Pædagog
Til ansættelse 1 februar 2025 søger vi en medarbejder til en 17 timers stilling, primært til eftermiddage hos 2. og 3 klasse med 1 ugentlig fridag.
Arbejdsopgaver
Vores SFO huser ca. 110 børn fra børnehaveklasse til og med 3 klasse. Vi er opdelt i to grupper, Lille SFO og Stor SFO og vi er 8 medarbejdere.
Hverdagen er bygget op omkring en rytmisk genkendelighed, som giver børnene en god tryghed og et afsæt til et godt fritidsliv. F.eks. holder vi meget af at lave årstidsrelaterede aktiviteter.
Da skole/SFO ligger midt i et naturskønt område, forsøger vi at bygge mange af vores aktiviteter op omkring udelivet: snitteværksted, hulebyg, bålaktiviteter og hvad ellers naturen inviterer os til. Vi har skovdage, hvor vi har base i skoven ved vores shelter.
Indendørs aktiviteter/kreativitet foregår i hyggelige og hjemlige rammer i vores SFO-bygning: vi strikker, syr, spiller spil, bygger kugle- eller bilbaner og alt muligt andet dejligt.
Alle vores børn holder frikvarter fra mobiler og andet elektronik, da skolen er mobilfri zone. Det giver mulighed for gode lege fællesskaber, hvor børnene danner relationer til hinanden og øver og udvikler b.la. at aflæse deres kammerater.
Personlige egenskaber
- Vi søger en SFO-kollega med god energi og varme, der kan indgå i det sociale arbejdsfelt med omsorg for det enkelte barn og hele børnegruppen.
- Du skal være fleksibel, da vores arbejdsdag kan være uforudsigelig.
- Du skal have godt humør og en stor ” PYT-KNAP”
- Du skal være glad for udelivet og være igangsættende over for børnenes aktiviteter fx tænde bål, bruge en snittekniv mm.
- Du skal være stabil og være nysgerrig på Steiner Pædagogik.
- Løn i henhold til overenskomst og anciennitet.
Arbejdstid
16-17 timer pr uge
Yderligere oplysninger
Virksomheden er beliggende Odense
Kontakt til Jobcenteret
- Ansvarlig fra Virksomhedsservice er Virksomhedskonsulent Linda Kühnell Døssing.
- Er du interesseret i jobbet, så send en sikker mail til Virksomhedsservice indeholdende ID-nummer
JO-430-16122024-1 som reference. Så vil vi videreformidle dine kontaktoplysninger og dit jobnet CV til virksomheden. - Skriv dit navn og telefonnummer samt den stilling du søger på. Det er vigtigt du lige skriver hvem den ansvarlige for Virksomhedsservice er når du søger.
OBS
- Ansøgere skal være visiteret til fleksjob.
- Det er en forudsætning for at komme i betragtning til jobbet, at du er tilkendt fleksjob og er ledig eller har mulighed for flere timer udover dit nuværende job.
- Andre ansøgere, der ikke er i målgruppen vil ikke kunne komme i betragtning.
16-12-2024