejer eller lignende skal du have fuldmagt fra ejer, administrator eller bestyrelse i andelsboligforeningen.
Trin 1: Før du søger byggetilladelse
Trin 2: Når du laver din byggeansøgning
Trin 3: Før du må starte byggeriet
Trin 4: Før du må tage byggeriet i brug
Spørgsmål? Kontakt os
BYG
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Telefon 72 53 21 04
Telefontider:
Mandag kl. 10.00-12.00
Tirsdag kl. 10.00-12.00
Onsdag LUKKET
Torsdag kl. 15.00-17.00
Fredag kl. 10.00-12.00