Information for folkeoplysende foreninger og aftenskoler

Her finder du information og materiale for folkeoplysende foreninger og aftenskoler.

Hvis i som en frivillig forening gerne vil søge tilskud eller ønsker at låne kommunale lokaler til jeres aktivitet, skal i først være godkendt som en folkeoplysende forening.

Luk alle
Åben alle

Opret en folkeoplysende forening

En folkeoplysende forening skal godkendes af kommunen for at få tilskud og låne lokaler. Foreningen skal opfylde en række krav.

Godkendelse som folkeoplysende forening

Alle kan oprette en forening, og det kræver ikke kommunens godkendelse. Kun hvis det er en folkeoplysende forening, I vil oprette, skal i godkendes af kommunens Folkeoplysningsudvalg.

Godkendelsen indebærer, at I kan låne kommunale lokaler af Faaborg-Midtfyn Kommune og søge diverse tilskud.

Flere krav skal opfyldes, før foreningen kan godkendes af kommunens Folkeoplysningsudvalg. Inden endelig godkendelse i Folkeoplysningsudvalget, skal der afholdes et møde mellem forening og kommune.

Krav til den folkeoplysende voksenundervisning (idræt, spejder mm.)

Foreningen har en bestyrelse, der består af mindst 5 personer. De skal vælges eller udpeges af medlemmerne eller medlemsorganisationerne, der står bag foreningen.

Foreningen har formuleret et formål med foreningen, som fremgår af vedtægter godkendt på foreningens generalforsamling.

  • Foreningen tilbyder folkeoplysende voksenundervisning mv.
  • Foreningen giver deltagerne i den folkeoplysende virksomhed mulighed for en plads i bestyrelsen.
  • Foreningens undervisning er som hovedregel åben for alle.
  • Foreningen er hjemmehørende i Faaborg-Midtfyn Kommune og undervisningen foregår primært i Faaborg-Midtfyn.
  • Foreningens virksomhed er almennyttig og kontinuerlig.
  • Foreningen må ikke oprettes eller drives med kommercielt formål, og et evt. overskud skal tilfalde foreningen.
  • Foreningens formue tilfalder almennyttige formål ved dens opløsning.

Krav til det folkeoplysende foreningsarbejde (idræt, spejder mm.)

  • Foreningen er hjemmehørende i Faaborg-Midtfyn Kommune, og foreningens aktiviteter finder primært sted i Faaborg-Midtfyn Kommune.
  • Foreningen har vedtægter med formål, som er godkendt på dens generalforsamling.
  • Foreningen tilbyder folkeoplysende virksomhed og har faste, almennyttige og kontinuerlige aktiviteter.
  • Foreningen er som udgangspunkt åben for alle, som tilslutter sig dens formål.
  • Foreningen bygger på medlemskaber og har mindst 5 betalende medlemmer.
  • Foreningen er demokratisk opbygget med en bestyrelse valgt af medlemmerne.
  • Foreningen har medlemsbetaling, bl.a. kontingent.
  • Foreningen må ikke oprettes eller drives med kommercielt øjemed og et evt. overskud skal tilfalde foreningen.
  • Foreningens formue tilfalder almennyttige formål ved dens opløsning.

Folkeoplysningsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune afgør, om en forening opfylder betingelserne for at blive godkendt og få tilskud efter loven samt i hvilken hovedkategori foreningen tilhører.

Krav til foreningens vedtægter

Vedtægter for en frivillig folkeoplysende forening skal mindst indeholde oplysninger om:

  • Foreningens hjemsted. Foreningens formål.
  • Valg af bestyrelse og antallet af bestyrelsesmedlemmer.
  • Regnskab - og formueforhold, herunder valg af revisor.
  • Betingelse for medlemskab.
  • Tegningsret for foreningen.
  • Procedure og vedtægtsændringer.
  • Anvendelse af foreningens evt. formue ved ophør.

Efter foreningen er godkendt og hvis der ændres i vedtægterne, skal der altid sendes et nyt eksemplar til Fritid.

Oprettelse af CVR-nummer

Foreningen skal gratis registrere sig online og få et CVR-nummer hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på virk.dk.

Der kræves en NemID/digital signatur for at registrere foreningen online, men NemID/digital signatur behøver ikke være knyttet til foreningen.

Nemkonto

Når foreningen har oprettet et CVR-nummer skal det pengeinstitut, som foreningen anvender, koble sit CVR-nummer sammen med Nem-Konto.

Digital postkasse

Det er lovpligtigt, at foreninger opretter en postkasse til digital post fra det offentlige. Det er gratis at oprette en digital postkasse på virk.dk

Børneattesterklæring

Alle foreninger, som modtager tilskud eller får anvist lokaler, skal aflevere en børneattesterklæring hvert år. Ved at afgive erklæring til kommunen overholder foreningen reglerne om indhentning af børneattester ved politiet.

Reglerne om afgivelse af erklæring omfatter også folkeoplysende foreninger, der ikke har aktiviteter for børn og unge under 15 år, f.eks. aftenskoler.

  • Erklæringen skal afgives én gang årligt pr. 15. september for voksenundervisning og pr. 20. april for frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.
  • Erklæringsskema skal benyttes.
  • Erklæringen skal afgives og underskrives af den/de personer, der jf. foreningens vedtægter tegner foreningen.
  • Erklæringen kan afgives med digital signatur igennem Fritidsportalen.

Der ydes ikke tilskud eller anvises lokaler, før erklæringen foreligger. Tilskuddet bortfalder hvis foreningen ikke har afleveret erklæringen inden den 31. december i tilskudsåret.

Ansøgning til Folkeoplysningsudvalget

Når ovenstående krav er opfyldt, kan foreningen sende en ansøgning om godkendelse til Folkeoplysningsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune, Mellemgade 15, 5600 Faaborg eller Fritid.

I ansøgningen skal foreningen oplyse:

  • Hvorfor foreningen ønsker at blive godkendt som folkeoplysende forening.
  • Hvor afholder foreningen sine aktiviteter.
  • Hvor mange medlemmer, der er, over og under 25 år.
  • Oplysninger om foreningens aktiviteter. Gerne fordelt over et årshjul, eller på aktivitetsskema.
  • Oplysninger om foreningens bestyrelse.
  • Oplysning om kontingentsatser.
  • Budget/regnskab.
  • Hvad I ellers finder af betydning for ansøgningen.
  • Foreningens vedtægter og referat fra den stiftende generalforsamling skal vedlægges ansøgningen.

Inden endelig godkendelse i Folkeoplysningsudvalget, skal der afholdes et møde mellem forening og kommune.

Fritidsportalen

Foreningen SKAL altid være oprettet på Conventus når den er blevet godkendt i Folkeoplysningsudvalget.

Regler for aftenskoletilskud

Regler for tilskud og puljer til folkeoplysende aftenskoler efter Faaborg-Midtfyn Kommunens regler og folkeoplysningsloven.

Ansøgning om tilskud

Tilskudsberettiget folkeoplysende aftenskoler kan søge inden 1. marts og ansøgningen skal indeholde

  • Ansøgning til leder- og lærerløn
  • Lokaletilskud

Beregning af tilskud til leder- og lærerløn

Beregningen af det maximale løntilskud tager som hovedregel udgangspunkt i den samlede lønudgift i de seneste 2 kendte år før tilskudsåret med følgende brøker:

  • Almen undervisning og foredrag: max. 1/3 af den bevilgede lønudgift.
  • Handicapundervisning: max. 7/9 af den bevilgede lønudgift.
  • Instrumentalundervisning: max. 5/7 af den bevilgede lønudgift.

Ansøgning om leder- og lærerløn

Ansøgning om tilskud skal sendes til Fritidsafdelingen senest 15. september året forinden.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om:

  • Det forventede holdtimetal, og hvis muligt de forventede lønudgifter til leder/lærerløn ved almen undervisning, undervisning af handicappede, instrumentalundervisningsamt foredrag.
  • Såfremt det forventede holdtimetal/de forventede lønudgifter afviger væsentligt i forhold til tidligere års tilskudstilsagn, skal dette begrundes.
  • Oplysning om holdstørrelser fordelt på tilrettelæggelsesformer.

Debatskabende aktiviteter

10% af det kommunale tilskud skal afsættes til debatskabende aktiviteter.

Fleksible tilrettelæggelsesformer

40% af det kommunale tilskud kan bruges til fleksible tilrettelæggelsesformer.

Regnskab

Fritidsafdelingen skal inden den 1. marts have modtaget regnskab for det bevilgede tilskud samt foreningens regnskab for det seneste kalenderår. Det skal være underskrevet af hele bestyrelsen.

Mellemkommunal afregning

Har aftenskolen deltagere, som ikke er hjemmehørende i Faaborg-Midtfyn Kommune, skal der fremsendes et skema for hver kommune indeholdende: Foreningens navn, holdets timetal, start- og slutdato, holdbetegnelse/fag, personnummer, navn og adresse.

Lokaletilskud

Hvis kommunen ikke kan anvise et egnet offentligt lokale, kan en folkeoplysende forening få et tilskud på 75% af driftsudgifterne til egne og lejede lokaler til den folkeoplysende voksenundervisning.

Udviklingspuljen

Formålet med udviklingspuljen er at støtte foreninger eller selv- organiserede grupper, hvor det øvrige tilskudssystem ikke dækker.

Ansøgningen skal have relation til folkeoplysende virksomhed og må ikke have et kommercielt sigte.

Puljen har et budget på 280.000 kr. og de fordeles ved 3 årlige ansøgningsfrister henholdsvis 20. januar, 20. april og 20. september. Fordelingen vil være ca. 1/3 af budgettet til hver uddeling.

Brug af kommunale lokaler

Folkeoplysende foreninger kan søge om brug af kommunale lokaler til folkeoplysende aktiviteter.

Ved lån for en længere periode er ansøgningsfristen 1. maj. Ved enkeltstående arrangementer er ansøgningsfristen 14 dage før benyttelsen.

Regler for foreningstilskud

Regler for tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde efter Faaborg-Midtfyn-Ordningen og Folkeoplysningsloven.

Ansøgning om tilskud

Alle godkendte foreninger fra det folkeoplysende foreningsarbejde kan søge om:

  • Medlemstilskud
  • Lokaletilskud - herunder tilskud til vedligeholdelse og energioptimering
  • Uddannelsestilskud

Ansøgninger til sendes igennem foreningens egen Conventus side, og der skal søges senest 20. april hvert år.

Tilskuddet baseres på antallet af aktive, som foreningen har indberettet til idrættens organisationer pr. 31. januar.

Øvrige puljer kan søges 3 gange årligt – se længere nede på siden:

  • Udviklingspuljen under Folkeoplysningsudvalget
  • Ansøgning til vedligehold og energioptimering

Medlemstilskud

Medlemstilskud ydes til alle under 25 år (0-24 år). Tilskuddet pr. medlem under 25 år er afhængig af det samlede antal medlemmer under 25 år i samtlige folkeoplysende foreninger i kommunen, og det samlede budget til rådighed til medlemstilskud. Tilskuddet antages at ligge mellem 80-100 kr. pr. deltager under 25 år.

Der udbetales medlemstilskud til foreningens ledere og trænere over 25 år.

Handicappede medlemmer vil få tilskud med en faktor på 1,25 uanset alder.

Ansøgning om medlemstilskud

Ansøgningen indsendes senest 20. april og skal indeholde oplysninger om samlede antal medlemmer i foreningen, samt antal under 25 og over 25 år.

Medlemstilskud ydes til medlemmer, der har betalt kontingent i minimum 3 måneder i det indeværende år pr. 31. december.

Antallet af handicappede medlemmer skal oplyses særskilt i ansøgningen.

Lokaletilskud

Hvis kommunen ikke kan anvise et egnet offentligt lokale, kan en frivillig forening få et tilskud på 70% af driftsudgifterne til egne og lejede lokaler til det frivillige foreningsarbejde.

Når 70% af driftsudgifterne er beregnet, så fratrækkes halvdelen af den procentsats som foreningens medlemmer over 25 år udgør.

Lokaletilskud ydes på basis af det foregående års driftsudgifter. Foreningen skal indberette samlede regnskab, hvor foreningens udgifter til lokaler samt indtægten fra kommunen til lokaletilskud tydeligt fremgår.

Vil du have et forslag til lejekontrakt kan du kontakte Fritid

Der opkræves gebyr for brug af kommunale faciliteter.

Uddannelsestilskud

Formålet med tilskud til uddannelse er at støtte foreninger der gerne vil uddanne deres ledere, instruktører og andre frivillige. Puljen skal søges én gang årligt efter kurserne er afholdt i foregående regnskabsår.

Foreninger kan søge om støtte på baggrund af foregående års uddannelses- og kursusudgifter i foreningen - relevante bilag/kvitteringer skal indsendes for at kunne få støtte, og det skal fremgå som en post i regnskabet.

Hver forening kan maksimalt få udbetalt støtte svarende til følgende beløbsrammer i forhold til medlemsantallet i det pågældende år kurserne er afholdt. Der gives 100% i tilskud i forhold til de afholdte kursus- og uddannelsesudgifter inden for disse beløbsrammer:

  • 0-100 medlemmer: 7.500 kr.
  • 101-250 medlemmer: 10.000 kr.
  • 251-500 medlemmer: 12.500 kr.
  • 501 eller flere medlemmer: 22.500 kr.

Medlemstal gælder for den samlede hovedforening, og IKKE opdelt på afdelinger - med mindre det er juridisk/ økonomisk adskilte afdelinger/foreninger.

Puljen støtter ikke:

  • Kurser i udlandet
  • Transport og overnatning

I øvrigt gælder:

  • Hvis puljens budget overskrides, vil der blive fratrukket en procentdel af alle tilskud, så budgetrammen kan holdes.
  • Folkeoplysningsudvalget kan beslutte om en del af puljens midler skal anvendes til lokale kurser, træner-/leder-akademier, eller lign. f.eks. i samarbejde med DGI/DIF/DUF eller andre relevante organisationer.
  • Andre kommuners kursuspakker er tilskudsberettiget på lige fod med kurser hos DGI/DIF/DUF m.fl.

Frist til ansøgning om uddannelse er 20. april hvert år.

Ansøgning om tilskud til uddannelse sendes sammen med bilag for afholdte kurser/uddannelse for foregående kalenderår.

Regnskab

Alle folkeoplysende foreninger skal hvert år indsende foreningens regnskab til fritidsafdelingen. Regnskabet skal være revideret ved revisor/erne og samtlige bestyrelsesmedlemmer skal underskrive regnskabet. Alle tilskud fra kommunen skal opføres separat, herunder lokaletilskud, medlemstilskud og energi- og vedligeholdelsespuljen samt uddannelsespuljen.

Søger foreningen om lokaletilskud skal alle udgifterne kunne aflæses direkte i regnskabet. En gang årligt offentliggøres de indsendte regnskaber på kommunens hjemmeside. Ønskes regnskabet ikke offentliggjort kan der udfyldes et budget- og regnskabsskema.

Vil du have et forslag til budget- og regnskabsskema kan du kontakte Fritid

Energi- og vedligeholdelsespulje

Formål med Energi- og vedligeholdelsespuljen er at støtte foreninger, i egne eller lejede lokale, med at energioptimere og vedligeholde lokalerne, så de fremstår rimelig i forhold til den aktivitet der udfoldes.

Puljen kan søges 3 gange årligt - 20. januar, 20. april og 20. september.

Energi- og vedligeholdelsespuljen kan kun søges af folkeoplysende foreninger.

Udviklingspuljen

Formålet med udviklingspuljen er at støtte foreninger eller selvorganiserede grupper, hvor det øvrige tilskudssystem ikke dækker.

Ansøgningen skal have relation til folkeoplysende virksomhed og må ikke have et kommercielt sigte.

Puljen har et budget på 280.000 kr. og de fordeles ved 3 årlige ansøgningsfrister henholdsvis 20. januar, 20. april og 20. september. Fordelingen vil være ca. 1/3 af budgettet til hver uddeling.

Brug af kommunale lokaler

Folkeoplysende foreninger kan søge om brug af kommunale lokaler til folkeoplysende aktiviteter.

Ved lån for en længere periode er ansøgningsfristen 1. maj. Ved enkeltstående arrangementer er ansøgningsfristen 14 dage før benyttelsen.

Indhentning af børneattester

Folkeoplysende foreninger skal i forbindelse med ansøgning om tilskud eller anvisning af lokaler afgive erklæring om, at foreningen indhenter børneattester, hvis foreningen ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år (jf. lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale mv.).

Pligten til at afgive erklæring gælder også selv om foreningen på tidspunktet for erklæringen ikke ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver, skal have direkte kontakt med børn
under 15 år.

Erklæringen foretages ved at en tegningsberettiget person fra foreningen ”klikker” ja til erklæringen via Fritidsportalen. Hvis denne erklæring ikke er givet før 20. april vil der ikke blive udbetalt tilskud.

Foreningen kan indhente børneattester på sine trænere, ledere og øvrige frivillige på 2 måder - enten digitalt med foreningens digitale selvbetjeningsløsning eller med skriftlig samtykkeerklæring.

Dialog og tilsyn med foreninger

Baggrund

Faaborg-Midtfyn Kommune har opsat en række retningslinjer for at skabe en dialog og fører tilsyn med foreningerne. Tilsynet skal sikre at tilskud er anvendt i forhold til Faaborg-Midtfyn kommunens regler og folkeoplysningslovens retningslinjer. Derudover skal tilsynet sikre at der ikke ydes kommunal støtte til foreninger, som underminerer demokratiet eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Foreningsbesøg

Der udtrækkes årligt 4 foreninger/aftenskoler til tilsynsbesøg. Relevante dokumenter gennemgås og foreningerne/aftenskolerne aflægges et besøg. Der lægges vægt på tilsyn i gensidig dialog, der skaber udvikling i samarbejdet mellem kommunen og foreninger. Der føres desuden ekstra tilsyn ved behov.

Ved nye foreninger/aftenskoler inviteres de ind til et møde med administrationen.

Ekstern revision

Der udtrækkes årligt 4 foreninger/aftenskoler til ekstern revision ved Revisionsfirmaet BDO. Dette gør kommunen for at sikre at godkendte foreninger/aftenskoler anvender tilskud efter gældende regler.

Foreninger skal på forlangende kunne indsende

  • Originalbilag tilhørende regnskab.
  • Oplysning om kontingentsatserne.
  • Foreningens vedtægter, samt referat af senest afholdte generalforsamling.
  • Dokumentation for medlemssammensætning. Kommunen kan forlange medlemslisterne fremsendt til dokumentation ved en uvildig person.
  • Oversigt over foreningens aktiviteter, samt hvor ofte og hvor længe de kører.

Offentliggørelse af foreninger

En gang årligt offentliggøres en liste, over foreninger/aftenskoler der har modtaget tilskud eller blevet anvist lokaler året før.

Spørgsmål? Kontakt os

Kultur og Fritid

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon: 72 53 80 00

Send en mail

Skriv sikkert til os