Outdoor FUN
I kommunen bor der flere end 3.200 unge i alderen 12-16 år, som er projektets målgruppe. De følger, i grove træk, den nationale udvikling med manglende bevægelse og øget mental mistrivsel.
Børn og unge kommer i dag mindre i naturen sammenlignet med tidligere generationer og særligt unge vælger naturen fra. Faaborg-Midtfyn Kommune har en unik natur og et rigt foreningsliv med et væld af outdoor-tilbud. Når det kommer til unge, er tilbuddene dog begrænsede og eksisterende outdoor-aktiviteter og fællesskaber tiltaler kun få fra målgruppen.
Dét vil projektet gøre noget ved. Aktiviteter og ophold i naturen, kan nemlig være med til at styrke unges naturdannelse og fysiske- og mentale sundhed.
Projektets målsætning er at:
- Skabe outdoor-aktiviteter, organisering og strukturer der er attraktive for unge i målgruppen og nedbryder barrierer for deltagelse i organiserede outdoor-fællesskaber
- Styrke samarbejde mellem skoler/institutioner og fritidsaktører med henblik på at skabe målrettede samarbejder og nye fælles løsninger
- Udvikle en model som sikrer at alle 12-16-årige i kommunen bliver introduceret til det aktive udeliv igennem skole- og fritidsliv og inviteret ind i organiserede outdoor-fællesskaber
Et stærkt partnerskab
Projektet sker i et udviklingssamarbejde med otte stærke partnerne. Syddansk Universitet er forskningspartner og følger projektet tæt. De øvrige partnere er Outdoor Sydfyn, Ungdomsskolen, Naturskolen Tarup-Davinde, Øhavsmuseet, Faaborg Børnebilledskole, Hjemly Friskole og Geopark Det Sydfynske Øhav.
Novo Nordisk Fonden støtter projektet med tæt på 10 mio. kr. fra primo 2023 til ultimo 2026.