Digital Post

Du modtager digital post fra offentlige myndigheder, fra du er 15 år gammel.

Som borger i Danmark modtager du din post fra offentlige myndigheder digitalt. Både postkassen og beskederne hedder Digital Post og sikrer en sikker digital kommunikation mellem dig og myndighederne. Sikkerheden er vigtig, fordi der ofte udveksles personfølsomme oplysninger.

Du får automatisk en digital postkasse, når du fylder 15 år

Du modtager Digital Post fra offentlige myndigheder, fra du er 15 år gammel, og du har pligt til at læse den. Det har du, fordi den drejer sig om vigtige begivenheder i dit liv, som du skal forholde dig til. Det kan være, at du er blevet optaget på en uddannelse. At du har fået plads til dit barn i en institution. Eller du skal møde op til en aftale på hospitalet. De beskeder kommer som Digital Post.

 

Læs mere om Digital Post

Luk alle
Åben alle

Fritagelse fra Digital Post

Hvis du ikke er i stand til at modtage post fra det offentlige digitalt, kan du få brevpost i stedet. På borger.dk kan du læse om betingelserne for at blive fritaget.

For at blive fritaget fra Digital Post fra det offentlige skal du bestille tid i Borgerservice. I Borgerservice vil du:

  • få en blanket, hvor du skriver under på, at du lever op til mindst et af fritagelseskriterierne. Du er ikke forpligtet til at oplyse, hvilke af fritagelseskriterierne, du lever op til
  • blive bedt om at vise legitimation fx gult sundhedskort
  • få en skriftlig kvittering på, at du er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige.

Hvis du ikke selv kan møde op i Borgerservice

Du kan bede andre fritage dig på dine vegne ved brug af en fuldmagt. Print og udfyld blanketten Fuldmagt til anmodning om fritagelse fra Digital Post for borgere. Derefter kan din pårørende bestille tid til Borgerservice og aflevere blanketten. Din pårørende skal medbringe legitimation, fx sundhedskort (gult sygesikringskort).

Digital Post for dig på 15 år

Når du fylder 15 år, får du automatisk en digital postkasse i Digital Post.

Om Digital Post for forældre

Når dit barn fylder 15 år, sender offentlige myndigheder beskeder direkte til dit barns egen Digital Post. Postkassen bliver oprettet automatisk.

Du skal blot hjælpe dit barn med at få adgang til Digital Post.

Læseadgange i Digital Post

En læseadgang gør det muligt for andre, fx et familiemedlem eller en ven, at hjælpe dig med at tjekke din Digital Post fra offentlige myndigheder. 

Læseadgang kan være en god løsning for både dig og dine pårørende. Det kan fx være en hjælp i situationer hvor:

  • du ikke selv kan tjekke din Digital Post
  • du gerne vil have, at din ægtefælle også kan se din Digital Post
  • du som ung gerne vil have, at dine forældre hjælper dig med din Digital Post fra det offentlige.

Dog er det vigtigt at huske, at det fortsat er dit ansvar at læse din Digital Post.  

Spørgsmål? Kontakt os

Borgerservice

Lindevej 5
5750 Ringe

Telefon: 72 53 05 30

Skriv sikkert til Borgerservice

Telefontider
Mandag-tirsdag 8.00 - 15.30
Onsdag 8.00 - 9.30
Torsdag 8.00 - 17.30
Fredag 8.00 - 12.00

Åbningstider
Mandag 10.00 - 17.00
Tirsdag 10.00 - 14.00
Onsdag LUKKET
Torsdag 10.00 - 17.00
Fredag 10.00 - 12.00