Trin 1: Garage, carport, udhus og lignende
Se hvornår du skal have en byggetilladelse
Byggeri, der ikke er en del af din primære bolig, kaldes sekundært byggeri. Alt det sekundære byggeri på grunden skal lægges sammen arealmæssigt for at finde ud af, om du skal søge en byggetilladelse.
Hvis alle sekundære bygninger på grunden OG dit ønskede byggeri overstiger 50m2, skal du have en byggetilladelse.
Er det ikke nødvendigt med en byggetilladelse, skal du selv indberette ejendommens BBR-oplysninger.
Ret dine BBR-oplysninger (RetBBR.dk)
Byggeriets højde og placering mod skel
Er dit byggeri højere end 2,5 meter, skal det placeres mindst 2,5 meter fra skel til naboen.
Er dit byggeri placeret tættere end 2,5 meter fra skel til naboen eller fra en vej eller sti, skal du overholde tre ting:
- Byggeriet må højst være 2,5 meter højt
- Byggeriet må højst være 12,0 meter langt
- Byggeriet må ikke have vinduer, døre eller andre åbninger mod skel og sti.
På en sommerhusgrund skal byggeriet altid placeres 2,5 meter fra skel.
Se flere detaljer for, hvad du må bygge på grunden (bygningsreglementet.dk, se under 4.1.1.)
Andre forhold med betydning for dit byggeri
Dit byggeri kan være omfattet af andre forhold, hvor der er bestemmelser for, hvad du må bygge, fx lokalplaner, servitutter/deklarationer.
Se forhold der gælder for din ejendom
En privat byggerådgiver kan hjælpe dig med din byggesag
Vi anbefaler, at du kontakter en privat byggerådgiver, der kan hjælpe dig med at tilpasse dit byggeri og få de nødvendige tilladelser.
Få hjælp af en privat byggerådgiver
Byggetilladelse trin-for-trin for carport, garage, udhus, overdækket terrasse og drivhus
Trin 1: Før du søger byggetilladelse
Trin 2: Når du laver din byggeansøgning
Trin 3: Før du må starte byggeriet
Trin 4: Før du må tage byggeriet i brug
Spørgsmål? Kontakt os
BYG
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Telefon 72 53 21 04
Telefontider:
Mandag kl. 10.00-12.00
Tirsdag kl. 10.00-12.00
Onsdag LUKKET
Torsdag kl. 15.00-17.00
Fredag kl. 10.00-12.00