Børnehaven Myretuen
Om Myretuen
Myretuen er en kommunal daginstitution, hvor der er fokus på natur og udeliv.
Børnehaven Myretuen er en daginstitution med børn i alderen 2-6 år med plads til ca. 60 børn. Myretuen er en del af Børneområde Vest sammen med Børnehaven Symfonien i Nr. Søby og Børnehuset Carl Nielsen i Nr. Lyndelse.
Fysiske rammer
Indretningen af de fysiske rammer såvel ude som inde har stor betydning for børnenes muligheder for at gøre sig deres egne erfaringer. Det betyder også noget for børnenes sociale liv og dermed for deres udvikling og læring.
Vores inde- og uderum
Vi har mulighed for at lave mange forskellige aktiviteter uanset om vi er inde eller ude.
Inderummet
I Myretuen er der plads til ca. 60 børn og masser af læring og udvikling gennem sjov og leg. Myretuen har gennemgået en større renovering i 2021.
Indendørs består vores hus af 3 grupperum, motorikrum og kreativ værksted.
Børnene er delt i to grupper: Larver og Græshopper og de kommende skolebørn Sommerfuglene er i en gruppe for sig fra april til april.
Uderummet
Vi har et stort, naturskønt uderum, som vi dagligt bruger som et aktivt læringsrum.
På legepladsen har vi:
- Gynger
- Balancebane
- Skov
- Sandkasse
- Køkkenhave
- Bålsted
- Cykler og mooncars
- Bakker og varieret underlag (sand, græs, jord, fliser)
- Legehus
- Træværksted
- Boldbane
Profil
I Myretuen elsker vi udelivet og gør alt, hvad vi kan, for at gøre børnene kloge på både sig selv og naturen.
Natur og Udeliv
Grundet Myretuens placering midt i et af de mest naturrige områder på Fyn giver vores profil næsten sig selv: Natur og udeliv.
Institutionens legeplads er stor og vores indhegnede skov og udeareal danner en rigtig god ramme omkring Myretuen. Institutionen ligger et stenkast fra Odense å, Engene ved Nørre Broby (fugleområde), Nørre Broby hundeskov og naturrige stier, som snor sig gennem det smukke landskab i området.
I det daglige indgår vores profil som en åbenlys del af de årlige temaer, som er koblet op på de pædagogiske lærerplaner. Vi arbejder med vores profil, grundet en tro på, og en viden om at børn, når de er i et trygt miljø, og med højt til loftet udvikler sig på alle de nødvendige parametre. Disse parametre bliver beskrevet under ”Pædagogik”.
Udover de obligatoriske læreplansaktiviteter, som primært foregår om formiddagen, bruger vi naturen og udelivet som den primære scene i vores pædagogiske praksis.
- Vi har en fin bålhytte som vi bruger til hygge og madlavning.
- Vi laver huler og arrangerer forskellige aktiviteter i vores skov på den bagerste del af legepladsen.
- Vi har høns som vi passer på, og finder insekter i skovbunden.
Dette er bare nogle få eksempler på ting, som vores dagligdage består af.
Vores mål med vores profil er, at skabe glade børn med røde kinder, som har et naturligt, afbalanceret og respektfuldt forhold til naturen.
Åbningstider
Mandag til torsdag kl. 6.15-16.30
Fredag kl. 6.15-15.30
UDVIDET ÅBNINGSTID
Hvis du som forælder har problemer med at nå at aflevere eller hente dit barn inden for åbningstiden i hverdagen, har du mulighed for at søge om udvidet åbningstid.
Der kan søges fra:
- Kl. 6.00 om morgenen og til institutionen åbner
- Institutionen lukker og indtil kl. 17.00
For at kunne søge om udvidet åbningstid skal du have job eller uddannelse, der gør, at du sammenlagt med transporttiden ikke har mulighed for at aflevere eller hente dit barn inden for institutionens normale åbningstid.
Bevillingen gives til den enkelte familie. Du er derfor kun berettiget til at få udvidet åbningstid, i den periode du har behov for det.
Du kan søge udvidelse, når barnet går i vuggestue, børnehave eller SFO. Hvis dit barn går i en privat institution, kan du ikke søge om udvidet åbningstid.
SÅDAN SØGER DU OM UDVIDET ÅBNINGSTID
Har du behov for en længere åbningstid, kan du henvende dig i institutionen. Lederen hjælper dig med at udfylde en ansøgning og indsende denne til administrationen i Opvækst og Læring.
Administrationen sender svar til lederen af institutionen. Når udvidelsen er bevilget, aftaler du og lederen, hvilken dag dit barn kan starte med at have udvidet åbningstid.
Har du spørgsmål i forbindelse med udvidet åbningstid, kan du henvende dig til ledelsen i din institution eller SFO. Du er også velkommen til at kontakte Opvækst og Læring på telefon 72 53 30 00.
RETNINGSLINJER FOR UDVIDET ÅBNINGSTID
Det er kommunalbestyrelsen, der har besluttet at afsætte penge på budgettet til udvidet åbningstid. Bag beslutningen ligger et bevidst ønske om at skabe gode rammer for kommunens børnefamilier, så Faaborg-Midtfyn Kommune fortsat vil være et attraktivt sted at bosætte sig.
Vil du vide mere om, hvordan pengene til udvidet åbningstid fordeles, kan du se i Retningslinjer for udvidet åbningstid, som du finder her.
Opstart
I Børnehaven Myretuen har vi et tæt samarbejde med dagplejen og skolen, hvilket giver børnene en blød og naturlig overgang fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til SFO og skole.
Inden opstart
Inden opstart inviteres forældrene til et opstartsmøde med kontaktpædagogen og teamleder. Her fortælles om institutionens hverdag og pædagogik, og forældrene fortæller naturligvis deres barns historie. "Barnet i Centrum" overleveres og der laves aftaler omkring opstarten.
Fra dagpleje til børnehave
Børnehaven Myretuen har et tæt samarbejde med dagplejen. Det sker i tæt samarbejde med kontaktpædagogerne. Det giver børnene en naturlig og blød overgang, når de starter i børnehave.
Vi har et rigtigt godt samarbejde med dagplejen, og hvis dit barn har gået hos en lokal dagplejer, vil barnet kende børnehaven og de voksne rigtig godt allerede inden, det starter i børnehaven. Vi ser, at starten i børnehaven som regel går let og smertefrit.
Åben låge-dag
3 gange om året holder vi "åben låge-dag". Det er en formiddag, hvor alle dagplejere i distriktet er inviteret til at komme sammen med deres børn. Her laver vi fælles sanglege, spiser frugt og leger på legepladsen. Børnene fra dagplejerne lærer på den måde børnehaven, de andre børn og de voksne gradvist at kende. Det giver en større tryghed, når de slutter i dagplejen og starter i børnehaven.
Materialet ”Barnet i centrum” følger barnet fra dagpleje til børnehave, så vi kan videreføre den røde tråd i barnet udvikling.
Da der ikke er nogle vuggestuer i nærområdet, har vi ikke nogle direkte samarbejdsaftaler. Der gælder dog samme procedurer ved overgangen fra vuggestue til børnehave, som ved overgangen fra dagpleje til børnehave.
Fra børnehave til skole
Vi samarbejder med skolerne i lokalområdet om en god skolestart. Inden skolestart er de kommende skolebørn flere gange på besøg på deres pågældende skole, og børnehaven holder overleveringssamtaler med skolen.
Vi sender børn til:
- Brobyskolerne, Afdeling Pontoppidan, Brobyværk
- Brobyskolerne, Afdeling Allested-Vejle, Allested-Vejle
- Nr. Broby Friskole, Broby
Materialet ”Barnet i centrum” følger barnet fra børnehave til skole, så den røde tråd i barnet udvikling videreføres.
Dagligdagen
I løbet af dagen sker der mange spændende og forskellige ting i Myretuen. Dagligdagen tager udgangspunkt i tiden omkring måltiderne, der foregår på faste tidspunkter.
Kl. 6.15:
Børnehaven åbner, og der er mulighed for at spise morgenmad. Der sidder altid en voksen ved bordet, og der serveres hjemmebagte (lune) boller, havregryn, cornflakes, rosiner og ost. Morgenmaden ryddes væk kl. 7.30.
Kl. 9.00 - 11.00:
Her starter dagen som udgangspunkt i grupperne med frugt, og vi vil sammen med børnene gennemgå, hvad der skal ske i dag. Der er samarbejde på tværs af Larver og Græshopper. Så nogle dage deler man de yngste og ældste fra begge grupper, som så laver aktiviteter sammen.
Sommerfuglene (førskolegruppen) deler sig også ofte i to små grupper, men laver de samme aktiviteter.
Kl. ca. 11.00:
Spiser vi frokost i grupperne.
Fra kl. 12.00:
Her er medarbejderne fælles om børnene og opgaverne. Alle børn og voksne er på legepladsen.
Børnene vælger selv hvor og med hvem, de vil lege før og efter gruppetiden 9-11. For de mindste børn, vil der også være mulighed for at sove til middag.
Kl. ca. 14.00:
Spises der eftermiddagsmad, som foregår i en ”cafe”, hvor børnene kommer hen og spiser, når de er klar. De krydses af, så alle når at komme forbi.
Sidst på dagen:
Man er fælles om at afslutte dagen, få ryddet op og lukket institutionen.
Pædagogik
Vores barnesyn:
- Børn er unikke og det skal de støttes i at forblive.
- Børn har ret til leg, medbestemmelse, til at være forskellige og udvikle sig i forskellige tempi.
- Vi skal sikre at børnene leger/lærer/oplever. At de får AHA /UHA og JUBI oplevelser.
- Alle børn har en stemme.
- Alle børn har ret til at blive hørt.
- Børns stemmer er autentiske og ægte.
- Vores opgave er at lytte til dem og tage dem alvorligt.
Vores pædagogiske er fundament er sammensat af forskellige teoretikere, som alle vægter de gode relationer, børnefælleskaber, interaktioner barn, barn og barn voksen, anerkendelse, legens betydning og de rigtige læringsmiljøer.
At være barn i Børneområde Vest skulle gerne betyde at:
- De udvikler sig gennem nære/sociale relationer.
- De tilbydes deltagelse i legefællesskaber - det legende samspil, da det har stor betydning for deres udvikling.
- At børnene bliver inddraget og har medbestemmelse på deres hverdag.
- At børnene inddrages i evalueringen af aktiviteterne.
- At der er balance mellem færdigheder/viden og udfordringer.
- At de ikke har problemer, men færdigheder de endnu ikke mestrer.
- At de bliver mødt med anerkendelse.
- At de oplever at vi er nysgerrige på, hvad de inviterer os til at se.
- At de inviteres ind til ”De 8 samspils temaer”, hvor vi viser glæde, guider, fanger deres opmærksomhed og sætter gode rammer for deres udvikling.
- At læringsrum/legepladser er indbydende, spændende og inspirerende.
Det er i mødet med hinanden, vi påvirker hinanden til at blive dem, vi er på vej til at blive.
Den pædagogiske læreplan
I nedenstående finder du link til vores seneste pædagogiske læreplan, som udgør rammen og den fælles retning for personalets pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Du finder også link til evaluering af den pædagogiske læreplan.
Frokostordning
I Myretuen har forældrene valgt, at der skal være kommunal frokostordning. Når dit barn går i Myretuen er det automatisk med i ordningen, og det gælder for alle.
Vores køkkenassistent sørger for, at der er:
- Dejlige, varierede og sunde retter til middag.
- At der er et måltid til eftermiddagsmad.
- At der også er frugt/ristet rugbrød til et lille mellemmåltid om formiddagen.
Madordningen betyder, at I som forældre ikke skal medbringe mad hjemmefra.
Hvis børnene skal have noget specielt mad, for eksempel diætmad, sørger køkkenassistenten for, at der bliver taget hensyn til det behov. Dette sker i et samarbejde med jer forældre.
Vi spiser sammen i vores små basisgrupper under hyggelige former. Vi øver os i at få nogle gode vaner ved bordet og at kunne styre mad, drikke og bestik. Vi taler om dagens begivenheder og hvilke aktiviteter, vi i løbet af dagen skal deltage i. Børnene elsker madordningen. De får udfordret deres smagsløg og finder ud af nye ting, de godt kan lide.
Morgenmad
Afleverer du dit barn tidligt, og har I ikke nået at spise morgenmad hjemmefra, kan barnet spise hos os. Vi serverer brød, havregryn og cornflakes, og nogle gange vil der også være boller. Vi følger kostpolitikken, og derfor må barnet ikke selv medbringe morgenmad. Hvis I ønsker andet at spise, foreslår vi, at I hygger jer hjemme og spiser morgenmad sammen, før I tager i daginstitutionen.
ELITE Smiley
Vi går meget op i hygiejne. Både i forhold til maden - selvfølgelig - og i forhold til at lære børnene om god køkkenhygiejne. Derfor er vi også rigtig glade for vores ELITE Smiley fra Fødevarestyrelsen.
Se vores kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen
Folder om kostpolitik udleveres til opstartsmøde.
Forældrebestyrelsen
Forældrebestyrelsen er fælles i Børneområde Vest. Den består af 10 personer: 5 forældre, 2 fra personalet, områdelederen samt 2 suppleanter.
I den fælles forældrebestyrelse drøftes overordnede spørgsmål omkring pædagogik og økonomi. På den måde kan forældrene være med til at sætte retningen for dagligdagen i Børneområde Vest.
BESTYRELSEN BESTÅR AF:
Erik Larsen
Formand
E-mail: erikwranglarsen@hotmail.com
Maja K. H. Kortegaard
Næstformand
E-mail: majakath89@gmail.com
Bonnik Blomberg Hvid
Bestyrelsesmedlem
E-mail: bonnikhvid@hotmail.com
Louise Goerke
Bestyrelsesmedlem
E-mail: louisegoerke@hotmail.com
Morten Jæger
Bestyrelsesmedlem
E-mail: morten-jaeger@outlook.dk
Rikke Møller Pedersen
Personalerepræsentant
E-mail: rikmp@fmk.dk
Christina Juul Rasmussen
Personalerepræsentant
E-mail: chrra@fmk.dk
Lissi Beier
Områdeleder
E-mail: libe@fmk.dk
Kathrine Krogholm Magnussen
1. Suppleant
Carina Dørr
2. Suppleant
Personale
Personalet i Myretuen består fortrinsvis af uddannet personale. Der vil i perioder også være studerende fra UCL, PAU-elever mv. Vi vægter det gode samarbejde kolleger imellem, da det i høj grad smitter af på børnenes trivsel.
LEDELSE
Teamleder for Myretuen: Jette Vilhelmsen
Tlf.: 72 53 45 24
Mail: jevi@fmk.dk
Teamleder for Symfonien: Søren Møller
Tlf.: 72 53 47 54
Mail: smoel@fmk.dk
Teamleder for Carl Nielsen: Jakob Warncke Sørud
Tlf.: 72 53 22 82
Mail: jakso@fmk.dk
Teamleder for specialgruppen §4 og §32: Lene Skytte Hansen
Tlf.: 72 53 45 77
Mail: leha@fmk.dk
Områdeleder: Lissi Beier
Tlf.: 72 53 45 70
Mail: libe@fmk.dk