Aflevering af affald

Find oplysninger om sortering og håndtering af affald, samt adresse og åbningstider for genbrugspladser.

Affald i Faaborg-Midtfyn Kommune skal sorteres og afleveres efter de regler der er i kommunens regulativ for dagrenovation. 

Luk alle
Åben alle

Plan for tømning af affaldsbeholdere

Beholderen skal kunne rumme ejendommens affald for 14 dage ad gangen. Plan for hvornår affaldsbeholderen tømmes i løbet af året på den enkelte adresse, udarbejdes af FFV og denne plan kan udskrives fra FFV´s webside

Tømningsplan for din adresse

Det er muligt at få besked fra FFV, når affaldsbeholderne tømmes.

Tilmelding til SMS-service fra FFV

 

Sådan sorterer du affald

Få her vejledning til, hvordan du kan sortere affald i de udleverede affaldsbeholdere.

I vejledningen beskrives både hvad du må sortere, og især også hvordan du IKKE må sortere.

Vejledning fra FFV om affaldssortering

 

Hvor du kan aflevere affald

FFV Renovation driver kommunens affaldsøer og genbrugsstationer og komposteringspladser.

Find nærmeste genbrugsstation

Hvilke køretøjer må køre ind på genbrugspladsen?

Køretøjer med en vægt på op til 3.500 kg plus trailer, har adgang til alle pladser adgang. Affaldet skal være synligt for personalet (gennemsigtige/klare sække).

Du kan læse mere om, hvad du må aflevere på genbrugspladsen, og hvordan det skal sorteres, i Faaborg- Midtfyn Kommunes Regulativ for husholdningsaffald

Haveaffald

Have-parkaffald kan komposteres i egen have eller afleveres på genbrugsstationer.

Hvad må afleveres?

På pladser til haveaffald må der kun afleveres haveaffald, som ikke må indeholde fremmedelementer af nogen art, skal være u-emballeret og uden snøring. Gødning fra dyr herunder kæledyr modtages ikke.

Hvilke køretøjer må komme på pladserne?

Adgang til komposteringspladserne er tilladt for køretøjer op til 3500 kg med eller uden trailer.

Regulativ for Husholdningsaffald

 

Hjemmekompostering

Borgere kan selv kompostere grønt køkkenaffald og haveaffald. Det er godt for miljøet og for din have.

Grønt affald, der med fordel kan komposteres, er:

  • Frugt og affald herfra, dog ikke citrusfrugter
  • Grøntsager og affald herfra
  • Haveaffald
  • Kaffegrums og teblade inklusive filtre
  • Neddelte grene
  • Potteplanter med jordklump
  • Visne blomster
  • Æggeskaller

Madaffald, som kan tiltrække skadedyr, for eksempel opvarmede fødevarer, fisk, kød mv., må ikke komposteres. Det skal afleveres som madaffald i den grønne affaldsbeholder.

Kompostering må ikke medføre uhygiejniske forhold eller være til gene for dine naboer ved lugt eller ved at tiltrække skadedyr.

Asbestholdigt affald - OBS nye regler pr. 1. januar 2024

Nye regler for aflevering af asbest/eternit!

Fra 1. januar 2024 træder nye regler i kraft for aflevering af asbest og eternit i Faaborg-Midtfyn Kommune. Al asbestaffald skal være pakket i bigbags på paller og kan kun afleveres på Årslev Genbrugsstation. Erhverv skal aflevere hos Klintholm I/S og også her skal det være pakket i bigbags fremover.

Fra 1. januar 2024 skal al asbest/eternit – uanset om det er støvende eller ej – afleveres i emballage.

De nye regler indføres for at forbedre arbejdsmiljøet for både dig og vores medarbejdere – og til gavn for miljøet.
Asbest er ekstremt sundhedsfarligt, og vi vil gerne sikre os, at der ikke kan spredes asbestholdigt støv til omgivelserne – hverken på vej til genbrugsstationen eller når du afleverer dit affald.

Asbest er sundhedsskadeligt

Asbest består af fibre. Fibrene er så små og tynde, at de ved indånding kan trænge ud i de allermindste forgreninger i lungerne. Her kan de forårsage alvorlige sygdomme som asbestose og forskellige former for kræft.
Fibrene kan frigives, når der arbejdes med asbestholdige tagplader.
Det er vigtigt, at hverken du selv, andre borgere eller de mennesker, der skal håndtere asbestaffaldet, bliver udsat for asbestfibre.

Forskellige retningslinjer afhængig af asbesttype og mængde

Afhængig af hvilken type asbestaffald, der skal håndteres og bortskaffes, er der forskellige retningslinjer.
• Ikke-støvende asbestaffald, hvor asbesten er fastbundet som fx hele eternitplader.
• Støvende asbestaffald som fx bløde lofts- og vægplader, rørisolering, ikke hele tagplader, asbeststøv, filtre, pakninger, bremsebelægninger og lignende.

Husk, at de nye regler også stiller krav til emballering af asbestaffaldet.

For mere information kontakt kundeservice hos FFV Renovation på telefon 62 61 16 66 eller læs mere på FFVs hjemmeside: www.ffv.dk/nyheder/artikler/nye-regler-for-aflevering-af-asbesteternit/

Tekstiler

Fra 1. juli 2023 skal tekstilaffald sorteres for sig, og du kan enten få det afhentet af FFV ved din bopæl eller aflevere det på en genbrugsstation.

https://www.ffv.dk/renovation/tekstilaffald/

Takster

Her finder du oplysninger vedr. årlige takster for renovation hos FFV.

Generelt om affaldsordning indført i 2022

I starten af 2022 er en ny affaldsordning i Faaborg-Midtfyn Kommune blevet indført.

Ordningen beskriver hvordan affald skal sorteres, hvor det skal afleveres og i hvilke områder, der gælder særlige forhold.

Initiativ 1: Indsamling af flere typer af affald ved husstandene

Som led i Regeringens klimaplan er der en målsætning om mere ensartet affaldssortering og mere kildesortering i hele landet. Der er kommet krav om sortering af 10 typer af affald ved alle husstande. Den ordning Kommunalbestyrelsen allerede har vedtaget og som blev sat i gang i starten af 2022 skal derfor suppleres. Der skal, udover det vi allerede har planlagt, også sorteres tekstil, plast, drikke- og fødevarekartoner og farligt affald.

Plast og drikkekartoner foreslås indsamlet i den nuværende beholder, som derfor kan blive stående når de nye beholdere leveres. Derudover skal farligt affald indsamles ½ årligt i en kasse. Tekstil skal også indsamles årligt i enten en kasse eller pose.

Den allerede vedtagne ordning med to 240 liters beholdere, leveres til husstandene i starten af 2022.

På grund af nye lovkrav er det nødvendigt at indsamle yderligere fire typer af affald. Udfordringen løses ved at lade den nuværende beholder stå når de nye beholdere leveres i 2022. Den gamle beholder kan så bruges til indsamling af plast og drikkekartoner.

Derudover er der forslag om en ordning for farligt affald og tekstil. Begge typer af affald kan samles i kasser, tekstil kan evt. indsamles i poser.

Initiativ 2: Affaldsindsamling i sommerhusområder

I sommerhusområderne kan der blive udfordringer med at få plads til to 240 liters spande og en ekstra spand til plastik plus drikkekartoner. Desuden er flere af de små veje ikke egnet til den tunge trafik fra de nye og tunge gasdrevne renovationsbiler.

Derfor overgår de større sommerhusområder til fælles sorteringsbeholdere som placeres ved tilgangsvejen i det omfang det er muligt at finde egnede pladser i samråd med de lokale ejerforeninger.

Initiativ 3: Affaldsindsamling i Faaborg midtby

I Faaborg midtby er kravene til sortering i 10 typer af affald de samme som andre steder. Men på grund af smalle stræder og baggårde, er det ikke muligt at opstille individuelle beholdere til affaldet. Ligesom ved resten af kommunens husstande ville der skulle opstilles to 240 liters beholdere og en spand til plastik plus drikkekartoner, og det er ikke muligt.

I en del af midtbyen er der allerede nedgravede fælles løsninger. Disse løsninger opdeles fra 2022 i 2 rum så restaffald og madaffald fremover kan sorteres for sig.

Derudover udbygges de nedgravede fælles løsninger, så flere gader i midtbyen går væk fra at have individuelle spande. De nuværende 6 nedgravede udvides med yderligere 5, altså samlet 11 nedgravede beholdere til mad og restaffald.

Med tiden kan også de genanvendelige typer affald indsamles i fælles beholdere. Der er endnu ikke lagt konkrete planer om dette, men man kunne forestille sig at der blev opstillet to stationer hvor beboerne i midtbyen kunne aflevere de genanvendelige typer affald der i øjeblikket indsamles med poseordningen. Indtil videre fortsætter poseordningen dog som hidtil.

Placering af affaldsbeholdere i Faaborg

Initiativ 4: Organisering af genbrugsordninger

Før kommunesammenlægningen var der forskellige affaldsordninger i de enkelte kommuner. Da Faaborg-Midtfyn Kommune blev dannet blev den eksisterende service man var vant til bibeholdt, herunder også affaldsindsamling og genbrugsstations-struktur.

En del af den gamle struktur var en række ministationer til aflevering af pap, papir, glas og metal. Disse stationer er efterhånden blevet fjernet i takt med at poseordningen har fjernet behovet. Og at der er blevet etableret gode genbrugsstationer.

Med den nye ordning forventes der således ikke længere at være behov for stationer hvor man kan aflevere reklamer og lignende. Derfor er en del af planen med den nye ordning også at fjerne de sidste ministationer i henholdsvis: Håstrup, Fjællebroen, Faldsled, Horne, V. Åby og Korinth.

Reparer frem for at smide ud

Tilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune

Vejledning på nettet

Hvis du selv vil prøve at reparere, findes der flere guides til reparation af blandt andet hårde hvidevarer og køkkenmaskiner.

Spørgsmål? Kontakt os

Miljø

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon: 72 53 21 40

Send en mail

Skriv sikkert som borger

Skriv sikkert som virksomhed

Telefontider

Mandag 10.00 - 12.00
Tirsdag 10.00 - 12.00
Onsdag Lukket
Torsdag 15.00 - 17.00
Fredag  10.00 - 12.00

Uden for telefontiden for Miljø kan du ringe til 72 53 05 30, hvor du kan efterlade en besked med ønske om opringning. Du har også mulighed for at sende mail.

Ved akut forurening, fx. olieudslip, skal du ringe til alarmcentralen på 112 og give besked om forureningsulykken.