Klima- og energiprojekter

En kort præsentation af udvalgte klima- og energiprojekter i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Mange forskellige klima- og energiprojekter er igangsat i Faaborg-Midtfyn Kommune; klimatilpasningsplan, separering af spildevandsnettet, energibesparelser og kampgener for bæredygtige tiltag.

Luk alle
Åben alle

Bæredygtigt byggeri

Lavenergihuse Årslev

Civica har opført nye bæredygtige boliger på Lensvej i Årslev. De er de første af sin art på Fyn. Både under opførelsen og på grund af de valgte materialer og konstruktioner, belaster byggeriet miljøet så lidt som muligt, og drift og vedligehold er også miljøvenlig.

Familieboligerne er det første DGNB-certificerede almene byggeri på Fyn. DGNB-certificeringen gives kun til bæredygtige byggerier og vurderes ud fra proces, teknik, miljø, økonomi og et socialt perspektiv. Bebyggelsen skal samtidig tilføje arkitektonisk værdi til landskab og omgivelser.

Der er i alt 20 fire-rums boliger, 14 tre-rums- og 6 to-rums boliger. At boligerne er opført i forskellige størrelser er med til at sikre en varieret beboersammensætning.

Earth Hour

Den verdensomspændende klimakampagne Earth Hour holdes hvert år den sidste lørdag i marts fra 20.30 til 21.30

Faaborg-Midtfyn Kommune slukker dele af gadelyset sammen med tusindvis af andre kommuner, virksomheder og borgere verden over.

Det sker fordi vi bakker op om verdens største klimaevent, Earth Hour, der arrangeres af WWF Verdensnaturfonden. Orkaner, hedebølger, skybrud og højere temperaturer - klimaudfordringerne er en af vor tids største udfordringer, der kræver handling nu og her. Earth Hour er den time, hvor millioner af mennesker og tusindvis af byer verden over slukker lyset for at sende et signal om, at det er nu vi skal handle for at stoppe den globale opvarmning - ikke blot den ene time, men hele året rundt.

Formålet med Earth Hour er at sende et tydeligt signal til verdens regeringsledere om at tage klimaforandringerne alvorligt og bremse udviklingen mod mere ekstreme vejrforhold og stigende verdenshave, der ifølge videnskaben sker som følge af den globale opvarmning.

Earth Hour 2023

 

Energibesparelser

Gadebelysning

Der er 11.500 gadelamper i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I forbindelse med ESCO-projektet fra 2012-216 er alle gamle lamper erstattet af nye LED-armaturer.
Der regnes med en besparelse på over 800.000 kwh/år.

Solceller ved Bøgebjerghallen

Soltracking-anlæg er mere effektivt end et traditionelt solcelleanlæg.
De 48 m2 solfangere ved Bøgebjerghallen blev indviet 16. marts 2010. Solcelleanlægget, som faktisk hedder et "soltracking-anlæg", fordi cellerne drejer efter solen, var det første i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Ny ventilation og LED i Faaborg

Ventilationsanlægget i rådhusbygningen i Faaborg er blevet fornyet.
Det nye energieffektive ventilationsanlæg betyder, at der årligt spares 303 MWh varme og 300 MWh el i forhold til det tidligere anlæg. Besparelsen betyder en årlig reduktion af CO2-udledningen på 75 tons. Herudover er belysningen skiftet til styret LED, og der spares yderligere 28 MWh el. I alt er CO2- udledningen reduceret med 85 tons årligt.

Nyt tag og isolering - Job og Aktiv

Bygningen Egeballe 6 i Broby har fået nyt tag og der er efterisoleret.
Det har betydet, at der spares 30 MWh varme årligt. Der udledes 4 tons CO2 mindre end før.

Nyt tag og isolering - Bakkegården

Bygningen Snarupvejen 9B har fået nyt tag og der er efterisoleret.
Det har betydet, at der spares 50 MWh varme årligt. Der udledes 6 tons CO2 mindre end før.

Energieffektiv varme - IT- huset

I IT Huset er der etableret nyt varme- og ventilationssystem, med fokus på energieffektivitet.
Der spares 75 MWh årligt, heraf 55 MWh varme og 20 MWh el. Dette svarer til en årlig reduktion af CO2- udledning med 20 tons.

Nye vinduer - Tre Ege Skolen

Der er sat nye energibesparende vinduer i Tre Ege Skolen.
Udover et bedre indeklima uden træk, betyder det en årlig besparelse på 3 MWh varme. Klimaet spares årligt for 11 tons CO2.

Nye vinduer og facade - Center for Aktiv Indsats

Der er sat nye energibesparende vinduer i bygningen der rummer Center for Aktiv Indsats.
Herudover er facaden blevet efterisoleret. Udover et bedre indeklima uden træk, betyder det en årlig besparelse på 52 MWh varme. Udover isolering er ventilationssystem fornyet og belysningen skiftet til styret LED. hvilet sparer 19 MWh el årligt. Klimaet spares årligt for 18 tons CO2.

Nye vinduer og døre - Tingagerskolen

Der er sat nye energibesparende vinduer og døre i bygningen der huser Tingagerskolen.
Besparelsen er på 182 MWh varme og der udledes 22 tons mindre CO2.

LED- belysning - Faaborg Bibliotek

På biblioteket i Faaborg er belysningen udskiftet til energibesparende LED.
Der spares årligt 26 MWh el og spares udledes af 10 tons CO2.

LED - belysning - Rådhusbygning Ryslinge

Belysningen i den gamle rådhusbygning i Ryslinge er udskiftet til energibesparende LED.
Besparelsen er på 12 MWh el og klimaet spares for 5 tons CO2.

Genbrug og ressourcer

Tingcentralen

Recirkulering og genbrug af ressourcer er vigtige skridt på vejen hen mod et mere bæredygtigt samfund. Tingcentralen er et sted, hvor bi-/restprodukter fra lokale virksomheder, store som små, genanvendes som alternative materialer i undervisning.

Der er et større og større fokus på ressourcer, forbrug og miljø, både i privat og offentlig regi. Især er fokus rettet på begrebet cirkulær økonomi, fordi det netop bryder med den lineære værdikæde og gør op med hele brug- og smid-væk kulturen.

Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb. Cirkulær økonomi er altså enten genanvendelse af materialer eller - endnu bedre - affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes.

Med Tingcentralen har vi en unik mulighed for, at skabe en platform for formidling af og læring om materialer, ressourcer, affald og genanvendelse.

Udover at være en reel central, hvor kommunens institutioner kan komme og hente materialer til undervisningsbrug, skal stedet også bruges som værksted, hvor man har mulighed for at arbejde med materialerne, eller deltage i diverse workshops. Og netop i forbindelse med workshops og events vil Tingcentralen være åben for alle.

POL REP

POL REP på Polymeren i Årslev er stedet, hvor alt kan repareres.
En gruppe frivillige herrer, har åbnet reparationsværkstedet POL REP, hvor alle kan komme forbi med ting der skal repareret.
Projektet støttes af Velux Fonden, og er en del af projektet "Aktive grønne borgergrupper" under Vedvarende Energi.

Repair Café - Direktøren, Faaborg

Direktøren har til huse i en bygning på havnen i Faaborg, som er den tidligere direktørbolig på det nedlagte Faaborg slagteri – deraf navnet. Repair - Cafe - DIREKTØREN, FAABORG og er en del af et landsdækkende koncept. Repair Cafe Danmark er en non-profit forening med danske Repair Cafeer i hele landet.

Alle arbejder 100% frivilligt – både i hovedforeningen og i de lokale afdelinger. Foreningens formål er at facilitere og motivere frivillige, forbrugere, foreninger og kommuner til afholdelse af og deltagelse i Repair Cafeer og derved reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling, og det vi også gerne vil være en del af.

Gode råd til at leve mere klimavenligt

10 klimaråd

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Nedenfor finder du 10 råd til, hvor du selv kan justere lidt
  1. Erstat oksekød og lammekød med kylling, gris og evt. fisk.
  2. Spis kødfrit så ofte som muligt.
  3. Spis madrester i steder for at smide dem ud.
  4. Køb mest muligt genbrug: Tøj, elektronik, interiør mv.
  5. Start en deleøkonomi med naboerne, hvor I deler boremaskine, græsslåmaskine, hækklipper, trailer, haveredskaber mv.
  6. Slid tingene op i stedet for at købe nyt. Repareret dem hvis muligt.
  7. Flyv så lidt som muligt.
  8. Brug cyklen/elcyklen oftere og køb en elbil ved næste bilskift.
  9. Reducer streaming af spil og TV. Spil kort og brætspil i stedet.
  10. Spis morgenmad før I går i bad, så I ikke står og vågner i badet – og skift gassen ud med en varmepumpe, når fyret alligevel skal skiftes.

Grøn energi

Nature Energy Midtfyn

Biogasanlægget ved Heden behandler dagligt 1.500 ton biomasse. Omkring 2/3 består af gylle fra kvæg, svin og mink fra lokale leverandører på Midtfyn. Den øvrige biomasse kommer fra bl.a. dybstrøelse, organisk industriaffald og energiafgrøder. Det organiske affald fra supermarkeder, storkøkkener og produktion bearbejdes på affaldsbehandlingsanlægget NC Miljø, der ligger som nabo til biogasanlægget.

Nature Energy Midtfyn består ud over et biogasanlæg til afgasning af biomassen og af et opgraderingsanlæg, der sørger for, at den rå biogas renses for CO2, svovl og vand, så gassen kan føres på det eksisterende naturgasnet og ud til forbrugerne.

Anlægget producerer dagligt 65.000 kubikmeter opgraderet biogas, der sælges via Nature Energy under navnet BioGas. Energiindholdet svarer til varmeforbruget i 15.000 boliger.

Beviset for at anlægget producerer Danmarks første svanemærkede biobrændstof, blev overrakt den 2. februar 2017.

El-producerende vindmøller

Der er 34 landbaserede elproducerende vindmøller i Faaborg-Midtfyn Kommune. De leverer hvert år ca. 35 mio kWh. Det svarer til elforbruget i ca. 5000 husstande. Møllerne er opstillet mellem 1989 og 2002, men primært i årene omkring 1993 og 1999.

I forbindelse med kommuneplan 2009 blev det undersøgt om der i Faaborg-Midtfyn Kommune kunne findes egnede området til store landvindmøller med en totalhøjde på mellem 125 m og 150 m.

Forudsætningen for opgaven var at der skulle findes arealer der kunne rumme mindst 3 møller, dvs. 12,5 ha. Analysen herefter omfattede en GIS-analyse, visibilitets-analyser (foretaget af Naturstyrelsen) samt en konkret gennemgang af hvert enkelt område. Der blev ikke fundet egnede arealer til store landvindmøller i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Solvarmeanlæg Kværndrup Fjernvarme

I 2015 indviede Kværndrup fjernvarmeselskab et 7000 m2 stort solvarmeanlæg med en akkumulerings-tank. Solvarmeanlægget dækker omkring 18 procent af varmeforbruget i Kværndrup. Resten af varmen kommer fra en halmkedel fra 2000.

Solvarmeanlæg Midtfyns Energi

Solvarmeanlægget ved Stegshavevej dækker 23% af Ringe Fjernvarmes varmeforbrug.
Solvarmeanlægget dækker et areal på 31.000 m2 og har kostet 47 millioner kroner at etablere. Anlægget er taget i brug i 2019.
Energien til Midtfyns Fjernvarme kommer fra følgende kilder: 23% fra solvarme, 77% fra træpiller, mens overskudsvarme udgør cirka 1%.
Midtfyns Energis gaskedel/-motorer bliver kun taget i brug når der er særlige behov, så gassen bidrager til under 1% af varmeproduktionen.

Varmepumpe og ny gaskedel i Faaborg

FFV Varme A/S' nye varmepumpe har en kapacitet på 10,5 megawatt. På en virkelig kold vinterdag kan behovet overstige dette, og det kan være nødvendigt at tage naturgaskedlen i brug.

Grønt Diplom

Grønne diplomer er en måde at arbejde med energi, bæredygtighed og klima, hvor fokus er på konkret ændring af adfærd.
I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder vi med Grøn Institution for daginstitutioner.
Initiativet repræsenterer en alternativ måde at arbejde med energibesparelser og miljøledelse, som giver den enkelte virksomhed besparelser på udgifterne til energi samtidig med, at man bidrager med en positiv effekt for miljøet. Der er flere grønne diplomordninger, som er rettet mod forskellige målgrupper.

Grøn Institution handler om klima, bæredygtighed og energi og er en af de grønne diplomordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Vi er ikke i tvivl om at børnene er vigtige medspillere, når det handler om at lære at passe på vores klima og natur. Grøn Institution handler netop om at spare på energien og tage hensyn til miljøet i hverdagen.
Konkret drejer det sig om, at lære børnene om bæredygtighed og at blive bedre til at spare på energien. Formålet med Grøn Institution er, at tilbyde institutioner et let værktøj til at gennemføre energibesparelser og miljøforbedringer. Målet er at opnå forbedringer ud fra den enkelte institutions udgangspunkt.

Hvert år skal institutionen vælge to grønne indsatsområder, som de skal have fokus på det efterfølgende år. Det sker sammen med en medarbejder fra kommunen, som er med til at finde besparelser indenfor el, vand og varme, ligesom det afdækkes hvilke vaner institutionen har i forhold til affaldssortering, grønne indkøb, genbrug, transport, mv. På baggrund af det, vælger institutionen to indsatser som de vil arbejde med det efterfølgende år. Året efter vælges igen 2 nye indsatser, og så videre.

Grønne Institutioner skal også være synlige. Derfor får alle Grønne Institutioner en plakat til at hænge op, så børn, forældre og personale kan se den. Plakaten har tekst med indsatserne skrevet ind, som påsatte blade. Hvert år tilføjes de nye indsatser der vælges, på nye blade. På denne måde kan alle følge med i, og løbende have fokus på både tidligere og nuværende indsatser. Mens træet bliver grønnere og mere farverigt. Eksempler på indsatser kan være at lære børnene at sortere 1-2 typer affald. Det kunne også være at lave en urtehave med børnene. Hver institution vælger selv den måde der passer bedst til deres hverdag.

Alle Grønne Institutioner modtager også en "grøn" kuffert. Det er ”Mads og Idas Grønne Kuffert” med materiale til aktiviteter og forsøg med sol, vind og vand. Desuden er der et affaldsspil. Planen er at kufferten udvides med nye aktiviteter efterhånden. Fordele ved at være Grøn Institution er at institutionen får hjælp til at finde energibesparelser. Personalet lærer børnene at passe bedre på miljøet. Som ringe i vandet kan idéer og grønne tanker spredes til forældre, familie, naboer, sportsklubben, osv. – og så er det gratis at være med.

Her er nogle eksempler på tiltag de Grønne Institutioner arbejder med:

• Affaldsindsamling
• Affaldssortering
• Papirsortering
• Isolering af varmerør
• Dyrke grøntsager
• Spise mindre kød
• Solenergi
• Vindenergi
• Købe grøn Strøm
• Ingen tomgangskørsel med bil
• Cykellege
• Økologisk Spisemærke
• Giftfri Have
• Tingcentralen

Grønne Institutioner

Klima- og energisamarbejder

Ansvarlig Fremtid - Kommunen investerer fossilfrit

Faaborg-Midtfyn Kommune tager ansvar for fremtiden og investerer fossilfrit.
Kommunen tager ansvar for fremtiden ved at støtte kampagnen "Ansvarlig Fremtid", og dermed sikre at investerede midler ikke støtter fossile interesser.
Afinvestering er det danske ord for ”divestment”, som betyder, at man trækker sin penge ud af specifikke selskaber. Det kan være virksomheder, der producerer klyngebomber, virksomheder der krænker menneskerettigheder eller fossilselskaber der forårsager klimaforandringer. På den måde er man med til at svække disse selskabers legitimitet og magt.

CLEAN

Faaborg-Midtfyn Kommune er partner i det offentlig-private partnerskab CLEAN.
CLEAN er et unikt privat-offentligt samarbejde mellem en række offentlige og private partnere.
I Danmarks miljøklynge mødes små og mellemstore virksomheder med store virksomheder, iværksættere, forsyninger, kommuner, regioner og videninstitutioner.

Energy Cluster Denmark

Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation for hele den samlede energisektor. Deres vision er, at Danmark skal være en grøn førernation for udvikling og demonstration af innovative og globale energiløsninger. Derfor er Energy Cluster Denmark den neutrale, værdiskabende og medlemsdrevne innovationsplatform for etablering og facilitering af innovationssamarbejder mellem små og store virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører i hele energisektoren.

Energy Cluster Denmark er sekretariat for det nationale klimaberegningsværktøj, Energi -og CO2- regnskabet.

Klimafamilier

Tre familier i Faaborg-Midtfyn Kommune forsøgte fra maj til juli 2021 at reducere deres CO2-udslip.

Tre familier lever mere klimavenligt

Mindre kød, mere genbrug og grønnere transport. Det er nogle af de elementer, som tre familier i Faaborg-Midtfyn i et tre måneders forsøg havde fokus på. De havde samtidigt sagt ja til at dele deres erfaringer med os andre.

Tina Christensen, Louise Smed Melgaard og Marie Degn repræsenterer hver tre klimafamilier, der havde sagt ja til at deltage i forsøg med at reducere deres CO2 aftryk. Tina Christensen og Louise Smed Melgaard har begge mand og hhv. to og fire hjemmeboende børn, der deltog i forsøget. De to familier bor i hhv. Faaborg og Gislev. Marie Degn bor alene i Horne.

Det gennemsnitlige CO2-aftryk og klimafamilier

En gennemsnitlig dansker har et klimaaftryk på ca. 12 tons årligt fra private forbrug og dertil 5 tons årligt fra offentligt forbrug (sygehuse, institutioner, politi, militær m.v.). For at leve op til FNs Paris-aftale skal det ned på ca. 2,5 tons i 2050. Heldigvis vil ske rigtig meget teknologiudvikling frem mod 2050.

Alle tre klimafamilier i Faaborg-Midtfyn lå allerede inden forsøget lavere end den gennemsnitlige familie i Danmark. I forbindelse med forsøgets opstart havde familierne fået rådgivning fra Rådet for grøn omstilling og r talt om, hvilke tiltag, de kunne forestille sig at tage til sig.

De tre familier

Louise

Louise og hendes mand Mogens bor sammen med deres fire drenge, i Gislev. Under forsøget havde familien indført fire kødfrie dage. Det kunne godt være svært, fortæller Louise. Drengene var ikke lige begejstrede - men der var da hurtigt kommet et par favoritter - blandt andet falafler, pizza med blandede grøntsager og svampepasta.

Transport og klimakompensation

Familien har to biler, der bruges til at køre til og fra arbejde og køre børnene til sport. Familien overvejede at erstatte en af bilerne med en elbil. I forsøgsperioden ville familien prøve at låne en elbil og en af familiens drenge skulle låne en elcykel og prøve turen til fritidsjobbet i Ryslinge på elcykel.
Familien flyver af og til og var interesseret i reel klimakompensation. De fik rådgivning fra Rådet for Grøn Omstilling. 

Mindre streaming mere brætspil

Familien havde også en ambition om at halvere sit streaming forbrug. I stedet skulle tiden bruges på brætspil, uno og andre ting, familien kunne samles om.

Familiens CO2-udledning før forsøget

Øverst uden CO2 fra træ og nederst med CO2 fra træ (betyder noget for el og varme fra træ)

Louise klimabelastning 2021 uden træ

 

Louise Klimabelastning 2021 uden træ

Familiens CO2-udledning med forsøgsanbefalinger

Øverst uden CO2 fra træ og nederst med CO2 fra træ (betyder noget for el og varme fra træ)

Louise Forsøgsanbefaling 2021  uden træ

 

 Louise Forsøgsanbefalinger 2021 med træ

 

Marie

Marie gjorde det allerede rigtig godt på fødevarer, genbrug, deleøkonomi og affaldshåndtering. Derfor blev fokuseret på varme og transport. Marie var umiddelbart indstillet på at skifte gas ud med en varmepumpe på sigt og få en elbil på sigt (med plads til hund/kajak). Resultaterne af disse ændringer ses nedenfor.

Familiens CO2-udledning før forsøget

Øverst uden CO2 fra træ og nederst med CO2 fra træ (betyder noget for el og varme fra træ)

 

Marie Klimabekastning 2021 uden træ

 Marie klimabelastning 2021 med træ

 

Familiens CO2-udledning med forsøgsanbefalinger

Øverst uden CO2 fra træ og nederst med CO2 fra træ (betyder noget for el og varme fra træ)

 

Marie Forsøgsanbefaling 2021 uden træ

Marie Forsøgsanbefaling 2021 med træ

 

Tina

Der blev sat fokus på fødevarer (undlad oksekød og lam - spis kødfrit tre dage om ugen), transport incl. ferie (elbil og reel klimakompensation) og ting & sager - herunder øget genbrug og deleøkonomi. Erstatning af halvdelen af streaming med kort/brætspil. Endelig blev fjernvarmen regnet med klimabelastningen fra den nye varmepumpe og at brænde blev erstattet af fjernvarme. Resultaterne af disse ændringer ses nedenfor.

Familiens CO2-udledning før forsøget

Øverst uden CO2 fra træ og nederst med CO2 fra træ (betyder noget for el og varme fra træ)

 

 Tina Klimabelastning 2021 uden træ

 

Tina Klimabelastning 2021 med træ

Familiens CO2-udledning med forsøgsanbefalinger

Øverst uden CO2 fra træ og nederst med CO2 fra træ (betyder noget for el og varme fra træ)

 

Tina Forsøgsanbefaling uden træ 2021

 

Tina Forsøgsanbefaling 2021 uden træ

 

Klimaplaner

Faaborg-Midtfyn Kommune har flere planer for, hvor der arbejdes med klima- og energiprojekter.

Klimatilpasning

Cykelsti med permeabel belægning

Vand fra regnskyl vil hurtigt nedsive, så cykelstien altid er fri for vand.
Cykelstien i Faaborg, som forbinder Saugstedlund-Johan Rantzaus Vej og Energivej-Nyborgvej er udført i permeabel belægning.

Den dobbeltrettede cykelsti er 2,5 m brede og 300 m lang. Stien er etableret i 2013, som den første sti med Perma Drain- belægning.

Formålet med cykelstiprojektet var at sikre tryghed for skolebørn som kommer fra Horne til Øhavsskolen, samt at forbedre forholdene for de lette trafikanter i øvrigt.

For at vedligeholde belægningens evne til nedsivning, skal stien spules hvert andet år, så overfladen holdes ren og åben.

Regnbede, som både fartdæmper og LAR-løsning

På Østerbrogade i Faaborg er løsningen med regnbede valgt af både funktionelle og æstetiske grunde.  De fungerer både som fartdæmpende elementer og som en forskønnede foranstaltning fra Priorensgade til Ringgårdens Børnegave.

Visuelt er det både i form af hævde flader i granit og dekorative regnebede med beplantning, som fungerer som kombinerede vejindsnævringer samt LAR- løsning.

De to regnbede har en flade på 10x3,5 m og er ca en meter dybe, så de kan rumme op til 32,5 kubikmeter vand. Vandet nedsives til undergrunden, men hvis det regner mere, er der afløb til hovedledning

Transport og veje

Transport udgør en stor del af klimabelastningen og omstilling til grøn mobilitet er vigtige skridt.

Ladestander til elbil i Faaborg

Ladestander til elbiler i Faaborg er placeret på P-pladsen ved Chr. D. IX´s Vej mod havnesiden.
Hurtiglade-standeren indgår i CLEVERs ladenetværk, som er landets største ladenetværk af hurtiglade-standere til elbiler på både 22 kW, 43 kW og 50 kW. Det er målet for CLEVER, at have mere end 20.000 nye ladepunkter inden udgangen af 2025.

NaboGo

Faaborg-Midtfyn Kommune har sat fremtidens mobilitet i landområder på dagsordenen med et særligt fokus på de unge og de ældre. Nabogo er blevet valgt som leverandør og lancerer i en række landsbyer, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Formålet er skabe bedre mobilitet, både i forbindelse med pendling til arbejde og studie, samt til mange fritidsture på kryds og tværs af kommunen. Se også denne artikel i Fyens Stiftstidende eller interview med nabogo i Radio Diablo.

 

Spørgsmål? Kontakt os

Miljø

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon: 72 53 21 40

Send en mail

Skriv sikkert som borger

Skriv sikkert som virksomhed

Telefontider

Mandag 10.00 - 12.00
Tirsdag 10.00 - 12.00
Onsdag Lukket
Torsdag 15.00 - 17.00
Fredag  10.00 - 12.00

Uden for telefontiden for Miljø kan du ringe til 72 53 05 30, hvor du kan efterlade en besked med ønske om opringning. Du har også mulighed for at sende mail.

Ved akut forurening, fx. olieudslip, skal du ringe til alarmcentralen på 112 og give besked om forureningsulykken.