Ferieaktiviteter
Til dig som deltager eller forældre
Faaborg-Midtfyn Kommune har fået en ny side hvor alle ferieaktiviteterne er samlet for kommunens aktører og foreninger.
Lad dig inspirerer af de mange fede tilbud her:
På siden finder I en lang række aktivitetstilbud for familier, børn og unge. Det er foreninger og institutioner, der arrangerer de forskellige aktiviteter, der spænder lige fra idrætsaktiviteter, naturoplevelser og kreative værksteder til FarmCamp, ”Drop in-film”, Billedskoler, VolleyballCamp og meget mere. Der er både mulighed for at tage på endagsudflugter med familie eller venner og melde sig til aktiviteter, der strækker sig over en eller flere dage. Vi håber, at børn, unge og hele familier i hele kommunen får glæde af de mange tilbud.
Aktiviteterne bliver publiceret på siden før sommerferien og efterårsferien, og der sendes besked ud gennem skoler, institutioner og foreninger om feriens sjove og udfordrende aktiviteter og camps.
Ferieaktivitetspuljen - Ansøg nu!
Ferieaktivitetspuljen er nu åben, og det er muligt at søge om tilskud til ferieaktiviteter i både sommer- og efterårsferien. Som forening eller kulturaktør kan du søge midler fra puljen, hvis du arrangerer aktiviteter for børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er i alt 70.000 kr. til rådighed.
Principper for tilskud:
- Aktiviteterne skal være målrettet børn, unge og familier.
- Aktiviteterne skal være offentligt tilgængelige.
- Aktiviteter, der er nytænkende og bidrager til større mangfoldighed i ferieudbuddet, prioriteres højest.
- Tilskudsmodtagere skal gøre opmærksom på det kommunale tilskud i programmer, indbydelser, pressemeddelelser m.m.
- Der ses positivt på aktiviteter, der integrerer idræts- og kultur-uvante børn og unge.
Sådan søger du:
Du kan finde yderligere information og ansøge om tilskud via dette link:
Til kulturaktører, frivillige og foreninger
Uden jer mange frivillige, foreninger og aktivitetsudbydere, der hvert år bidrager med indhold til ferien, var det ikke muligt at udbyde så mange og varierende ferieaktiviteter for børn og unge i Faaborg-Midtfyn.
I gør en stor indsats for at få ferieaktiviteterne til at lykkedes og er med til at gøre ferierne sjove og indholdsrige for mange børn og unge. Tak.
Er du frivillig, en del af en forening eller går med en aktivitetsudbyder i maven, så er der nu mulighed for at byde ind med en ferieaktivitet for børn og unge.