MÅLGRUPPE og LOVGIVNING

Ifølge lovgivningen har unge med særlige behov krav på en 3-årig ungdomsuddannelse, når de har afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet du bor.

Stu henvender sig til dig med særlige behov i alderen 16-25 år med diverse udfordringer:
• Unge med autisme
• Unge med ADHD
• Andre psykiske lidelser
• Unge med erhvervet hjerneskade.
• Unge med udviklingshæmning og bevægelseshandicap

Formålet med ungdomsuddannelsen er, at du opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, og eventuelt til videreuddannelse og beskæftigelse.

Det er UU-vejlederen, der indstiller dig til Stu, og visiteringen sker i visitationsudvalget to gange årligt. UU-vejlederen udarbejder uddannelsesplan i samarbejde med dig og eventuelt dine pårørende, og det er denne uddannelsesplan, der danner grundlaget for dit uddannelsesforløb på Stu.

VISITATION TIL STU
Indstillingen (til Stu) sendes til visitionsudvalget der to gange årligt (slut maj og slut november) afholder visitationsmøde.

UU-vejleder taler med dig, hvis du er i målgruppen til Stu samt dine pårørende vedr. ønske til ungdomsuddannelse (Stu). I perioden op til visitation og skiftet til ungdomsuddannelse etableres praktikker på relevante tilbud.

UU- Vejleder udarbejder i samarbejde med dig og dine pårørende forløbsplanen. Det er også vejlederen, der indsamler yderligere relevante oplysninger til visitationsudvalget.

I Indstillingen til Stu angives bl.a. det tilbud som du og dine pårørende ønsker og som I finder kan opfylde forløbsplanens mål, i tilfælde hvor der kan ses flere relevante tilbud oplyses min. to tilbud.

Visitationsudvalg består af:
• Leder for myndighed social – voksen
• Teamleder for myndighed social – børn og unge
• Teamleder fra jobcenter
• Leder for Pædagogisk psykologisk rådgivning og Ungdommens Uddannelsesvejledning

OVERGANG FRA STU TIL VIDERE UDDANNELSE, BESKÆFTIGELSE ELLERAKTIVITETS OG BESKÆFTIGELSESTILBUD

Alle Stu-tilbud der leverer til Faaborg Midtfyn kommune er forpligtet til følgende:

• At der senest på sidste uddannelsesplansmøde aftales, hvad der arbejdes efter med henblik på fremtiden efter endt Stu.
• At der på udslusningsmødet i det omfang det er muligt og giver mening deltager personaler fra de nye tilbud.
• At samarbejde med relevante parter (jobcenter og andre) samt at udarbejde detaljeret afmelding m.h.p. afklaring i forhold til fremtidigt forsørgelsesgrundlag efter endt Stu. Dette gælder også elever der fortsætter i uddannelse efter endt Stu – i tilfælde af at denne uddannelse ikke gennemføres.
• At der i løbet af det sidste skoleår etableres praktikker i forhold til at afdække muligheder for andre tilbud fx på FGU, i dag- eller beskæftigelsestilbud eller andre relevante steder
• At der aftales en overlevering med nye tilbud, så overgangen og opstarten på nye tilbud planlægges og afvikles så godt som muligt.

KVALITETEN AF STU
Alle tilbud der leverer undervisning til borgere fra Faaborg Midtfyn Kommune skal leve op til den gældende kvalitetsstandard. Tilbuddene underskriver en kvalitetsaftale der tager udgangspunkt i denne standard.

Trivselspolitik

På STU, Broby er vi meget optaget af, at alle på og omkring skolen trives, er trygge og føler en høj grad af fællesskab.

”Vi er et sted, hvor eleverne har lyst til at være og udvikles”

Formålet med at lave en trivselspolitik er, at fremme den gode trivsel blandt eleverne.

I vores dagligdag, har vi en praksis, der skal være med til at understøtte trivslen blandt eleverne, samt sikre at ingen elever oplever at mistrives.

• I vores omgang med hinanden bestræber vi os på en anerkendende tilgang, hvor vi er nysgerrige på – og spørger ind til hinanden, og vi har i dagligdagen, fokus på elevernes trivsel.
• I undervisningen har vi fokus på tydelige, klare rammer, der skaber tryghed og basis for, at alle kan komme til orde.
• Vi ønsker i videst muligt omfang at tage hensyn til både den enkelte og fællesskabet.
• Vi dyrker fællesskabet. Både til hverdag og ved at have forskellige arrangementer i løbet af året.
• Vi hjælper den enkelte elev med at udvikle gode sociale kompetencer
• Vi opbygger trygge og tolerante fællesskaber, hvor man ser hinanden og dét at være forskellige som en styrke for fællesskabet og elevernes læring.
• Vi tager fælles ansvar for, at alle oplever STU som et rart sted at være og hjælper hinanden til at blive en del af fællesskabet, så ingen oplever, at de står uden for. Man anerkender og respekterer hinanden, og tager affære, når man oplever eller erfarer, at nogen bliver holdt uden for eller mistrives.
• Vi tager os af de bagvedliggende problemer.
• Vi arbejder med en god omgangstone på digitale medier, og sørger for, at eleverne er trygge og ved, hvordan de skal agere i den digitale verden. Det gør vi blandt andet ved at italesætte dette.

Alle skal tage ansvar

Elevernes ansvar og opgaver:

• Skal have kendskab til STUs trivselspolitik.
• Sige fra, i det omfang de kan, over for elever der gør noget, som gør dem kede af det eller utrygge.
• Kontakte underviserne, hvis de oplever at de bliver kede af noget andre gør, eller ser andre blive det. Det er ikke at sladre, men at bidrage til den gode trivsel.
• Vide hvad god tone og adfærd er.

Elevrådets ansvar og opgaver:

Elevrådet arbejder for at styrke en tryg fællesskabsfølelse på hele STU og på de enkelte hold. Elevrådet er en vigtig part i arbejdet med at fremme trivslen blandt eleverne – i samarbejdet med underviserne og ledelsen.

• Sætter trivselspolitikken på dagsorden på stamholdet sammen med underviserne, så alle elever ved, hvad de skal gøre, hvis nogen er kede af det eller utrygge.
• Sætter stamholdets generelle trivsel på dagsordenen sammen med underviserne.
• Elevrådet bidrager med idéer og aktiviteter til at fremme trivslen på tværs af holdene.

Personalets ansvar:

• Have en anerkendende tilgang til enhver henvendelse fra elever i en tryg atmosfære.
• Fremme trivslen og forebygge utrygheds skabende adfærd gennem fokus på holdets generelle trivsel.
• Inddrage digital dannelse og digital opførsel i undervisningen.
• Ved trivselsproblemtik handles der hurtigt og relevante parter inddrages.

Ledelsens ansvar:

• Sikre udarbejdelse og løbende revidering af værdigrundlag og politikker.
• Støtte elevrådet i deres arbejde.
• Sikre at STU trivselspolitik er kendt af alle relevante parter.
• Kontakte relevante fagpersoner, når situationer kalder på det.
• Skabe og fastholde en inkluderende undervisningskultur.
• Italesætte at venskab, fællesskab og trivsel er en del af skolens fundament.
• Støtte personalet i deres arbejde.

Antimobbepolitik på STU Broby

Formål:

Formålet med antimobbepolitikken, er at fremme de unges trivsel og modvirke/forebygge mobning.

Vi ønsker, at STU'en er et trygt sted, med plads til forskelligheder, rummelighed, og hvor de unge udvikler sig, personligt, socialt og fagligt. Vi giver de unge et medansvar i deres egen udvikling og i at være en del af fællesskabet, blandt de andre unge og underviserne.

Målsætninger

1. At STU Broby er en mobbefri uddannelsesinstitution.
2. At der bliver skabt tillid i relationen mellem de unge.
3. At der bliver skabt tillid i relationen mellem de unge og underviserne.
4. At der planlægges aktiviteter, som bidrager til fællesskabet og følelsen af sammenhold, eks. ved sociale dage, lejertur, elevaktiviteter, fælles undervisning.
5. At de unge anerkendes, som den de er uanset udfordringer, højde, vægt, sprog, handicap mm., både af deres medstuderende og underviserne.

Begreber – hvordan definerer vi…

Mobning:

Mobning er, når man gentagende og systematisk:

• driller, hvor den drillede ikke syntes, det er sjovt.
• Taler nedsættende om en anden person. (At man taler grimt om en anden, bag dennes ryg).
• Ignorerer en person, som forsøger at tale med én. ("Silent mobning")
• Hvis man bevidst forsøger at udelukke en person fra at være med i fællesskabet.
• Mobning kan foregå verbalt eller fysisk

Digital mobning:

Digital mobning er online adfærd, hvor den unge ytrer sig ved krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som man kan udsættes for gennem sociale medier eller via fx SMS. Digital mobning kan stå på 24 timer i døgnet og er ikke begrænset til kun at forekomme i skoletiden.
Det er digital mobning, når:

• den krænkende handling kommer ud til flere, så det er offentligt for alle.
• den krænkende handling er gentagende mellem mobber og mobbeoffer, sendt privat.
  · det forstås som digital mobning, hvis det kan udelades, hvilken person krænkelsen omhandler, selvom
  vedkommende ikke benævnes med navn.
• Digital mobning kan bestå af ord, handlinger, videoer, billeder, emojies mm. Digital mobning kan foregå på alle sociale medier, som fx Facebook, SnapChat, Reddit, Discord, X, Instagram, Teams mm.

Forebyggelse:

Hvad vil vi gøre for at forebygge mobning og digital mobning på STU Broby?

Indgriben og genoprettelse:

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mobning eller digital mobning?

Hvordan kan ledelsen aktivt arbejde med at bekæmpe mobning og digital mobning?

• Information og drøftelser med elevrådet.
• Italesætte værdierne ifm. rundvisning af kommende elever.
• Facilitere sociale aktiviteter, som fremmer fællesskabet.
  
  

Hvilke handlinger kan tages i bruges

• Ved deltagelse på STU Broby forpligter man sig på STU'ens værdier, ordensregler og antimobbepolitik og disse skal overholdes!
• Samtale direkte i undervisningen eller pausen, hvor episoden opstår.
• Samtale med kontaktunderviser – og alle involveret.
• Nysgerrighed om, hvad der kan være årsag til mobbehandlingen.
• Kan vi gøre noget pædagogisk ift. den enkelte?
• Særlig fokuspunkt ift. sociale mål i forløbsplan?
• Alle hændelser vurderes individuelt og der tages stilling til handleplanen videre i forløbet i et gensidigt samarbejde.

Undervisningsmiljøvurdering skoleåret 2023/2024

Resumé

Undersøgelsen er udleveret til eleverne i slut maj. De elever, der ikke selv kunne læse undersøgelsen, har
haft en underviser til at hjælpe.

Der går 23 elever på STU i perioden hvor undersøgelsen blev gennemført. Sytten af eleverne har svaret på
undersøgelsen, svarende til ca. 74 %. Størstedelen af de elever, der ikke har svaret på undersøgelsen, var
fraværende i perioden, hvor undersøgelsen blev gennemført.
Undersøgelsen er inddelt i 5 hovedområder. “Generelt”, “Miljø i klassen”, “Det fysiske og
indholdsmæssige”, “Spørgsmål fra Undervisningsministeriet” og “Synes du at du er med til at bestemme”.
Herunder følger en gennemgang af undersøgelsens hovedområder, og hvad der kan udledes af svarene.
Samlet resultater

Blandt eleverne er der udbredt tilfredshed med både skolen og underviserne. Svarene viser, at langt de
fleste oplever et godt socialt fællesskab i deres klasse, og at de får den hjælp de har brug for. Eleverne er
trygge ved nærområdet ifm. transport til og fra skolen.
De fleste elever oplever, at man taler pænt til hinanden i klassen, og at man hjælper hinanden, når der er
brug for det. De fleste har en opfattelse af, at der er regler for, hvordan men skal opføre sig, og at disse
regler bliver overholdt. Et fåtal oplever, at der er andre elever, der ikke er søde ved dem.
Flertallet har ikke oplevet, at der er blevet talt om mobing og drillerier på deres hold. Der er tilfredshed med den fysiske indretning af klasselokalerne.
De fleste elever er tilfredse med de fysiske omgivelser, og synes, at skolen er rar at være på. De mener
også, at der er de hjælpemidler, de har brug for. Der er udbredt tilfredshed med de specifikke lokaler, som
undersøgelsen spørger ind til i form af KREA-lokale, køkken og muligheden for motion. I de åbne
besvarelser giver én elev udtryk for mere hjælp til ordblindhed og bedre værktøj på værkstedet. En anden
ønsker en printer.
De fleste elever er tilfredse med toiletforholdene og rengøringen på skolen. Stort set alle elever mener, at
der er lys nok i klassen, at temperaturen er passende, at stolene er gode at sidde i og at udeområderne er
gode. En mindre del af eleverne føler sig forstyrret af larm i timerne, omend der er usikkert, hvordan
svarene på dette spørgsmål skal tolkes.
De fleste elever føler sig inkluderet i forhold til at have medbestemmelse i klassen, elevrådet og ved
planlægning af praktik og deres uddannelse i det hele taget. Ved medbestemmelse i bestyrelsen svarer de
fleste “ved ikke”

STU Broby er organiseret under Det Socialfaglige Område i Faaborg Midtfyn Kommune.

STU arbejder med fire forskellige hovedområder:

Almene fag
Vi underviser primært i dansk og matematik, men alt efter behov kan vi også undervise i samfundsfag, engelsk eller andet. Desuden er disse fag integreret i de øvrige projekter og aktiviteter, som uddannelsen også indeholder.

Arbejdsliv
Vi underviser i jobkompetencer, som bruges i arbejdslivet på en ordinær eller beskyttet arbejdsplads, eller kompetencer der skal bruges i et aktivitetstilbud. Det kan for eksempel være at møde til tiden og at lære at begå sig socialt på en arbejdsplads. Desuden er praktik en stor del af undervisningen, både som eksterne og/eller interne gruppetilbud og som individuelle eksterne praktikker.

Fritidsliv
Vi arbejder med fritidsaktiviteter som for eksempel motion, fitness, SoMe og spil. Vi tager på ture ud af huset til steder, der også kan bruges i fritiden. Vi understøtter desuden elevernes sociale færdigheder og kontakter med kammeraterne.

Botræning
Vi underviser i aktiviteter, der er relevante, når du flytter hjemmefra eller i bofællesskab. Det kan handle om økonomi, pengeforståelse, madlavning, rengøring og personlig hygiejne mm.

Transport
Som en del af visiteringen til stu kan du få tildelt transport frem og tilbage. Hvis du bor et sted, der ikke har busforbindelse til Broby eller du ikke selv kan tage bussen, bliver du hentet af en intern bus. Hvis du selv kan tage en bus, får du et pendlerkort.

Da det at være selvtransporterende er et vigtigt element af stu's målsætning, vil eleverne – hvis det er muligt – blive bedt om at stå på stu’s interne ruter på fastlagte opsamlingssteder. Disse opsamlingssteder er altid placeret tæt på elevernes hjemmeadresse. Hvis eleverne ikke kan samles op ved et opsamlingssted, vil de blive hentet på hjemmeadressen.

Hvordan arbejder vi? På STU Broby arbejder alle ud fra KRAP – Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik.

Vores arbejde med KRAP afspejler sig både i vores menneskesyn og i store dele af de pædagogiske værktøjer, vi bruger i hverdagen.

Når vi arbejder med KRAP som menneskesyn, møder vi dig der, hvor du er i din udvikling. Vi anerkender, mere end vi roser og opbygger derfor dit selvværd og troen på dig selv. Vi arbejder på, at du bliver set, hørt og føler dig forstået. Det gør vi på en måde, som er tilpasset det liv, som du lever i og udenfor skolen, de normer som du møder, og det sociale samspil som du indgår i. Vi inddrager dig i beslutninger, der vedkommer dig.

Vi tror på, at mennesker gør det bedste de kan ud fra deres grundvilkår og deres nuværende situation. Vi tror ligeledes på, at alle gerne vil lære og udvikle sig, hvis de får de rette betingelser, så udviklingen er muligt. Sidst men ikke mindst tror vi på, at alle rummer ressourcer. Vi arbejder derfor i langt højere grad med dine ressourcer frem for dine begrænsninger og udfordringer. På den måde bygger vi dig op.

Helt grundlæggende tror vi på, at alle vil, hvis de kan. Derfor arbejder vi på, at give dig så gode og brugbare værktøjer som muligt for at kunne mestre det voksenliv, som du er på vej ind i.

Når vi arbejder kognitivt, arbejder vi med de tanker, der styrer vores følelser og handlinger. Det som vores tanker er fyldt af, er det vi lettest får øje på. Derfor arbejder vi på at udvide dine tanker om dig selv, dine omgivelser og muligheder ind i voksenlivet.

Når vi arbejder med KRAP som værktøj, inddrager vi de KRAP-skemaer, som er vedkommende for dig. Når vi arbejder med din udvikling, arbejder vi i tre søjler. Vi søger objektive informationer, vi analyserer informationerne, før vi til sidst beslutter hvilken handling, vi skal sætte i værk, oftest sammen med dig.

Undervisningen tager udgangspunkt i uddannelsesplanen, der er udarbejdet af UU-vejlederen i samarbejde med dig og dine eventuelle pårørende.

På baggrund af denne uddannelsesplan udarbejder underviserne på STU sammen med dig en individuel plan, hvori det fremgår, hvordan der arbejdes med de enkelte mål, som er opstillet i uddannelsesplanen.

På STU i Broby har vi et særligt fokus på, at du er så afklaret i forhold til fremtidig forsørgelse som mulig, inden du forlader STU. Det betyder, at du afprøves i forskellige praktikker, dels for at undersøge dine kompetencer og dine interesseområder og dels for at vurdere din arbejdsevne.

Vi har en del praktiksteder – både interne og eksterne gruppepraktikker. Herudover etablerer vi også en del individuelle praktikker. Vi bestræber os på at udbyde en bred vifte af gruppepraktikker, så der er noget for enhver interesse. Samtidig er det dog vigtigt, at praktikkerne er realistiske i forhold til din fremtidig beskæftigelse. Individuelle praktikker aftales altid i samarbejde med dig ud fra dine ønsker og interesser.

Eleverne opdeles på stamhold, som tilrettelægges på baggrund af sociale hensyn og den enkelte elevs forudsætninger.

På nuværende tidspunkt er der to typer hold på stu – ’Job og Læring’ og ’Liv og læring’.

HOLD

På nuværende tidspunkt er der to typer hold på STU:

JOB OG LÆRING

Job og læring er for dig, der forventes at skulle videre i uddannelse eller ud i en eller anden form for beskæftigelse – det kunne være flexjob, skånejob eller beskyttet beskæftigelse. På dette hold er du som udgangspunkt to dage om uge i praktik – enten interne eller eksterne gruppepraktikker eller individuelle praktikker. Herudover arbejdes der med almen dannelse: samfundsfag, dansk, matematik og boliv, hvor der trænes madlavning, rengøring og økonomi, og endelig fritidsliv – bl.a. ungetid, sport, sociale medier og gaming.

LIV OG LÆRING

Liv og Læring er for dig, der forventes at skulle gå videre til beskyttet beskæftigelse, aktivitets- eller beskæftigelsestilbud.
Hverdagen på Liv og Læring er bygget op omkring faste rutiner, der skaber trygge rammer og forudsigelighed for dig.
Det skal være sjovt og trygt at gå i skole. Humor vægtes som et pædagogisk redskab i forhold til at motivere og skabe lyst til deltagelse i undervisningen og aktiviteterne på uddannelsen.

Undervisningen er tilrettelagt ud fra følgende 4 temaer:

• Almen dannelse: Udvide din begrebsverden. F.eks.: Årstider, traditioner, IT, tal-forståelse, kalender, samfund, læse og simpel regning.
• Arbejdsliv: Praktik og afklaringsforløb til fremtidig beskæftigelse og at kunne begå sig socialt på en arbejdsplads.
• Fritidsliv: Tilbud om forskellige typer motion, svømme-træning, kreativt værksted, gåture, diverse brætspil.
• Bo træning: Madlavning, oprydning/rengøring med mere.

Eksempel på et skema på stu:

VALGFAG

Dansk:
Danskundervisning foregår fælles og individuelt. Vi arbejder primært med vedligeholdende undervisning ud fra dit niveau. I dansk kan vi arbejde med livshistorier – hvad er fortællingen om mig? Diverse emner som vikinger, demokrati og hvad der foregår af vigtige emner i tiden. Det afhænger af dine interesser.

Matematik:
Undervisningen planlægges ud fra dit niveau. Vi kan lave forskellige forløb såsom budgetplanlægning, der kan bruges til at give et indblik i hverdagsøkonomi. Vi arbejder med de 4 regnearter (plus, minus, gange og dividere) med fokus på hvor og hvordan, de kan bruges udenfor matematiklokalet.

Gåtur:
På gåtur har vi fokus på at få rørt os, samtidig med at vi får kendskab til nærområdet. Der vil ligeledes være dage, hvor vi kører ud i det blå og går en tur. På gåturen er der plads til hyggesnak og relationsdannelse.

Boliv:
I Boliv arbejder vi med at kunne finde en opskrift, lave en indkøbsliste, handle ind, kigge på priser samt hvordan du regner ud, hvilken vare der er billigst. Du laver derefter maden og rydder op/gør rent efter dig. Hvis du ønsker det, er det også muligt at arbejde med tøjvask og lignende.
Vi laver primært mad, som du gerne vil lære at lave, og vi tager derfor udgangspunkt i dine ønsker. Det er vigtigt, at det er noget, du ikke i forvejen kan lave, så der er grundlag for læring. Du spiser selv den mad, du har fremstillet.

Svømning:
Til svømning er der plads til svømmetræning, at få rørt sig, hygge og socialt samvær. Som udgangspunkt skal alle enten svømme baner eller deltage i en anden given aktivitet i vandet den første halve time. Derefter er der afslapning i varmtvandsbassinnet.

Krea:
I Krea er der rig mulighed for at udvikle sine kreative evner indenfor forskellige kreative områder: male, tegne, forme, strikke, hækle, broderi mm. Der vil blive arbejdet med forskellige materialer, hvor det at bruge hænderne er i fokus.
Der arbejdes med forløb, men der vil også være plads til dine egne ideer og ønsker. I Krea er der også fokus på, at du tilegner dig nye kompetencer ved at arbejder med noget, du ikke kan i forvejen.

Sport:
Vi hopper i sportstøjet og får nogle sjove oplevelser sammen. Vi prøver kræfter med forskellige former for bevægelse, såsom badminton, fodbold, hockey, fitness, basketball, stikbold og meget andet. Vi øver en aktivitet over flere gange, så du oplever, at du bliver bedre fra gang til gang. Vi har en gymnastiksal og adgang til en stor hal. Er vejret godt, er vi selvfølgelig udenfor. Der er åbent for bad- og omklædningsrum før og efter timen. I sport er der mulighed for at blive introduceret til nye og måske anderledes fritidsaktiviteter, der kan være starten på at skabe nye broer til foreningslivet.

SWAT-Team:
I SWAT laver vi praktiske opgaver ude som inde. Opgaver kan blandt andet indebære små rengøringsopgaver, forskelligt vedligehold af f.eks. stu’s busser, samt andre pedellignende opgaver.

E-sport og gaming:
På dette valgfag spiller vi på computer. Du kan både være med både som nybegynder og erfaren gamer. Der er et stort fokus på det sociale samspil og sund spillekultur.

Egne forløb:
Der er mulighed for at arbejde med specifikke mål. Det kan for eksempel være træning af offentlig transport eller øve kørekortsteori. (Du kan ikke tage prøven her – det er udelukkende træning). Mulighederne er mange, og det er blandt dine individuelle mål for uddannelsen, der er med til at sætte dagsordenen for dagen. (Det skal selvfølgelig rent logistisk kunne gå op i forhold til personaleressourcer).

PRAKTIKKER

Gastronomi:
I praktikken ”Gastronomi” er vores primære mål at imitere en ekstern arbejdsplads i et køkken.
Vi arbejder derfor med at lave mad til andre – det kan for eksempel være mad til dagtilbuddene i huset, temadage, kage til diverse møder, julefrokoster, bod samt andre dagtilbud i kommunen. Nogle gange vil der være mulighed for at spise den mad, vi har lavet. Andre gange skal du medbringe madpakke.

Gartneri:
I praktikken ”Gartneri” tager vi ud på et gartneri i nærheden, hvor vi har et fast lokale. Her har vi den faste opgave at skille kokospotter ad og stille dem i bakker. Bakkerne bliver herefter stablet på en vogn og kørt ud til næste trin i processen. Der kan enkelte gange komme andre opgaver. Vi arbejder blandt andet med genkendelighed og øgning af tempo.

Skovhjælper:
Dette er en fælles intern praktik, som foregår i området i og omkring Tarup-Davinde.
Opgaverne får vi fra Naturvejlederen i området. Det er primært at rydde stier, vedligeholde de grønne områder, fælde træer og at kløve brænde. Eleverne benytter både duuelt og maskinelt værktøj til at løse opgaverne og oplæres i dette på forhånd. Desuden arbejdes med at udvikle elevernes selvstændige kompetencer samt samarbejdet mellem elever.

Forum Faaborg:
I praktikken ’Forum Fåborg’ indtager vi en pedelfunktion, hvor vi vedligeholder de indvendige og udvendige arealer i Forum Fåborg, som er et center med forskellige idræts- og motionsfaciliteter. Vi samarbejder med en pedel på stedet, som fra gang til gang har planlagt forskellige vedligeholdelsesopgaver til os. Dette er for eksempel at feje, tømme skraldespande og fjernelse af ukrudt på de udvendige arealer. Indenfor rengør vi sportssalene ved at støvsuge, vaske gulv samt tørre tribunerne af. Yderligere er der opgaver såsom at bære stole og borde i forhold til at gøre klar til arrangementer. I Forum Fåborg arbejder vi blandt andet med udvikling af ressourcer i forhold til opgaveskift, genkendelighed samt øgning af arbejdstempo.

Interne praktikker:
Der kan desuden oprettes interne praktikker/forløb, hvis der er et særligt behov herfor. Det kan være du i en periode skal træne at blive selvtransporterende. Det kan også være du af den ene eller anden grund har svært ved at skulle i eksterne praktikker. Interne praktikker kan for være rengøring, udvendig vedligeholdelse eller IT.

Individuelle eksterne praktikker:
Nogle elever vil undervejs i deres stu-forløb skulle ud i individuelle praktik i eksterne virksomheder. Det vil altid være en individuel løsning med udgangspunkt i dine interesser og egne målsætninger. Praktikkerne bliver planlagt i samarbejde med elev (eventuelt pårørende), kontaktunderviser og praktikvejleder. De individuelle praktikker ligger primært på 2. og 3. år, men de kan også ligge på første år.

LEJRTURER OG LANGE UNDERVISNINGSDAGE M.M.

I løbet af skoleåret vil der være nogle lange undervisningsdage, hvor du først har fri senere. Nogle af dagene er fælles for hele stu, mens andre bliver afholdt på det enkelte stamhold.

Af faste arrangementer kan nævnes: Forælderaften, Julearrangement, Brangstrup Festival og Afslutningsfest.

Desuden er der hvert år en lejrtur med to overnatninger. Turene planlægges i samarbejde med eleverne og afholdes oftest separat for de enkelte stamhold.

Ferieplan

Skoleår 2023/2024

Skoleår 2024/2025

Bestyrelsesmedlemmer

STU har en bestyrelse sammensat af medlemmer fra interesseorganisationer, medlemmer udvalgt af kommunalbestyrelsen og repræsentanter fra både STU og VSU.

Bestyrelses medlemmerne er:

Lovgivning STU

Link til lovgivning

Kvalitetstandard 

Link til kvalitetstandard