Orientering om sortering og bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald

Denne orientering indeholder vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre oplysninger.

Formålet med denne orientering, er at sikre bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald på en miljømæssig forsvarlig måde. Virksomheder skal bortskaffe bygge- og anlægsaffald som anført i Faaborg-Midtfyn Kommunes Regulativ for Erhvervs-affald.

Private skal bortskaffe bygge- og anlægsaffald via kommunens genbrugsstationer i overensstemmelse med Faaborg-Midtfyn Kommunes Regulativ for husholdningsaffald.

Luk alle
Åben alle

Formål

Formålet med denne orientering, er at sikre bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald på en miljømæssig forsvarlig måde. Virksomheder skal bortskaffe bygge- og anlægsaffald som anført i Faaborg-Midtfyn Kommunes Regulativ for Erhvervsaffald.

Private skal bortskaffe bygge- og anlægsaffald via kommunens genbrugsstationer i overensstemmelse med
Faaborg-Midtfyn Kommunes Regulativ for husholdningsaffald.

Bygge- og anlægsaffald omfatter alle typer affald, der opstår i forbindelse med:

  • Anlægsarbejder
  • Nedrivning
  • Nybygning
  • Renovering

Bygge- og anlægsaffald skal sorteres på byggepladsen/anlægspladsen for at øge genanvendelsen og nedbringe mængden af affald til forbrænding og deponering, jfr. Orientering om sortering og bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald.

ANSVAR

Ansvaret for korrekt sortering og bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald, er bygherrens/ejerens.
Ansvaret kan ikke overdrages til håndværkere eller andre.

KORREKT SORTERING

Korrekt sortering på stedet mindsker udgifterne til forbrænding og deponering, idet fraktionerne bliver mindre.

Følgende køreplan for sortering og bortskaffelse kan med fordel benyttes:

  • Opstil containere på pladsen til de enkelte affaldstyper
  • Mærk containere klart og tydeligt
  • Vejled byggepladsens folk i sortering og brug af containere
  • Udpeg en ansvarlig for korrekt sortering
  • Sorter affaldet med det samme
  • Anvend registreret transportør
  • Aflever til godkendt behandlingsanlæg

Affaldet skal overordnet sorteres i følgende grupper med finsortering i hver gruppe:

  • Genanvendelse
  • Forbrænding
  • Deponering
  • Speciel behandling (farligt affald)
  • Overskudsjord

AFFALD TIL GENANVENDELSE

Affald til genanvendelse er affald, som direkte eller efter forarbejdning kan genbruges til samme eller
beslægtede formål.

DIREKTE GENANVENDELSE

Følgende sorteret, uforurenet affaldsmateriale kan genanvendes uden tilladelse:

  • Natursten (granit og flint)
  • Uglaseret tegl (mur-og teglsten)
  • Beton
  • Blandinger af materialer af natursten, uglaseret tegl og beton
  • Jern og metal
  • Gips
  • Stenuld

ERSTATNING FOR PRIMÆRE RÅSTOFFER

Følgende sorteret, uforurenet affaldsmateriale kan genanvendes som erstatning for primære råstoffer som sand og grus:

  • Natursten (granit og flint)
  • Uglaseret tegl (mur- og teglsten)
  • Beton
  • Blandinger af materialer af natursten, uglaseret tegl og beton

ANDRE GENANVENDELIGE MATERIALER

Bygge- og anlægsaffald kan også indeholde andre genanvendelige materialer som:

  • Pap
  • Papir
  • Plastfolie
  • Glas og glasskår
  • Rent træ
  • PVC

Affald til genanvendelse skal opbevares, så det ikke ødelægges af for eksempel vejret.
Private skal bortskaffe til genbrugsstation.

Store mængder skal dog bortskaffes af transportør for egen regning.
Virksomheder kan bortskaffe genanvendelige materialer gennem genbrugsstation, hvis de er tilmeldt ordningen herfor. Ellers bortskaffes til godkendte behandlingsanlæg.

ANDRE GENANVENDELIGE MATERIALER

Bygge- og anlægsaffald kan også indeholde andre genanvendelige materialer som:

  • Pap
  • Papir
  • Plastfolie
  • Glas og glasskår
  • Rent træ
  • PVC

Affald til genanvendelse skal opbevares, så det ikke ødelægges af for eksempel vejret.

Private skal bortskaffe til genbrugsstation. Store mængder skal dog bortskaffes af transportør for egen regning.

Virksomheder kan bortskaffe genanvendelige materialer gennem genbrugsstation, hvis de er tilmeldt ordningen herfor. Ellers bortskaffes til godkendte behandlingsanlæg.

AFFALD TIL FORBRÆNDING

Det er ikke tilladt at brænde bygge- og anlægsaffald af selv.

Private skal aflevere affald til forbrænding på genbrugsstation.

Virksomheder skal aflevere affald til forbrænding til godkendt forbrændingsanlæg som anvist i regulativet eller til genbrugsstation, hvis de er tilmeldt ordningen herfor.

Affald til forbrænding omfatter blandt andet:

  • Trykimprægneret træ
  • Tapetrester
  • Gulvtæpper
  • Flamingo
  • Forurenet pap og papir
  • Plast uegnet til genanvendelse
  • Træ fra nedrivning, forurenet
  • Tagpap

AFFALD TIL DEPONERING

Affald til deponering må ikke genanvendes eller forbrændes, da det oftest indeholder farlige stoffer.

Affald til deponering omfatter blandt andet:

  • Isoleringsmaterialer
  • Eternittagplader
  • Mineraluld
  • Asbestholdigt byggeaffald
  • Sanitet, glaseret
  • PVC f.eks. vinylgulve, tagfolie
  • Mursten forurenet med PCB
  • Armeret glas

Private skal bortskaffe til genbrugsstation.
Store mængder skal dog bortskaffes af transportør for egen regning.

Virksomheder skal bortskaffe affald til deponering til godkendt deponeringsanlæg følge regulativet eller til genbrugsstation, hvis de er med i ordningen herfor.

Grænseværdier for bygningsaffald

Grænseværdier for bygningsaffald

Indhold (mg/kg)

Uforurenet affald
Fri bortskaffelse

Forurenet affald

Forbrænding eller deponi

Farligt affald

Forbrænding eller deponi på særligt anlæg

PCB

<0,1 0,1-50 >50

Klorerede paraffiner

<1.000 1.000-2.500 >2.500

Bly

<40 40-2.500 >2.500

Cadmium

<0,5 0,5-1.000 >1.000

Chrom(total)

<500 500-1.000 >1.000

Kobber

<500 500-2.500 >2.500

Nikkel

<30 30-1.000 >1.000

Zink

<500 500-2.500 >2.500

Kviksølv

<1 1-1.000 >1.000

PAH'er (total)

<0,3 0,3-1.000 >1.000

Asbest

Ikke påvist   Påvist

Grænseværdier for indhold af PCB, klorerede paraffiner, tungmetaller, PAHér og asbest i byggeaffald i Faaborg-Midtfyn Kommune.

 

 

 

ASBESTHOLDIGT BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

Alt asbestholdigt bygge- og anlægsaffald (uanset mængde) skal anmeldes til kommunen for at sikre korrekt bortskaffelse.

Det er ikke tilladt at genbruge asbestholdigt bygge- og anlægsaffald herunder hele asbestholdige eternittagplader.

Anmeldelse af asbestholdigt affald skal ske via www.bygningsaffald.dk

Anmeldelsen skal være kommunen i hænde senest 2 uger før arbejdet udføres.

Mindre mængder af asbestholdigt affald, kan afleveres på Årslev Genbrugsstation. Men af pladsmæssige hensyn kan genbrugsstationerne ikke modtage ubegrænsede mængder affald.

Begrænsningen for asbest er maks. 15 asbestplader* pr. borger pr. dag og maksimalt 30 asbestplader i alt pr. matrikel/ejendom (ved større mængde skal det afleveres til anden aftager for egen regning).

Ved aflevering på Årslev Genbrugsstation skal du fremvise kvittering for anmeldelse af affaldet. Du modtager en kvittering på mail, når du har anmeldt asbest til kommunen.

Ved tvivlstilfælde omkring mængder eller lignende kan FFV Renovation A/S kontaktes. Se mere på www.ffv.dk/

Se i øvrigt vejledning om asbest:

FARLIGT AFFALD

Farligt affald skal behandles, så det ikke forårsager skader i miljøet eller på mennesker. Farligt affald omfatter blandt andet:

  • Maling og lak
  • Olie og kemikalier
  • Lim
  • Gummifugeaffald
  • Spraydåser
  • Lysstofrør og lavenergipære
  • PCB-holdigt affald f.eks. fugemasse og termokit fra 1960 – 1980
  • Asbestholdigt affald


Private skal aflevere til genbrugsstation.

Virksomheder kan aflevere op til 200 kg om året på genbrugsstationerne, hvis de er tilmeldt ordningen herfor. Ellers skal virksomheder bortskaffe til godkendt affaldsbehandler som anvist i regulativet.

OVERSKUDSJORD

Håndtering af overskudsjord skal ske på en måde, så jordforurening ikke spredes til omgivelserne.

KORTLAGTE MATRIKLER

Nogle steder ved vi, at jorden er eller kan være forurenet. Disse matrikler er kortlagte. Kortlægningen er baseret på viden om aktiviteter, som kan have medført forurening og ud fra undersøgelser. V1 står for, at matriklen kan være forurenet. V2 står for, at matriklen med sikkerhed er forurenet.

OMRÅDEKLASSIFICEREDE

I byer er der områder, som kan være lettere forurenet. Disse områder kaldes områdeklassificerede.
Forureningen skyldes blandt andet at skorstensrøg fra tidligere industri, røg fra kakkelovne, bilos og havegødskning har forurenet overfladejorden. Enkelt ejendom kan ikke udtages af områderne.

JORDFLYTNING

Hvis jorden ikke kan genanvendes indenfor matriklen skal man være opmærksom på at:

  • Flytning af forurenet jord fra kortlagte arealer samt flytning af mere end 1 m3 jord fra lettere forurenede arealer (områdeklassificerede arealer samt offentlige vejarealer) skal ske til en godkendt modtager og på forhånd  anmeldes til kommunen.
  • Ren jord kan anvendes frit eller efter aftale afleveres på kommunens plads hertil. Der kan dog være skærpede krav i naturområder og på landbrugsjord. Kontakt kommunen i disse tilfælde.
  • Små mængder (mindre end 1 m3) overskudsjord fra områdeklassificerede arealer kan afleveres på genbrugsstationen.
  • Hvis du opdager en jordforurening, skal du kontakte kommunen. Hvis det er i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde skal du straks standse arbejdet.


På kommunens hjemmeside www.fmk.dk findes information om jordflytning samt anmeldelsesskema til flytning af jord.

 

ANDRE PRAKTISKE INFORMATIONER OM AFFALD

Transportør skal være registreret i Affaldsregistret hos Miljøstyrelsen for lovligt at transportere affald.
Affaldsbehandlingsanlæg skal være godkendte og registreret i Affaldsregistret hos Miljøstyrelsen for lovligt at kunne behandle affald.

Hvis man som affaldsproducent kommer i tvivl om behandling af sit affald, er man altid velkommen til at kontakte kommunens miljøafdeling på telefon 72 53 21 40.

Spørgsmål? Kontakt os

Miljø

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon: 72 53 21 40

Send en mail

Skriv sikkert som borger

Skriv sikkert som virksomhed

Telefontider

Mandag 10.00 - 12.00
Tirsdag 10.00 - 12.00
Onsdag Lukket
Torsdag 15.00 - 17.00
Fredag  10.00 - 12.00

Uden for telefontiden for Miljø kan du ringe til 72 53 05 30, hvor du kan efterlade en besked med ønske om opringning. Du har også mulighed for at sende mail.

Ved akut forurening, fx. olieudslip, skal du ringe til alarmcentralen på 112 og give besked om forureningsulykken.