Job og handicap
De handicapkompenserende ordninger, kan hjælpe borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse til at komme i job eller uddannelse.
Fortrinsadgang
Fortrinsadgang er for personer med handicap, som søger opslåede stillinger i det offentlige, hvor offentlige arbejdsgivere er forpligtet til at indkalde til samtale.
Fortrinsadgang sikrer borgerens ret til en ansættelsessamtale, hvis man opfylder følgende krav:
- Man har et handicap
- Man opfylder de formelle uddannelseskrav
- Der er tale om en opslået stilling i det offentlige
Har du brug for yderligere information om ordningen, kan du kontakte afdelingen Sygedagpenge & Jobafklaring på telefon 72 53 32 34.
Hjælpemidler og indretning af arbejdsplads
Begrænsninger i din arbejdsevne kan betyde, at du har svært ved at opnå ansættelse eller varetage en bestemt arbejdsfunktion. Det kan eventuelt afhjælpes med særlige arbejdsredskaber eller en mere hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen.
Hjælpemidler kan for eksempel være en specialstol, computerprogrammer eller specialdesignede arbejdsredskaber. Hjælpemidlerne kan udlånes til dig.
Formålet med at yde tilskud er at understøtte, at du kan opnå og/eller fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet.
Tilskuddet skal være afgørende for, at du kan forblive på arbejdsmarkedet eller afgørende for fortsat beskæftigelse i din egen virksomhed. Der kan ikke ydes tilskud til hjælpemidler eller indretning af arbejdsplads, hvis der er tale om tiltag, som generelt er nødvendige i virksomheden eller er et almindeligt arbejdsmiljøkrav.
Har du brug for yderligere information om ordningen, kan du kontakte afdeling Sygedagpenge & Jobafklaring på telefon 72 53 32 34.
Løntilskud til nyuddannede med handicap (isbryderordning)
Nyuddannede med handicap har mulighed for at komme i en særlig form for løntilskud via isbryderordningen. Isbryderordningen har til formål at give nyuddannede med et handicap erhvervserfaring inden for det fagområde, man er uddannet i. Man kan komme ind i isbryderordningen direkte efter endt uddannelse.
Isbryderordningen tilbydes til personer, hvor følgende kriterier er opfyldt:
- Man har et handicap
- Man har gennemført en uddannelse af mindst 18 månedernes varighed
uddannelse giver ret til optagelse i en A-kasse - Man mangler erhvervserfaringen inden for det område man er uddannet til
- Ansættelse i isbryderordningen påbegyndes inden for 2 år efter afsluttet uddannelse
Har du brug for yderligere information om ordningen, kan du kontakte afdeling Sygedagpenge & Jobafklaring på telefon 72 53 32 34.
Mentorstøtte
Mentorstøtte er en mulighed for at få tilknyttet særlig støtte i eller udenfor arbejdstiden. Støtte som er nødvendig for at du kan varetage dit job.
Personlig assistance
Har du en varig og betydelig funktionsnedsættelse, kan din arbejdsplads få økonomisk støtte fra jobcentret til personlig assistance. Personlig assistance er en person, som hjælper dig med at udføre de opgaver, du ikke selv kan varetage på jobbet, selv om dine faglige og personlige kvalifikationer er i orden.
Som selvstændig erhvervsdrivende har du også mulighed for at få støtte til personlig assistance.
Funktionsnedsættelsen kan være fysisk og/eller psykisk på grund af:
- Synshandicap
- Hørehandicap
- Alvorlig ordblindhed
- Bevægelseshandicap
- Øvrige handicap og varige begrænsninger
Formålet med ordningen er, at du ligestilles med andre beskæftigede og du skal generelt kunne udføre de indholdsmæssige jobfunktioner selv. Den personlige assistent skal kun tage sig af afgrænsede opgaver.
Personlig assistance kan som hovedregel bevilges i op til max. 20 timer om ugen. I helt særlige tilfælde kan der ydes støtte i op til 37 timer om ugen.
Den personlige assistent ansættes af virksomheden, som modtager en lønrefusion fra jobcentret. Lønrefusionen vil normalt svare til en studentertimeløn.
Har du brug for yderligere information om ordningen kan du kontakte afdeling Sygedagpenge & Jobafklaring på telefon 72 53 32 34.
Spørgsmål? Kontakt os
Job & Udvikling
Lindevej 5
5750 Ringe
Telefon: 72 53 32 34
Send sikker post via borger.dk
Telefontider
Mandag-onsdag 8.00 - 15.30
Torsdag 8.00 - 17.30
Fredag 8.00 - 12.30