Kontrol af badevandet

Badevandsprofil (pdf)

Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010

Fysiske forhold

Start: Mod vest afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges stranden af mange sten.

Slut: Mod øst afgrænses stranden ved det offentlige bord hvor stranden bliver smallere og mere tilgroet.

Der er tilkørsel til stranden via Bøgebjerglund, som er en sidevej til Svendborgvej (44). Det kan være svært at finde en parkeringsplads i området. Ved at følge markvejen til venstre 50 meter nede ad Bøgebjerglund kommer man ned til en lille græsplæne, hvor man evt. kan parkere.

Der er et å- eller drænudløb øst for bådebroen. Det anbefales at undgå at bade i og omkring udløbet.

Den bedste del af badestranden er ca. 100 m lang og består af fint sand og mindre sten.

Strandbredden er på det bredeste sted omkring 10 m og med et forholdsvis lille fald mod vandkanten. Umiddelbart bag selve stranden er der vegetation i form af siv og græs. Der er opstillet et bord med bænke bagved den mest egnede del af stranden.

Bunden er præget af en del tang og nogle store sten. Et stykke ude er der en stor muslingebanke. Ved at benytte den ca. 30 meter lange badebro kommer man ud til en finere sandbund.

Vanddybden er efter ca. 90 m omkring 1,5 m.

Figur 2. Badestedet med diverse informationer.

Hydrologiske forhold

Strømretningen er ifølge tidligere analyserapporter primært syd eller vestlig. Ebbe og flod samt vindforhold kan have betydning for strømforholdene.

Figur 3. Teknisk kort over området omkring badestedet.

Geografiske forhold

Bøgebjerg ligger omkring 6 km kørsel fra Faaborg. Stranden er sydvendt ud til Faaborg Fjord.

Det umiddelbare opland til badestranden er sommerhusområdet Bøgebjerglund.

Mod nordvest ligger sommerhusområdet Ny Holstensprøve. Længere mod vest ligger den østlige del af Faaborg by. I oplandet mod syd og øst er der enkelte boliger og landbrug.

Mulige forureningskilder

Spildevandsforhold:
Sommerhusområdet Bøgebjerglund og Ny Holstensprøve er begge spildevandskloakerede.
Det betyder, at der ikke er risiko for overløb med spildevand. Derfor kan dette område ikke være årsag til forurening af badevandet.

Den østlige del af Faaborg by er fælleskloakeret. Det betyder, at kloakken kan blive overbelastet ved kraftig regn. Der er flere kloakoverløb (røde prikker) langs kysten omkring 1,5 - 2 km nordvest for Bøgebjerg. Ved kraftig regn kan der være overløb af spildevand.

Kommunen har ikke registreret nogen entydig sammenhæng mellem kraftige regnhændelser og forurening ved stranden. På grund af erfaringerne, afstanden til overløbene samt på grund af, at Katterød rev ligger imellem kilden og stranden, vurderer vi, at badevandet ikke bliver påvirket af overløbene.

Andre forureningskilder:
Landbrug med stordrift af dyreproduktion (grå firkanter) kan udgøre en potentiel risiko for forurening. Ved uheld eller brud på gyllebeholdere og ved gylleudspredning kan der være risiko for forurening af å- og drænsystemerne, som løber ud i havet omkring Bøgebjerg.

Vi har ikke kendskab til, at uheld med en gyllebeholder har haft konsekvenser for badevandskvaliteten. Udspredning af gylle foregår som hovedregel udenfor badesæsonen. Kommunen vurderer derfor, at risikoen for forurening af badevandet med
gylle er meget lav.

Varsling

Vi har vurderet de mulige forureningskilder og det er vores vurdering, at risikoen for forurening er meget lav. Der kan ikke varsles om et uheld i forbindelse med en gyllebeholder, men kommunen bliver ofte orienteret hurtigt, så forureningen kan afgrænses og stoppes.

Kommunen følger badevandskvaliteten i form af løbende målinger i det primære badeområde (se gul markering på figur 2). Når vi modtager prøveresultaterne offentliggøres de på hjemmesiden.

Risiko for blågrønalger

Der har ikke været observationer af opblomstringer, overfladelag og/eller skum inden for de seneste 5 år. Derfor vurderer kommunen, at risikoen for blågrønalger i badevandet ved Bøgebjerg er lav. Hvis kommunen får oplysninger om sundhedsskadelige forureninger, orienterer vi på stranden.

Risiko for tang og plankton

Der har været observeret forekomster af tang i badesæsonen.

Baderåd

▪ Se efter om der er information, som fraråder badning.
▪ Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når vandet når til knæene.
▪ Bad ikke i og omkring eventuelle udløb fra å eller markdræn.

Information
I Danmark giver plankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning.
Akkumulering af tang kan både forekomme i fersk- og havvand. Den sundhedsmæssige risiko skyldes, at samlinger af planter kan fremme vækst af bakterier og medføre, at f.eks. fækale bakterier overlever i vandet i længere tid. De fækale bakterier vil normalt dø hurtigt i de naturlige miljøer, bl.a. pga. ultraviolet stråling, men tang kan forlænge deres forekomst.

Anden forurening

Glasskår, olieforurening og affald er andre eksempler på forureninger, som lejlighedsvis kan forekomme. Badegæster opfordres til at kontakte Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis der konstateres forurening på stranden.

Klassificering og Revision

På forsiden fremgår det hvilken klassificering badevandet ved Bøgebjerg har fået.

Klassificeringen er baseret på mikrobiologiske badevandsdata fra de seneste 4 badesæsoner.

Badevandsprofilen revideres løbende.

Tabel 1. Tekniske oplysninger om badestedet.

Ansvarlig myndighed:

Faaborg-Midtfyn Kommune
Miljø og Grøn Omstilling
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Tlf: 72 53 02 10
www.fmk.dk

Badevandsprofil (pfd)

Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010

Fysiske forhold

Start: Mod øst afgrænses stranden af et område med siv.

Slut: Mod vest afgrænses stranden ved bådebroen og slæbestedet.

Der er tilkørsel til stranden via Bøjdenlandevej. For at komme til stranden skal man gennem campingpladsen, hvilket kræver et gæstepas, som man kan få i informationen.

Stranden er omkring 250 m lang og består af fint hvidt sandstrand. Strandbredden er på det bredeste sted omkring 20 m og med et forholdsvis lille fald mod vandkanten.

Umiddelbart bag selve stranden er der en græsplæne og et område med bord og bænke.

Bunden er præget af en del grove sten og nogle muslingebanker de første ca. 50 meter ud fra kysten. Længere ude er sandbunden meget fin.

Vanddybden stiger gradvist og er efter ca. 100 m. omkring 1,5 m. Badebroen er omkring 70 meter lang. Ved at bruge badebroen undgår man derfor den lidt grove bund.

Figur 2. Badestedet med diverse informationer.

Hydrologiske forhold

Strømretningen ved kysten er ifølge tidligere analyserapporter primært sydlig eller vestlig.
Ebbe og flod samt vindforhold kan have betydning for strømforholdene.

Figur 3. Teknisk kort over området omkring badestedet.

Geografiske forhold

Bøjden ligger ca. 10 km kørsel vest for Faaborg. Stranden er nordvestvendt ud til Helnæs Bugt, som grænser op til Lillebælt mod vest.

Det umiddelbare opland til badestranden er campingpladsen Bøjden Strand Feriepark.

Omkring 250 meter fra kysten ligger Bøjden. Mod nordøst ligger sommerhusområdet Hesseløje/Fruelund. Mod sydvest ligger der enkelte boliger.

Mulige forureningskilder

Spildevandsforhold:

Sommerhusområdet Hesseløje/Fruelund er spildevandskloakeret. Det betyder, at der ikke er risiko for overløb med spildevand. Det samme er gældende for de enkelte boliger, som ligger sydvest for Bøjden. Derfor kan dette område ikke være årsag til forurening af badevandet.

Campingpladsen og Bøjden by er fælleskloakeret. Det betyder, at kloakken kan blive overbelastet ved kraftig regn. Der er et kloakoverløb (røde prikker) ca. 250 meter ude fra kysten. Ved kraftig regn kan der være risiko for overløb af spildevand. Størstedelen af overløbene opsamles dog i et bassin, som for nyligt er blevet udvidet, så overløb undgås fremover. Prøveresultater fra badevandet har vist, at risikoen for forurening er meget lav.

Andre forureningskilder:
Kommunen har ikke vurderet, at der er andre væsentlige kilder til forurening ved Bøjden strand.

Varsling

Vi har vurderet de mulige forureningskilder og det er vores vurdering, at risikoen for forurening er meget lav. Der er ikke behov for et varslingssystem.

Kommunen følger badevandskvaliteten i form af løbende målinger i det primære badeområde (se gul markering på figur 2). Når vi modtager prøveresultaterne offentliggøres de på hjemmesiden.

Risiko for blågrønalger

Der har ikke været observationer af opblomstringer, overfladelag og/eller skum inden for de seneste 5 år. Derfor vurderer kommunen, at risikoen for blågrønalger i badevandet ved Bøjden er lav. Hvis kommunen får oplysninger om sundhedsskadelige forureninger, orienterer vi på stranden.

Risiko for tang og plankton

Risikoen for tang er størst hen i mod slutningen af badesæsonen. Der har været observeret tang i slutningen af august måned

Baderåd

▪ Se efter om der er information, som fraråder badning.
▪ Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når vandet når til knæene.
▪ Bad ikke i og omkring eventuelle udløb fra å eller markdræn.

Information
I Danmark giver plankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning.
Akkumulering af tang kan både forekomme i fersk- og havvand. Den sundhedsmæssige risiko skyldes, at samlinger af planter kan fremme vækst af bakterier og medføre, at f.eks. fækale bakterier overlever i vandet i længere tid. De fækale bakterier vil normalt dø hurtigt i de naturlige miljøer, bl.a. pga. ultraviolet stråling, men tang kan forlænge deres forekomst.

Anden forurening

Glasskår, olieforurening og affald er andre eksempler på forureninger, som lejlighedsvis kan forekomme. Badegæster opfordres til at kontakte Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis der konstateres forurening på stranden.

Klassificering og Revision

På forsiden fremgår det hvilken klassificering badevandet ved Bøgebjerg har fået.
Klassificeringen er baseret på mikrobiologiske badevandsdata fra de seneste 4 badesæsoner.
Badevandsprofilen revideres løbende.

Tabel 1. Tekniske oplysninger om badestedet.

Ansvarlig myndighed:

Faaborg-Midtfyn Kommune
Miljø og Grøn Omstilling
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Tlf: 72 53 02 10
www.fmk.dk

Badevandsprofil (pdf)

Fig. 1 badestedets placering med billede taget på badestedet i september 2010.

Fysiske forhold

Start: Mod nord bliver stranden smallere og afgrænses af et udløb, som følger Knoldvej ned til kysten.

Slut: Mod syd bliver stranden efterhånden smallere og præget af flere store sten.
Der er tilkørsel til stranden via Knoldsvej, som er en sidevej til Dyreborgvej.

Den bedste del af badestranden er 300-400 m lang og består af groft sand og mindre sten.
Tættere mod vandet bliver sandet finere. Strandbredden er på det bredeste sted omkring 10-15 m og med et forholdsvis lille fald mod vandkanten. Tæt på stranden er der vegetation i form af buske og græs. Der er opstillet flere borde med bænke langs med stranden. Umiddelbart bag stranden ligger en offentlig toiletbygning.

Bunden er præget af en del store og grove sten. Der er opstillet to badebroer ved stranden. Den nordlige badebro, som er den længste, er omkring 30 meter. Den sydligste bro er ca. 20 meter. Begge broer er ejet af grundejerforeningen. I umiddelbar nærhed af den sydligste badebro findes et slæbested, der ligeledes er ejet af grundejerforeningen.

Vanddybden stiger hurtigt og er efter ca. 16 meter omkring 1,5 m.

Fig 2. Badestedet med diverse informationer.

Hydrologiske forhold

Strømretningen ved kysten er ifølge tidligere analyserapporter primært syd eller vestlig.
Ebbe og flod samt vindforhold kan have betydning for strømforholdene.

Fig. 3. Teknisk kort over området omkring badestedet.

Geografiske forhold

Drejet ligger omkring 6 km kørsel fra Faaborg. Stranden er vestvendt ud til Det Sydfynske Øhav.

Badestranden ligger på tangen ud til Knolden.

Det umiddelbare opland til badestranden er et rekreativt område. Bag dette ligger Dyreborg Sommerhusområde. Omkring Drejet findes også en del landbrug, både mod nord og på Knolden.

Ca. 1,5 km nord for Drejet ligger Faaborg Renseanlæg. Anlægget udleder spildevand i en spildevandsledning, som løber langs tangen og fortsætter omkring 0,5 km ud i havet mod syd.

Mulige forureningskilder

Spildevandsforhold:
Spildevandsledningen fra Faaborg Renseanlæg ender på 20 meters dybde i et område af Det Sydfynske Øhav, som har en stor vandgennemstrømning. Kommunen har ikke tidligere konstateret forurening på Drejet, som kan spores til spildevandsledningen.

Kommunen vurderer ikke, at spildevandsledningen giver anledning til væsentlig forurening af badevandet ved Drejet.

Dyreborg Sommerhusområde og det øvrige opland til Drejet er spildevandskloakeret. Det betyder, at der ikke er risiko for overløb med spildevand. Derfor kan dette område ikke være årsag til forurening af badevandet.

Badeskurene langs med tangen har ikke vandforsyning og heller ikke kloak. Kommunen vurderer ikke, at disse udgør nogen forureningsrisiko.

Andre forureningskilder:
Markdrænet umiddelbart nord for stranden kunne være en kilde til forurening af badevandet. Kommunen har ikke registreret nogen entydig sammenhæng mellem kraftige regnhændelser og forurening ved stranden. På grund af erfaringerne, vurderer vi, at badevandet ikke bliver påvirket af markdrænet.

Landbrug med stordrift af dyreproduktion (grå firkanter) kan udgøre en potentiel risiko for forurening.

Ved uheld eller brud på gyllebeholdere og ved gylleudspredning kan der være risiko for forurening af å- og drænsystemerne, som løber ud i havet.

Vi har ikke kendskab til, at uheld med en gyllebeholder har haft konsekvenser for badevandskvaliteten. Udspredning af gylle foregår som hovedregel udenfor badesæsonen. Kommunen vurderer derfor, at risikoen for forurening af badevandet med gylle er meget lav.

Varsling

Vi har vurderet de mulige forureningskilder. Det er vores vurdering, at risikoen for forurening er lav.

Kommunen følger badevandskvaliteten i form af løbende målinger i det primære badeområde (se gul markering på figur 2). Når vi modtager prøveresultaterne offentliggøres de på hjemmesiden.

Risiko for blågrønalger

Der har ikke været observationer større opblomstringer, overfladelag og/eller skum inden for de seneste 5 år. Derfor vurderer kommunen, at risikoen for blågrønalger i badevandet ved Drejet er lav. Hvis kommunen får oplysninger om sundhedsskadelige forureninger, orienterer vi på stranden.

Risiko for tang og plankton

Der har været observeret mindre mængder af tang.

Baderåd

▪ Se efter om der er information, som fraråder badning.
▪ Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når
vandet når til knæene.
▪ Bad ikke i og omkring eventuelle udløb fra å eller markdræn

Information:
I Danmark giver plankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning.
Akkumulering af tang kan både forekomme i fersk- og havvand. Den sundhedsmæssige risiko skyldes, at samlinger af planter kan fremme vækst af bakterier og medføre, at f.eks. fækale bakterier overlever i vandet i længere tid. De fækale bakterier vil normalt dø hurtigt i de naturlige miljøer, bl.a. pga. ultraviolet stråling, men tang kan forlænge deres forekomst.

 
Anden forurening

Glasskår, olieforurening og affald er andre eksempler på forureninger, som lejlighedsvis kan forekomme. Badegæster opfordres til at kontakte Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis der konstateres forurening på stranden.

Klassificering og Revision

På forsiden fremgår det hvilken klassificering badevandet ved Drejet har fået.

Klassificeringen er baseret på mikrobiologiske badevandsdata fra de seneste 4 badesæsoner.

Badevandsprofilen revideres løbende.

Tabel 1. Tekniske oplysninger om badestedet.

Ansvarlig myndighed:

Faaborg-Midtfyn Kommune
Miljø og Grøn Omstilling
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Tlf: 72 53 02 10
www.fmk.dk

Badevandsprofil

1 Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010.

Fysiske forhold

Start: Mod nord afgrænses den primære strand ved badebroen.

Slut: Mod syd afgrænses stranden umiddelbart efter stien, som fører ned til vandet.

Det er ikke let at komme til stranden i bil. Stranden ligger for enden af Dybskrog, som er en privat fællesvej og Østergyden, som er en sidevej til Svendborgvej (44).

Den bedste del af badestranden er ca. 30 m lang og består af meget fint sand.

Strandbredden er på det bredeste sted omkring 15 m og med et forholdsvis lille fald mod vandkanten.

Umiddelbart bag selve stranden er der et privat område med græsplæne.

Bunden er præget af en del tang og mindre sten de første 10 meter. Længere ude fra kysten bliver bunden finere, men mudret nogle steder. En 30-40 meter lang privat badebro rækker ud over den let stenede bund.
Vanddybden er efter ca. 60 meter omkring 1,5 m.

Figur 2. Badestedet med diverse informationer.

Hydrologiske forhold

Strømretningen er ifølge tidligere analyserapporter primært syd eller sydvestlig. Ebbe og flod samt vindforhold kan have betydning for strømforholdene.

Figur 3. Teknisk kort over området omkring badestedet.

Geografiske forhold

Dybskrog ligger omkring 11 km kørsel fra Faaborg. Stranden er østvendt ud til Det Sydfynske Øhav.

Det umiddelbare opland til badestranden er et større rekreativt område. Udenom ligger sommerhusområdet Dybskrog.

Længere mod nord ligger Nakkebølle Sanatorium. I oplandet bag sommerhusområdet er der desuden enkelte boliger og landbrug.

Mod nordøst har Hundstrup Å sit udløb.

Mulige forureningskilder

Spildevandsforhold:
Sommerhusområdet Dybskrog er ikke kloakeret. Boligerne og landbrugene i oplandet udleder også, for de flestes vedkommende, deres rensede spildevand til markdræn/vandløb.

Det betyder, at der løbende udledes renset husspildevand gennem markdrænene og ud i havet.

Da mængden af spildevand typisk er forholdsvis lille, vurderer kommunen, at dette ikke vil kunne påvirke badevandskvaliteten ved Dybskrog væsentligt.

Nakkebølle Sanatorium er fælleskloakeret. Det betyder, at kloakken kan blive overbelastet ved kraftig regn. Der er et kloakoverløb (røde prikker) ved sanatoriet umiddelbart syd for Nakkebølle Fjord.

En stor del af Vester Aaby er også fælleskloakeret. Ved kraftig regn kan der være udløb af spildevand, som løber ud i Hundstrup Å. Åen har udløb i den sydlige ende af Nakkebølle fjord.

Kommunen har ikke registreret nogen entydig sammenhæng mellem kraftige regnhændelser og forurening ved stranden. På grund af erfaringerne og afstanden til overløbene, vurderer vi, at badevandet ikke bliver påvirket af overløbene.

Andre forureningskilder:
Landbrug med stordrift af dyreproduktion (grå firkanter) kan udgøre en potentiel risiko for forurening. Ved uheld eller brud på gyllebeholdere og ved gylleudspredning kan der være risiko for forurening af å- og drænsystemerne, som løber ud i havet.

Vi har ikke kendskab til, at uheld med en gyllebeholder har haft konsekvenser for badevandskvaliteten.

Udspredning af gylle foregår som hovedregel udenfor badesæsonen. Kommunen vurderer derfor, at risikoen for forurening af badevandet med gylle er meget lav.

Varsling

Vi har vurderet de mulige forureningskilder. Det er vores vurdering, at risikoen for forurening er lav. Der kan ikke varsles om et uheld i forbindelse med en gyllebeholder, men kommunen bliver ofte orienteret hurtigt, så forureningen kan afgrænses og stoppes.

Kommunen følger badevandskvaliteten i form af løbende målinger i det primære badeområde (se gul markering på figur 2). Når vi modtager prøveresultaterne offentliggøres de på hjemmesiden.

Risiko for blågrønalger

Der har ikke været observationer af opblomstringer, overfladelag og/eller skum inden for de seneste 5 år. Derfor vurderer kommunen, at risikoen for blågrønalger i badevandet ved Dybskrog er lav. Hvis kommunen får oplysninger om sundhedsskadelige forureninger, orienterer vi på stranden.

Risiko for tang og plankton

Der har været observeret forekomster af tang i badesæsonen.

Baderåd

▪ Se efter om der er information, som fraråder badning.
▪ Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når vandet når til knæene.
▪ Bad ikke i og omkring eventuelle udløb fra å eller markdræn

Information
I Danmark giver plankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning.

Akkumulering af tang kan både forekomme i fersk- og havvand. Den sundhedsmæssige risiko skyldes, at samlinger af planter kan fremme vækst af bakterier og medføre, at f.eks. fækale bakterier overlever i vandet i længere tid. De fækale bakterier vil normalt dø hurtigt i de naturlige miljøer, bl.a. pga. ultraviolet stråling, men tang kan forlænge deres forekomst. 

Anden forurening

Glasskår, olieforurening og affald er andre eksempler på forureninger, som lejlighedsvis kan forekomme. Badegæster opfordres til at kontakte Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis der konstateres forurening på stranden.

Klassificering og Revision

På forsiden fremgår det hvilken klassificering badevandet ved Dybskrog har fået.

Klassificeringen er baseret på mikrobiologiske badevandsdata fra de seneste 4 badesæsoner. Badevandsprofilen revideres løbende.

Tabel 1. Tekniske oplysninger om badestedet.

Ansvarlig myndighed:

Faaborg-Midtfyn Kommune
Miljø og Grøn Omstilling
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Tlf: 72 53 02 10
www.fmk.dk

Badevandsprofil (pdf)

Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010.

Fysiske forhold

Start: Mod nordøst bliver stranden smallere og afgrænses, hvor Bjerne Langgyde drejer op i landet.

Slut: Mod syd afgrænses stranden ved vendepladsen, hvor stranden bliver meget stenet.

Der er tilkørsel til stranden via Bjerne Langgyde, som er en sidevej til Bjernevej.

Den bedste del af badestranden er ca. 150 m lang. Midt på stranden er sandet fint, mens det længere til hver side bliver grovere med mindre sten. Strandbredden er på det bredeste sted omkring 15 m og med et forholdsvis lille fald mod vandkanten. Umiddelbart bag selve stranden er der krat og buske. Der er opstillet flere borde med bænke langs med stranden.

Bunden er meget fin. På vej ud fra kysten passeres en del tang.

Vanddybden er efter ca. 90 meter omkring 1,5 m.

Figur 2. Badestedet med diverse informationer.

Hydrologiske forhold

Strømretningen er ifølge tidligere analyserapporter primært syd eller vestlig. Ebbe og flod samt vindforhold kan have betydning for strømforholdene.

Figur 3. Teknisk kort over området omkring badestedet.

Geografiske forhold

Dyreborg Skov ligger omkring 6 km kørsel fra Faaborg. Stranden er sydøstvendt ud til Faaborg Fjord.

Det umiddelbare opland til badestranden er Dyreborg Skov. Mod sydvest ligger en række boliger langs kysten.

Længere mod vest ligger selve Dyreborg. I nordlig retning er der spredt bebyggelse og et enkelt landbrug.

Mulige forureningskilder

Spildevandsforhold:
Den vestlige del af Dyreborg er spildevandskloakeret. Det betyder, at der ikke er risiko for overløb med spildevand. Derfor kan dette område ikke være årsag til forurening af badevandet.

Der er et udløb fra markdræn, hvor vejen drejer ned langs kysten. Udløbet er recipient for markerne i området og der kan også være udledning af renset husspildevand til drænet.

Kommunen har ikke registreret nogen entydig sammenhæng mellem kraftige regnhændelser og forurening ved stranden. På grund af erfaringerne vurderer vi, at badevandet ikke bliver påvirket af dette forhold.

Andre forureningskilder:  

Landbrug med stordrift af dyreproduktion (grå firkanter) kan udgøre en potentiel risiko for forurening. Ved uheld eller brud på gyllebeholdere og ved gylleudspredning kan der være risiko for forurening af å- og drænsystemerne, som løber ud i havet.

Vi har ikke kendskab til, at uheld med en gyllebeholder har haft konsekvenser for badevandskvaliteten. Udspredning af gylle foregår som hovedregel udenfor badesæsonen. Kommunen vurderer derfor, at risikoen for forurening af badevandet med gylle er meget lav.

Varsling

Vi har vurderet de mulige forureningskilder. Det er vores vurdering at risikoen for forurening er lav. Der kan ikke varsles om et uheld i forbindelse med en gyllebeholder, men kommunen bliver ofte orienteret hurtigt, så forureningen kan afgrænses og stoppes.

Kommunen følger badevandskvaliteten i form af løbende målinger i det primære badeområde (se gul markering på figur 2). Når vi modtager prøveresultaterne offentliggøres de på hjemmesiden.

Risiko for blågrønalger

Der har ikke været observationer af opblomstringer, overfladelag og/eller skum inden for de seneste 5 år. Derfor vurderer kommunen, at risikoen for blågrønalger i badevandet ved Dyreborg Skov er lav. Hvis kommunen får oplysninger om sundhedsskadelige forureninger, orienterer vi på stranden.

Risiko for tang og plankton

Der har været observeret forekomster i badesæsonen.

Baderåd

▪ Se efter om der er information, som fraråder badning.
▪ Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når
vandet når til knæene.
▪ Bad ikke i og omkring eventuelle udløb fra å eller markdræn.

Information

I Danmark giver plankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning.
Akkumulering af tang kan både forekomme i fersk- og havvand. Den sundhedsmæssige risiko skyldes, at samlinger af planter kan fremme vækst af bakterier og medføre, at f.eks. fækale bakterier overlever i vandet i længere tid. De fækale bakterier vil normalt dø hurtigt i de naturlige miljøer, bl.a. pga. ultraviolet stråling, men tang kan forlænge deres forekomst.

Anden forurening

Glasskår, olieforurening og affald er andre eksempler på forureninger, som lejlighedsvis kan forekomme. Badegæster opfordres til at kontakte Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis der konstateres forurening på stranden.

Klassificering og Revision

På forsiden fremgår det, hvilken klassificering badevandet ved Dyreborg Skov har fået.

Klassificeringen er baseret på mikrobiologiske badevandsdata fra de seneste 4 badesæsoner.

Badevandsprofilen revideres løbende.

Badevandsprofil (pdf)

Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010

Fysiske forhold

Start: Mod nord afgrænses stranden af bådehavnen.

Slut: Mod syd fortsætter stranden, indtil den gradvist bliver smallere.

Der er tilkørsel til stranden via Lykkevej, som er en sidevej til Assensvej (329).

Stranden er omkring 250 – 300 m lang og består af fint sandstrand. Enkelte steder er der tæt og høj vegetation. Strandbredden er på det bredeste sted omkring 8 m og med et forholdsvis lille fald mod vandkanten. Umiddelbart bag selve stranden er der græsplæne og et område med bord og bænke. Længere mod land er fodboldbanen.

Der er en gennemgående vandresti langs med stranden (Øhavsstien).

Ved det primære badeområde er der etableret en offentlig badebro. Badebroen er typisk sat i vandet fra juni til september. Bunden virker lidt plumret inde ved land. Længere ude passeres en del tang. Ca. 50 meter fra kysten bliver sandbunden mere fast og fin.

Stranden og vandet virker mest tiltalende omkring badebroen.

Vanddybden stiger gradvist og er efter ca. 100 m. omkring 1,5 m.

Figur 2. Badestedet med diverse informationer.

Hydrologiske forhold

Strømretningen er ifølge tidligere analyserapporter primært nord eller vestlig.

Ebbe og flod samt vindforhold kan have betydning for strømforholdene.

Figur 3. Teknisk kort over området omkring badestedet.

Geografiske forhold

Stranden ligger ca. 300 meter syd for bådehavnen i Faldsled. Stranden er vestvendt ud til Helnæs Bugt, som grænser op til Lillebælt mod vest.

Det umiddelbare opland til badestranden er Faldsled by.

Nord for stranden ligger Bjerghammer, hvor der findes af en række mindre bække og søer, som udmunder i en bæk nord for bådehavnen i Faldsled. Mod syd udmunder Møllebækken.

Mulige forureningskilder

Spildevandsforhold:
En stor del af Faldsled by er fælleskloakeret. Det betyder, at kloakken kan blive overbelastet ved kraftig regn. Der er overløb (røde prikker) umiddelbart nord for bådehavnen, desuden yderligere to overløb henholdsvis 600 meter og 1,3 km syd for stranden.

Ved kraftig regn kan der være udløb af spildevand, som alt efter strømforholdene kan påvirke badevandskvaliteten ved stranden.

Andre forureningskilder:
Det er kommunens vurdering, at Møllebækkens udløb er så langt væk fra badestranden, at forurening herfra ikke vil have væsentlig betydning for badevandskvaliteten.

Vi har ikke vurderet, at andre kilder kan have væsentlig betydning for badevandet ved stranden.

Varsling

Vi har vurderet de mulige forureningskilder og sammenfattet de relevante kilder i nedenstående tabel. Baseret på de seneste 2 års analyseresultater, er det kommunens vurdering, at risikoen for dårligt badevand er lav.

Dog er det vores vurdering at der kan være risiko for dårligt badevand efter kraftige regnbyger (mere end 5 mm regn pr. time).

Kommunen følger badevandskvaliteten i form af løbende målinger i det primære badeområde (se gul markering på figur 2). Når vi modtager prøveresultaterne offentliggøres de på hjemmesiden.

Tabel 1. Oversigt over mulige forureningskilder på badestedet. Hyppigheden er anslået ved
modelberegninger.

Planlagte forbedringer

Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder i øjeblikket på et varslingssystem så eventuelle udløb, som kan have betydning for badevandets kvalitet registreres. På den måde kan kommunen advare om dårlig badevandskvalitet, hvis det forekommer i badesæsonen.

Risiko for blågrønalger

Der har ikke været observationer af opblomstringer, og overfladelag. Dog er der observeret lidt skum. Kommunen vurderer dog, at risikoen for generende mængder af blågrønalger i badevandet ved stranden er lav. Hvis kommunen får oplysninger om sundhedsskadelige forureninger orienterer vi på stranden.

Risiko for tang og plankton

Der har været observeret større forekomster i løbet af badesæsonen.

Baderåd

▪ Se efter om der er information, som fraråder badning.
▪ Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når
vandet når til knæene.
▪ Bad ikke i og omkring eventuelle udløb fra å eller markdræn.

Information

I Danmark giver plankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning.

Akkumulering af tang kan både forekomme i fersk- og havvand. Den sundhedsmæssige risiko skyldes, at samlinger af planter kan fremme vækst af bakterier og medføre, at f.eks. fækale bakterier overlever i vandet i længere tid. De fækale bakterier vil normalt dø hurtigt i de naturlige miljøer, bl.a. pga. ultraviolet stråling, men tang kan forlænge deres forekomst.

Kortvarig forurening

En kortvarig forurening kan skyldes kraftig nedbør, hvor der sker overløb med kloakvand.

Anden forurening

Glasskår, olieforurening og affald er andre eksempler på forureninger, som lejlighedsvis kan forekomme. Badegæster opfordres til at kontakte Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis der konstateres forurening på stranden.

Klassificering og Revision

På forsiden fremgår det, hvilken klassificering badevandet ved Klinten har fået.

Klassificeringen er baseret på mikrobiologiske badevandsdata fra de seneste 4 badesæsoner.
Badevandsprofilen revideres løbende.

Tabel 1. Tekniske oplysninger om badestedet.

Ansvarlig myndighed:

Faaborg-Midtfyn Kommune
Miljø og Grøn Omstilling
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Tlf: 72 53 02 10
www.fmk.dk

Badevandsprofil (pdf)

Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010

Fysiske forhold

Stranden ligger ca. 1,6 km syd for Faldsled by. Stranden er vestvendt ud til Helnæs Bugt, som grænser op til Lillebælt mod vest.

Start: Mod nord fortsætter stranden, men bliver smallere og smallere og præget af flere sten.

Slut: Mod syd fortsætter stranden, men præges af flere sten.

Der er tilkørsel til stranden via Klintholmvej, som er en sidevej til Assensvej (329).

Stranden er omkring 400 m lang og består af fint sandstrand med mindre sten.

Strandbredden er på det bredeste sted omkring 10 m og med et forholdsvis lille fald mod vandkanten. Umiddelbart bag selve stranden er der en græsplæne med bålplads og et bord med bænke.

Omkring Møllebækken kan strandens forløb ændre sig afhængig af vandmængderne fra bækken. Kommunen anbefaler, at badning undgås i og omkring bækkens udløb.

Bunden virker lidt plumret inde ved land. Længere ude passeres en del tang og bunden bliver lidt grovere med en del sten. Længere ude bliver bunden finere med spredte tangbælter.

Vanddybden stiger gradvist og er efter ca. 120-150 m. omkring 1,5 m.

Figur 2. Badestedet med diverse informationer.

Hydrologiske forhold

Strømretningen er ifølge tidligere analyserapporter primært sydlig eller vestlig.

Ebbe og flod samt vindforhold kan have betydning for strømforholdene.

Figur 3. Teknisk kort over området omkring badestedet.

Geografiske forhold

Det umiddelbare opland til badestranden er et rekreativt område og sommerhusområdet Buursminde. Ud til kysten mod nord ligger et boligområde i det åbne land. Omkring 300 meter bag kysten ligger sommerhusområdet Klintholm.

Stranden opdeles af Møllebækkens udløb. Længere mod syd har Horne Mølle Å sit udløb.

Mulige forureningskilder

Spildevandsforhold:

Sommerhusområdet Buursminde, som ligger umiddelbart bag stranden ved Møllebækken, har ikke adskilt regnvandsledning. Det betyder, at kloakken kan blive overbelastet ved kraftig regn. Der er overløb (røde prikker) ca. 250 meter og 850 meter nord for stranden.

Ved kraftig regn kan der være overløb af spildevand. Alt efter strømforholdene kan overløbene påvirke badevandskvaliteten ved stranden.

Omkring 400 meter opstrøms i Møllebækken er der et kloakoverløb fra sommerhusområdet Klintholm. Ved kraftig regn kan der være overløb af spildevand til Møllebækken, som leder vandet videre til havet

Andre forureningskilder:

Vi har ikke vurderet at andre kilder kan have væsentlig betydning for badevandet ved stranden.

Varsling

Vi har vurderet de mulige forureningskilder og sammenfattet de relevante kilder i nedenstående tabel.

Baseret på de seneste 2 års analyseresultater, er det kommunens vurdering, at risikoen for dårligt badevand er lav.

Dog er det vores vurdering at der kan være risiko for dårligt badevand efter kraftige regnbyger (mere end 5 mm regn pr. time).

Kommunen følger badevandskvaliteten i form af løbende målinger i det primære badeområde (se gul markering på figur 2). Når vi modtager prøveresultaterne offentliggøres de på hjemmesiden.

 
Tabel 1. Oversigt over mulige forureningskilder på badestedet. Hyppigheden er anslået ved modelberegninger.

Planlagte forbedringer

Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder i øjeblikket på et varslingssystem så eventuelle udløb, som kan have betydning for badevandets kvalitet registreres. På den måde kan kommunen advare om dårlig badevandskvalitet, hvis det forekommer i badesæsonen.

Risiko for blågrønalger

Der har ikke været observationer af opblomstringer, overfladelag og/eller skum inden for de seneste 5 år. Derfor vurderer kommunen, at risikoen for generende mængder af blågrønalger i badevandet ved stranden er lav.

Hvis kommunen får oplysninger om sundhedsskadelige forureninger, orienterer vi på stranden.

Risiko for tang og plankton

Der har været observeret tang i løbet af badesæsonen. Kommunen har ikke ressourcer til at fjerne det. Se eventuelt baderådene herunder.

Baderåd

▪ Se efter om der er information, som fraråder badning.
▪ Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når vandet når til knæene.
▪ Bad ikke i og omkring eventuelle udløb fra å eller markdræn.

Information

I Danmark giver plankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning.

Akkumulering af tang kan både forekomme i fersk- og havvand. Den sundhedsmæssige risiko skyldes, at samlinger af planter kan fremme vækst af bakterier og medføre, at f.eks. fækale bakterier overlever i vandet i længere tid. De fækale bakterier vil normalt dø hurtigt i de naturlige miljøer, blandt andet på grund af ultraviolet stråling, men tang kan forlænge deres forekomst.

Kortvarig forurening

En kortvarig forurening kan skyldes kraftig nedbør, hvor der sker overløb med kloakvand.

Anden forurening

Glasskår, olieforurening og affald er andre eksempler på forureninger, som lejlighedsvis kan forekomme. Badegæster opfordres til at kontakte Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis der konstateres forurening på stranden.

Sammenfatning

Kommunen har vurderet, at de tidligere stationer Faldsled nord for Møllebæk og Faldsled syd for Møllebæk kan sammenlægges. Forholdene ved de to stationer er identiske og stationerne reduceres en en station for badevandsprofil.

Klassificering og revision

På forsiden fremgår det hvilken klassificering badevandet ved Bøjden har fået. Klassificeringen er baseret på mikrobiologiske badevandsdata fra de seneste 4 badesæsoner. Badevandsprofilen revideres løbende.

Tabel 1. Tekniske oplysninger om badestedet.

Ansvarlig myndighed:

Faaborg-Midtfyn Kommune
Miljø og Grøn Omstilling
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Tlf: 72 53 02 10
www.fmk.dk

Badevandsprofil

Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010

Fysiske forhold

Badestedet afgrænses naturligt af havnebadsanlægget.

Der er tilkørsel til Havnebadet via Sundvejen og derefter ad Banegårdspladsen.

Havnebadet er opdelt i tre broer. En bro som hovedsagligt benyttes af kano- og
kajakroerne. En udspringsbro og en børnebro med et indbygget bassin.

Det indbyggede bassin er udformet på en måde så der altid er den samme dybde. Der er
omtrent samme vandgennemstrømning som i havet, men bassinet er afgrænset så man
ikke kan drive til søs. Der er indrettet redskaber til forskellige vandlege.

Der er etableret handicap venlige adgangsforhold til Havnebadet.

Der er borde og bænke i området, som kan benyttes af alle.

Figur 2. Badestedet med diverse informationer.

Hydrologiske forhold

Strømretningen er ifølge tidligere analyserapporter primært syd-eller vestlig.

Ebbe og flod samt vindforhold kan have betydning for strømforholdene.

Figur 3. Teknisk kort over området omkring badestedet.

Geografiske forhold

Havnebadet ligger i Faaborg centrum. Badet er sydvestvendt og ligger ud til Faaborg Fjord. Fjorden er en del af det Sydfynske øhav.

Det umiddelbare opland til Havnebadet er Faaborg by.

Omkring 1 km bag kysten ligger Sundsøen. Vandstanden i søen reguleres ved at pumpe vandet via Sundrenden ud i havet.

I Sundrenden samles tilløb fra Sundsøen, Toppebækken og Svanningebækken.

Sundrenden har sit udløb omkring 150 meter øst for Havnebadet.

Mulige forureningskilder

Spildevandsforhold:

En mulig kilde til forurening af badevandet ved Havnebadet er overløb fra spildevandssystemet. En del af Faaborg by er stadig fælleskloakeret. Det betyder, at kloakken kan blive overbelastet ved kraftig regn.

Der er flere kloakoverløb (røde prikker), Badevandsprofil Havnebadet 2020 som ved kraftig regn kan lede spildevand ud gennem Sundrenden. Overløbene til Sundrenden kan have betydning for badevandet ved Havnebadet.

Der er flere overløb langs kysten, både øst og vest for Havnebadet (røde prikker). Alt efter
strømforholdene kunne disse overløb påvirke badevandskvaliteten. Da udledningen er
meget lille, vurderer kommunen dog ikke, at disse har betydning for badevandet.

Andre forureningskilder:

Beskyttede naturområder (grøn markering), vådområder og moseområder (blå prikker) tiltrækker ofte mange dyr. Sundsøen er tilholdssted for mange vilde fugle.

Bakterier fra fugleekskrementer i Sundsøen kan ved længerevarende varme og tørre perioder opformeres. Ved efterfølgende kraftig regn kan det resultere i at forurenet vand ledes ud gennem Sundrenden til havet.

Varsling

Vi har vurderet de mulige forureningskilder og sammenfattet de relevante kilder i nedenstående tabel. Baseret på de seneste års analyseresultater, er der lavet flere tiltag for at begrænse forurening. Det er kommunens vurdering, at risikoen for dårligt badevand er lav.

Dog er det vores vurdering, at der kan være risiko for dårligt badevand efter kraftige regnbyger (mere end 5 mm regn pr. time).

Kommunen følger badevandskvaliteten i form af løbende målinger i det primære badeområde (se gul markering på figur 2). Når vi modtager prøveresultaterne offentliggøres de på hjemmesiden.
Vi har desuden etableret et varslingssystem så eventuelle udløb, som kan have betydning for badevandets kvalitet registreres.

Vi advarer om eventuel dårlig badevandskvalitet ved Havnebadet.

    
Tabel 1. Oversigt over mulige forureningskilder på badestedet. Hyppigheden er anslået ved modelberegninger.

Planlagte forbedringer

Udløb fra fælleskloakkerne til Sundrenden forventes at være markant begrænset til badesæsonen 2015. Forholdene undersøges løbende.

Risiko for blågrønalger

Der har ikke været observationer af opblomstringer, overfladelag og/eller skum inden for de seneste 5 år. Derfor vurderer kommunen, at risikoen for blågrønalger i badevandet ved Havnebadet, er lav.

Hvis kommunen får oplysninger om sundhedsskadelige forureninger, orienterer vi på stedet.

Risiko for tang og plankton

Risikoen for tang ved Havnebadet er relativt lav. Hvis der opstår problemer med tang vil kommunen tage sig af det

Baderåd

▪ Se efter om der er information, som fraråder badning.
▪ Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når vandet når til knæene.
▪ Bad ikke i og omkring eventuelle udløb fra å eller markdræn.

Information

I Danmark giver plankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning.

Akkumulering af tang kan både forekomme i fersk- og havvand. Den sundhedsmæssige risiko skyldes, at samlinger af planter kan fremme vækst af bakterier og medføre, at f.eks. fækale bakterier overlever i vandet i længere tid. De fækale bakterier vil normalt dø hurtigt i de naturlige miljøer, bl.a. pga. ultraviolet stråling, men tang kan forlænge deres forekomst.

Anden forurening

Glasskår, olieforurening og affald er andre eksempler på forureninger, som lejlighedsvis kan forekomme. Badegæster opfordres til at kontakte Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis der konstateres forurening på  stranden.

Sammenfatning

Kommunen har vurderet, at de tidligere stationer Faldsled nord for Møllebæk og Faldsled syd for Møllebæk kan sammenlægges. Forholdene ved de to stationer er identiske og stationerne reduceres en en station for badevandsprofil.

Klassificering og Revision

På forsiden fremgår det hvilken klassificering badevandet ved Bøjden har fået. Klassificeringen er baseret på mikrobiologiske badevandsdata fra de seneste 4 badesæsoner. Badevandsprofilen revideres løbende.

Tabel 1. Tekniske oplysninger om badestedet.

Ansvarlig myndighed:

Faaborg-Midtfyn Kommune
Miljø og Grøn Omstilling
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Tlf: 72 53 02 10
www.fmk.dk

Badevandsprofil (pdf)

Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010

Fysiske forhold

Horne Sommerland ligger omkring 11 km kørsel fra Faaborg. Stranden er sydvendt ud til
Det Sydfynske Øhav.

Start: Mod vest afgrænses stranden hvor vejen drejer op i landet.

Slut: Mod øst bliver stranden gradvist smallere og smallere.

Der er tilkørsel til stranden via Lyøvej, som man kommer til ad Hornelandevej (8) via
Almarksvej eller Egsgyden.

Stranden er omkring 350 m lang og består af større og mindre sten. Strandbredden er på
det bredeste sted omkring 10 m og med et forholdsvis lille fald mod vandkanten.

Umiddelbart bag selve stranden er der vegetation i form af krat, buske og græs.

Midt på stranden er der et tjæreforurenet område (rød markering). Kommunen anbefaler,
at man undgår at bade i og omkring det forurenede området. Kontakt med sten og jord i
området frarådes ligeledes.

Bunden er præget af en del grove sten og lidt fin tangbegroning. I et bælte fra 6-14 meter
fra kysten er der et forholdsvist tæt tangbælte. Længere ude bliver bunden finere og der er
sandbund.

Vanddybden stiger hurtigt og er efter ca. 10 meter omkring 1 m. Der er flere badebroer.
Broen nedenfor asfaltvejen er en bådebro. Umiddelbart vest for det tjæreforurenede
område finder man den offentlige badebro.

Figur 2. Badestedet med diverse informationer.

Hydrologiske forhold

Strømretningen er ifølge tidligere analyserapporter primært sydvestlig eller vestlig.

Ebbe og flod samt vindforhold kan have betydning for strømforholdene.

Figur 3. Teknisk kort over området omkring badestedet.

Geografiske forhold

Det umiddelbare opland til badestranden er sommerhusområdet Egsmarken.
Mod øst og vest enkelte boliger.

Mulige forureningskilder

Spildevandsforhold:
Sommerhusområdet Egsmarken er spildevandskloakeret. Det betyder, at der ikke er risiko for overløb med spildevand. Derfor kan dette område ikke være årsag til forurening af badevandet.

Kommunen vurderer heller ikke, at de øvrige boliger i området omkring stranden kan give anledning til forurening.

Andre forureningskilder:
Landbrug med stordrift af dyreproduktion (grå firkanter) kan udgøre en potentiel risiko for forurening. Ved uheld eller brud på gyllebeholdere og ved gylleudspredning kan der være risiko for forurening af å- og drænsystemerne, som løber ud i havet.

Vi har ikke kendskab til, at uheld med en gyllebeholder har haft konsekvenser for badevandskvaliteten. Udspredning af gylle foregår som hovedregel udenfor badesæsonen. Kommunen vurderer derfor, at risikoen for forurening af badevandet med gylle er meget lav.

Varsling

Vi har vurderet de mulige forureningskilder og det er vores vurdering, at risikoen for forurening er meget lav. Der er ikke behov for et varslingssystem.

Kommunen følger badevandskvaliteten i form af løbende målinger i det primære badeområde (se gul markering på figur 2). Når vi modtager prøveresultaterne, offentliggøres de på hjemmesiden.

Risiko for blågrønalger

Der har ikke været observationer af opblomstringer, overfladelag og/eller skum inden for de seneste 5 år. Derfor vurderer kommunen, at risikoen for blågrønalger i badevandet ved Horne Sommerland er lav. Hvis kommunen får oplysninger om sundhedsskadelige forureninger, orienterer vi på stranden.

Risiko for tang og plankton

Risikoen for tang ved stranden er størst hen imod slutningen af badesæsonen. Der har været observeret tang i slutningen af august måned.

Baderåd

▪ Se efter om der er information, som fraråder badning.
▪ Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når vandet når til knæene.
▪ Bad ikke i og omkring eventuelle udløb fra å eller markdræn.

Information

I Danmark giver plankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning.

Akkumulering af tang kan både forekomme i fersk- og havvand. Den sundhedsmæssige risiko skyldes, at samlinger af planter kan fremme vækst af bakterier og medføre, at f.eks. fækale bakterier overlever i vandet i længere tid. De fækale bakterier vil normalt dø hurtigt i de naturlige miljøer, bl.a. pga. ultraviolet stråling, men tang kan forlænge deres forekomst.

Anden forurening

Glasskår, olieforurening og affald er andre eksempler på forureninger, som lejlighedsvis kan forekomme. Badegæster opfordres til at kontakte Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis der konstateres forurening på stranden.

Området vest for badestranden er registreret som forurenet. Det er uvist, om forureningen kan have betydning for badevandskvaliteten eller for badegæsterne. Kommunen anbefaler, at man undgår at bade i og omkring det forurenede område.

Sammenfatning

Kommunen har vurderet, at de tidligere stationer Horne Sommerland øst og Horne Sommerland vest kan sammenlægges. Forholdene ved de to stationer er identiske og stationerne reduceres en en station for badevandsprofil.

Klassificering og Revision

På forsiden fremgår det hvilken klassificering badevandet ved Bøjden har fået. Klassificeringen er baseret på mikrobiologiske badevandsdata fra de seneste 4 badesæsoner. Badevandsprofilen revideres løbende.

Tabel 1. Tekniske oplysninger om badestedet.

Ansvarlig myndighed:

Faaborg-Midtfyn Kommune
Miljø og Grøn Omstilling
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Tlf: 72 53 02 10
www.fmk.dk

Badevandskvalitet

Badevandet er klassificeret som udmærket, der er den bedste kategori.

Badevandsprofil (pdf)

Omgivelser, faciliteter og vandforhold

Stranden er omkring 200 – 250 m lang og består af fint hvidt strandsand. Mod øst er der flere sten og grovere sand. Strandbredden er på det bredeste sted omkring 20-25 m og med et forholdsvis lille fald mod vandkanten. Vanddybden stiger gradvist og er efter ca. 22 m. omkring 1,5 m. Strømretningen er primært sydvestlig eller vestlig.

Toiletterne er åbne fra primo maj til medio oktober.

• Badebro med rampe
• Handicaptoilet
• Badeponton med udspringstårn ca. 70 meter fra kysten
• Redningspost midt på stranden ud fro badebroen
• Strandkørestol
• Borde og bænke på stranden samt på græsarealet bag stranden.
• Legeplads bag stranden

Lån en strandkørestol ved Klinten Strand

Du kan låne en gratis sand- og vandkørestol, som er et hjælpemiddel på tre terrængående store hjul. Den kan bruges af alle børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser/ kørestolsbrugere.

Sådan får du adgang til strandkørestolen:

• Send en mail til hbjen@fmk.dk med navn, adresse, telefonnummer og evt. institutionens navn
• Ring til det oplyste telefonnummer ved døren til omklædningsfaciliteterne
• Kode til døren tilsendes pr. mail.
• Indtast koden og døren går op.

Lokalet er aflåst uden for badesæson. (display til kode, vil være sort)

Badevandsprofil (pdf)

Klassificering: Ukendt – Ny sø
Dato: 30.03.2016
Næste revision: Ved evt. ny klassificering

Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010

Fysiske forhold

Udbredelse: Lille Ibjerg Sø er beliggende til venstre for grusstien der fra Ibjergvej fører ind
i grusgravsområdet. Selve strandområdet strækker sig op til grusstien.

I nærheden af stranden ligger en lille parkeringsplads ud til Ibjergvej som via Labirksgyden
fører ud til Ørbækvej (301).

Fra parkeringspladsen fører en grussti til Lille Ibjerg Sø. Søen ligger ca. 150 m fra
parkeringspladsen. Det er ikke tilladt at køre i bil ned til badestedet.

Der er omkring 50 meter sand/græs ved badestedet. Strandbredden er på det bredeste
sted omkring 30 m og med et forholdsvis lille fald mod vandkanten. Søerne ligger i et
grusgravsområde.

Badestedet er anlagt med sandopfyld, og visuelt afgrænset med natursten. I området ud til
naturstenene er der forholdsvis lavvandet med sandbund. Efter stenene falder bunden ud
mod selve søen.

Vanddybden er omkring 1,5 m hvor badeområdet går over i selve søen.

Figur 2. Badestedet med diverse informationer.

Hydrologiske forhold

Der er ifølge analyserapporter ikke nogen nævneværdig strøm.

Figur 3. Teknisk kort over området omkring badestedet.

Geografiske forhold

Lille Ibjerg Sø ligger omkring 14 km kørsel fra Odense C. Badestedet er er vestvendt.
Det umiddelbare opland er Tarup-Davinde Natur- og fritidsområde. Desuden ligger der et boligområde øst for søen

Mulige forureningskilder

Spildevandsforhold:
Der er to kloakoverløb som udleder til Vindinge å (røde prikker). Da der ikke er forbindelse mellem åen og søen vurderer kommunen ikke, at forholdet kan påvirke badevandskvaliteten ved Lille Ibjerg Sø.

Andre forureningskilder:
Beskyttede naturområder (grøn markering) kan være hjem for mange dyr. Vådområder og moseområder (blå prikker) tiltrækker mange vilde fugle.

Det er kommunens vurdering, at denne andel af forureningen er af mindre betydning for
badevandskvaliteten ved Lille Ibjerg Sø

Varsling

Vi har vurderet de mulige forureningskilder og det er vores vurdering at risikoen for forurening er meget lav. Der er ikke behov for et varslingssystem.

Risiko for blågrønalger

Der har ikke været observationer af opblomstringer, overfladelag og/eller skum inden for de seneste 5 år, ved det tidligere badested Anes Lagune. Da forholdene ved Lille Ibjerg Sø overvejende er de samme, vurderer kommunen, at risikoen for blågrønalger i badevandet ved Lille Ibjerg Sø er lav.

Baderåd:
▪ Se efter om der er information, som fraråder badning
▪ Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når vandet når til knæene. Skyl straks med rent vand.
▪ Lad ikke børn lege i nærheden af alger, der er skyllet op på stranden.

Risiko for tang og plankton

Der har ikke været observeret større forekomster af tang ved Lille Ibjerg Sø.

Baderåd:
▪ Bad ikke ved større forekomster af tang.
▪ Se efter om der er information, som fraråder badning.
▪ Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når vandet når til knæene. Skyl straks med rent vand.
▪ Lad ikke børn bade/lege i nærheden af tang, der er skyllet op på stranden.

Anden forurening

Glasskår, olieforurening og affald er andre eksempler på forureninger, som lejlighedsvis kan forekomme. Badegæster opfordres til at kontakte Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis der konstateres forurening på stranden.

Klassificering og Revision

På forsiden fremgår det hvilken klassificering badevandet ved Lille Ibjerg Sø har fået. Klassificeringen er baseret på mikrobiologiske badevandsdata fra de seneste 4 badesæsoner. Badevandsprofilen revideres næse gang (se forsiden).

Tabel 1. Tekniske oplysninger om badestedet.

Ansvarlig myndighed:

Faaborg-Midtfyn Kommune
Miljø og Grøn Omstilling
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Tlf: 72 53 02 10
www.fmk.dk

Badevandsprofil (pdf)

Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010

Fysiske forhold

Start: Mod nord afgrænses stranden naturligt efter sommerhusområdet.

Slut: Mod syd bliver stranden smallere og smallere efter badebroen.

Der er tilkørsel til stranden via Nabgyden, som er en sidevej til Svendborgvej (44).

Der er flere drænudløb nord for badebroen. Det anbefales at undgå at bade i og omkring udløbene.

Den bedste del af badestranden er ca. 250 m lang og består af meget fint sand (gul markering).

Strandbredden er på det bredeste sted omkring 10 m og med et forholdsvis lille fald mod vandkanten. Umiddelbart bag selve stranden er der en græsplæne, hvor man kan sole sig. Der er opstillet borde med bænke. Længere fra kysten er der et stort græsområde, hvor man kan parkere.

Bunden er præget af en del tang. Bunden er meget fin omkring badebroen og nord for denne. Udenfor dette område er der flere større sten og en del tang.

Vanddybden er efter ca. 20 m omkring 1,5 m.

Figur 2. Badestedet med diverse informationer.

Hydrologiske forhold

Strømretningen er ifølge tidligere analyserapporter primært syd eller vestlig. Ebbe og flod samt vindforhold kan have betydning for strømforholdene.

Figur 3. Teknisk kort over området omkring badestedet.

Geografiske forhold

Nab ligger omkring 8 km kørsel fra Faaborg. Stranden er vestvendt ud til Faaborg Fjord.

Det umiddelbare opland til badestranden er et større rekreativt område. Desuden ligger sommerhusområdet Nab både nord og syd for stranden.

Længere mod nord ligger Nab Camping. Bag sommerhusområdet væk fra kysten ligger Hotel Mosegården. I oplandet er der desuden enkelte boliger.

Mulige forureningskilder

Spildevandsforhold:
Sommerhusområdet Nab, Nab campingplads og Hotel Mosegården er spildevandskloakerede. Det betyder, at der ikke er risiko for overløb med spildevand.
Derfor kan dette område ikke være årsag til forurening af badevandet.
Der er et udløb fra markdræn ved stranden. Kommunen har ikke registreret nogen entydig sammenhæng mellem kraftige regnhændelser og forurening ved stranden. På grund af erfaringerne vurderer vi, at badevandet ikke bliver påvirket af markdrænet

Andre forureningskilder:
Kommunen har ikke vurderet, at der er andre væsentlige kilder til forurening af badevandet.

Varsling

Vi har vurderet de mulige forureningskilder. Det er vores vurdering, at risikoen for forurening er lav.

Kommunen følger badevandskvaliteten i form af løbende målinger i det primære badeområde (se gul markering på figur 2). Når vi modtager prøveresultaterne offentliggøres de på hjemmesiden.

Risiko for blågrønalger

Der har ikke været observationer af opblomstringer, overfladelag og/eller skum inden for de seneste 5 år. Derfor vurderer kommunen, at risikoen for blågrønalger i badevandet ved Nab er lav. Hvis kommunen får oplysninger om sundhedsskadelige forureninger, orienterer vi på stranden.

Risiko for tang og plankton

Risikoen for tang ved stranden er størst hen imod slutningen af badesæsonen. Der har været observeret større forekomster i slutningen af august måned.

Baderåd:

▪ Se efter om der er information, som fraråder badning
▪ Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når vandet når til knæene.
▪ Bad ikke i og omkring eventuelle udløb fra å eller markdræn.

Information
I Danmark giver plankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning.

Akkumulering af tang kan både forekomme i fersk- og havvand. Den sundhedsmæssige risiko skyldes, at samlinger af planter kan fremme vækst af bakterier og medføre, at f.eks. fækale bakterier overlever i vandet i længere tid. De fækale bakterier vil normalt dø hurtigt i de naturlige miljøer, bl.a. pga. ultraviolet stråling, men tang kan forlænge deres forekomst.

Anden forurening

Glasskår, olieforurening og affald er andre eksempler på forureninger, som lejlighedsvis kan forekomme. Badegæster opfordres til at kontakte Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis der konstateres forurening på stranden.

Klassificering og Revision

På forsiden fremgår det, hvilken klassificering badevandet ved Nab har fået.
Klassificeringen er baseret på mikrobiologiske badevandsdata fra de seneste 4 badesæsoner. Badevandsprofilen revideres løbende

Tabel 1. Tekniske oplysninger om badestedet.

Ansvarlig myndighed:

Faaborg-Midtfyn Kommune
Miljø og Grøn Omstilling
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Tlf: 72 53 02 10
www.fmk.dk

Badevandsprofil (pdf)

Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010

Fysiske forhold

Start: Mod vest fortsætter stranden i nogenlunde samme stil og kvalitet.

Slut: Mod øst afgrænses stranden af badebroen, hvorefter den bliver smallere og smallere og ender ved badeområdet nedenfor campingpladsen.

Der er tilkørsel til stranden via Sinebjergvej, som man kommer til ad Hornelandevej (8) via Kirkevej.

Stranden er 400 m lang og består af større og mindre sten. Strandbredden er på det bredeste sted omkring 10 m og med et forholdsvis stejlt fald mod vandkanten. Umiddelbart bag selve stranden er der vegetation i form af krat, buske og græs. Der er opstillet borde med bænke langs kysten.

Bunden er præget af flere store og grove sten med en del tang. Ca. 11 meter ude er der sandbund, her er dybden ca. 1 meter. På vej ud passeres et par tangbælter. Badebroerne er omkring 10-15 meter lange og ved at bruge dem undgås de store sten og tangbælterne.

Vanddybden stiger hurtigt og er efter ca. 16 meter omkring 1,5 m.

Figur 2. Badestedet med diverse informationer.

Hydrologiske forhold

Strømretningen er ifølge tidligere analyserapporter primært syd eller vestlig. Ebbe og flod samt vindforhold kan have betydning for strømforholdene.

Figur 3. Teknisk kort over området omkring badestedet.

Geografiske forhold

Sinebjerg ligger omkring 5 km kørsel fra Faaborg. Stranden er sydvendt ud til Det Sydfynske Øhav.

Det umiddelbare opland til badestranden er Sinebjerg Camping. Langs med Sinebjergvej ligger en række huse. Derudover findes der en del enkelte boliger og landbrug i oplandet.

Mulige forureningskilder

Spildevandsforhold:
Sinebjerg Camping er spildevandskloakeret. Det betyder, at der ikke er risiko for overløb med spildevand. Derfor kan dette område ikke være årsag til forurening af badevandet.

Boligerne langs med Sinebjergvej er ligeledes spildevandskloakerede og kommunen vurderer derfor heller ikke, at disse udgør nogen forureningsrisiko.

De øvrige boliger i området omkring stranden har enten nedsivning eller udledning af renset spildevand til markdræn. Kommunen har ikke registreret nogen entydig sammenhæng mellem kraftige regnhændelser og forurening ved stranden. På grund af erfaringerne vurderer vi, at badevandet ikke bliver påvirket af markdrænet

Andre forureningskilder:
Landbrug med stordrift af dyreproduktion (grå firkanter) kan udgøre en potentiel risiko for forurening. Ved uheld eller brud på gyllebeholdere og ved gylleudspredning kan der være risiko for forurening af å- og drænsystemerne, som løber ud i havet.

Vi har ikke kendskab til, at uheld med en gyllebeholder har haft konsekvenser for badevandskvaliteten.

Udspredning af gylle foregår som hovedregel udenfor badesæsonen. Kommunen vurderer derfor, at risikoen for forurening af badevandet med gylle er meget lav.

Varsling

Vi har vurderet de mulige forureningskilder. Det er vores vurdering, at risikoen for forurening er lav. Der kan ikke varsles om et uheld i forbindelse med en gyllebeholder, men kommunen bliver ofte orienteret hurtigt, så forureningen kan afgrænses og stoppes.

Kommunen følger badevandskvaliteten i form af løbende målinger i det primære badeområde (se gul markering på figur 2). Når vi modtager prøveresultaterne, offentliggøres de på hjemmesiden.

Risiko for blågrønalger

Der har ikke været observationer af opblomstringer, overfladelag og/eller skum inden for de seneste 5 år. Derfor vurderer kommunen, at risikoen for blågrønalger i badevandet ved Sinebjerg er lav. Hvis kommunen får oplysninger om sundhedsskadelige forureninger, orienterer vi på stranden.

Risiko for tang og plankton

Der har været observeret mindre forekomster i slutningen af badesæsonen.

Baderåd:

▪ Se efter om der er information, som fraråder badning
▪ Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når vandet når til knæene.
▪ Bad ikke i og omkring eventuelle udløb fra å eller markdræn.

Information
I Danmark giver plankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning.

Akkumulering af tang kan både forekomme i fersk- og havvand. Den sundhedsmæssige risiko skyldes, at samlinger af planter kan fremme vækst af bakterier og medføre, at f.eks. fækale bakterier overlever i vandet i længere tid. De fækale bakterier vil normalt dø hurtigt i de naturlige miljøer, bl.a. pga. ultraviolet stråling, men tang kan forlænge deres forekomst.

Anden forurening

Glasskår, olieforurening og affald er andre eksempler på forureninger, som lejlighedsvis kan forekomme. Badegæster opfordres til at kontakte Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis der konstateres forurening på stranden.

Klassificering og Revision

På forsiden fremgår det, hvilken klassificering badevandet ved Sinebjerg har fået.
Klassificeringen er baseret på mikrobiologiske badevandsdata fra de seneste 4 badesæsoner. Badevandsprofilen revideres løbende

Tabel 1. Tekniske oplysninger om badestedet.

Ansvarlig myndighed:

Faaborg-Midtfyn Kommune
Miljø og Grøn Omstilling
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Tlf: 72 53 02 10
www.fmk.dk

Badevandsprofil Bøgebjerg

Badevandsprofil Bøjden

Badevandsprofil Drejet

Badevandsprofil Dyreborg Skov

Badevandsprofil Faldsled syd for havn

Badevandsprofil Faldsled ved Møllebæk

Badevandsprofil Havnebadet

Badevandsprofil Horne Sommerland

Badevandsprofil Klinten

Badevandsprofil Lille Ibjerg Sø

Badevandsprofil Nab Strand

Badevandsprofil Sinebjerg Strand (web)