Fritidsmentor
Kender du en ung der har brug for en hånd ind i et fritidsfællesskab?
Fritidsmentor er et gratis tilbud til unge mellem 13 og 24 år der søger…
- en hjælpende hånd ind i forenings- og fritidslivets fællesskaber.
- at finde et nyt fællesskab eller interesse.
- et pusterum væk fra præstationer, forventninger eller en presset hverdag.
- en sparringsmakker der har overblik over Faaborg-Midtfyn kommunes fritidstilbud, og tid til at finde det rette match til den unge.
En fritidsmentor kan være den unges trygge makker, der tager med til en ny aktivitet en eller flere gange alt efter behov.
Fritidsmentor i Faaborg-Midtfyn Kommune skaber bedre muligheder for unge til at blive en del af forenings- og fritidslivets fællesskaber. Hensigten er at fremme unges mentale trivsel. En fritidsmentor kan hjælpe med at vise vejen. De fleste børn og unge trives godt, men alle kan opleve, at føle sig ensomme, forkerte, pressede, modløse, eller måske noget helt andet, og så kan en fritidsaktivitet være et tiltrængt pusterum. Sociale relationer og positive fællesskaber er med til at styrke vores mentale sundhed og kan være med til at reducere mistrivsel.
Har du spørgsmål eller ønsker du et Fritidsmentor forløb, så send en mail til Kultur og Fritid att. Fritidsmentor.
Kontakt: Kultur og Fritid, Mellemgade 15, 5600 Faaborg, mail: kulturogfritid@fmk.dk