Trin 1: Enfamiliehus og sommerhus
Se hvornår du skal have en byggetilladelse
Som tommelfingerregel kræver nybyggeri en byggetilladelse. Ombygninger og udskiftninger, hvor du ikke ændrer på boligens areal eller brug, kræver ikke en byggetilladelse.
Find ud af om dit byggeri kræver byggetilladelse
Andre forhold med betydning for dit byggeri
Dit byggeri kan være omfattet af andre forhold, hvor der er bestemmelser for, hvad du må bygge, fx lokalplaner, servitutter eller deklarationer.
Se forhold der gælder for din ejendom
Måske er din bygning bevaringsværdig
Bygninger kan have forskellig grad af bevaringsværdighed.
Se vores anbefalinger for ombygning af bevaringsværdige bygninger
Er du i tvivl om en bygnings bevaringsværdi, kan du kontakte os på 72 53 21 04 eller byg@fmk.dk.
En privat byggerådgiver kan hjælpe dig med din byggesag
Vi anbefaler, at du kontakter en privat byggerådgiver, der kan hjælpe dig med at tilpasse dit byggeri og få de nødvendige tilladelser.
Få hjælp af en privat byggerådgiver
Undersøg om du skal bruge certificerede rådgivere
Når du søger byggetilladelse, skal du oplyse, hvad byggeriets brandklasse og konstruktionsklasse er, samt de muligheder beredskabet har for at kunne komme til hjælp, hvis der sker noget med dit byggeri. Dit byggeri afgør, om du skal bruge certificerede rådgivere.
Brandklasse
Som tommelfingerregel er der høje krav til etagebyggerier, der indeholder mere end en bolig, fordi det skal være muligt at forlade bygningen på en sikker måde ved brand. Parcelhuse skal oftest indplaceres i Brandklasse 1, hvilket betyder, at du ikke skal have en certificeret brandrådgiver.
Se hvilken brandklasse dit byggeri skal placeres i (bygogmiljoe.dk)
Brandklassen afgør, om du skal have tilknyttet en certificeret brandrådgiver.
Find oversigt over certificerede brandrådgivere (tbst.dk)
Konstruktionsklasse
En bygningskonstruktion skal være så holdbar, at ejendommen ikke får sætningsrevner eller falder sammen.
Som tommelfingerregel er der høje krav til etagebyggerier, der indeholder mere end en bolig (kompleks konstruktion). Parcelhuse har oftest en traditionel konstruktion (Konstruktionsklasse 1), der betyder, at man ikke skal bruge en rådgiver.
Se hvilken konstruktionsklasse dit byggeri skal placeres i (bygogmiljoe.dk)
Konstruktionsklassen afgør, om du skal have tilknyttet en certificeret statiker.
Find oversigt over certificerede statikere (tbst.dk)
Indsatsmuligheder
Et redningsberedskab skal kunne komme til i tilfælde af ulykker. Et parcelhusbyggeri kræver sjældent erklæring om indsatsmuligheder, og skal registres som indsatstaktisk traditionelt.
Se kapitel 5 om redningsberedskabets indsatsmuligheder (bygningsreglementet.dk)
Byggetilladelse for enfamiliehus og sommerhus
Spørgsmål? Kontakt os
BYG
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Telefon 72 53 21 04
Telefontider:
Mandag kl. 10.00-12.00
Tirsdag kl. 10.00-12.00
Onsdag LUKKET
Torsdag kl. 15.00-17.00
Fredag kl. 10.00-12.00