Spildevand og kloakering

Spildevand er alt vand, som afledes fra bygninger og befæstede arealer. Ejendomme uden tilslutning til offentlig kloak, skal selv rense spildevandet.

Alle større og mindre byer i Faaborg-Midtfyn kommune er kloakerede. Spildevandet renses på et af FFV Spildevand A/S’ renseanlæg.

Luk alle
Åben alle

Ansøgninger og færdigmelding - spildevand Start

Vil du etablere eller ændre et spildevandsanlæg, skal du have tilladelse fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Du skal sammen med en autoriseret kloakmester lave en ansøgning og sende den til os. Husk, at I også skal sende en kloakplan.

Når du har modtaget tilladelse fra Faaborg-Midtfyn Kommune, må du påbegynde arbejdet med etablering af dit renseanlæg.

Når anlægget er færdigt, skal din autoriserede kloakmester indsenede en færdigmelding og en målfast kloaktegning, der vise hvordan arbejdet er udført.

Afdragsordning for etablering af kloak/egen forbedret spildevandsrensning

Ansøgning om tilladelse til afledning af tag- og overfladevand til faskine og nedsivning

Ansøgning om etablering, sløjfning eller ændring af spildevandsanlæg

Færdigmelding af kloak

Tømningsordning for bundfældningstanke og samletanke

Faaborg-Midtfyn Kommune har indført obligatorisk tømningsordning for alle ejendomme med bundfældningstanke uden afløb og samletanke med afløb. Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle tanke tømmes én gang om året.

FFV Spildevand A/S administrerer tømningsordningen, dvs. de bestiller entreprenøren til at udføre og opkræve betaling for tømningen. 

Faaborg-Midtfyn Kommune er myndighed på tømningsordningen og udarbejder tømningsregulativer, hvor regler for den obligatoriske tømningsordning er fastlagt. Kommunen sikrer, at disse regler overholdes. 

Ønsker du mere end én tømning pr. år, skal du selv bestille og afregne med et entreprenørfirma.

Spildevandsplan med tillæg og regulativer

Kommunalbestyrelsen har med spildevandsplanen, med tillæg og regulativer vedtaget, at der er mulighed for at udtræde af kloakfællesskabet for regnvand i bestemte områder. 

Kloakeringsprincipper

  • Fælleskloakerede områder
    • I fælleskloakerede områder afledes spildevand og regnvand i én fælles kloakledning. Både spildevand og regnvand ledes til renseanlæg.
  • Separatkloakerede områder
    • I separatkloakerede områder afledes spildevand og regnvand i separate kloakledninger. Spildevand ledes til renseanlæg og regnvand udledes typisk i et nærliggende vandområde.
  • Spildevandskloakerede områder
    • I spildevandskloakerede områder afledes kun spildevand til en spildevandskloak. Spildevand ledes til renseanlæg. Regnvand håndteres af grundejeren.

Offentlige spildevandsanlæg i byområder

Kommunens spildevandsforsyningsselskab FFV Spildevand A/S ejer og står for driften af alle tidligere offentlige spildevandsanlæg. Spildevandsanlæg omfatter både kloakker og renseanlæg.

Problemer med offentlig kloak

Oversvømmelser forårsaget af den offentlige kloak, eller problemer med den offentlige kloak i øvrigt, kan anmeldes til FFV Spildevand A/S.

FFV Spildevand A/S kan kontaktes hele døgnet på telefonnummer 62 61 16 66.

Separatkloakering

Ved etablering af separatkloakering vil der være mulighed for at udtræde af kloakfællesskabet for regnvand.

Test af nedsivning af regnvand

Regnvand skal kunne håndteres på egen grund, for at det er muligt at udtræde af kloakfælleskabet.

Hvis I ønsker at udtræde af kloakfællesskabet for regnvand, skal I derfor kontakte en kloakmester og få lavet en test for at sikre, at regnvandet kan håndteres på egen grund.

Resultatet af denne test skal sendes til kommunen sammen med aftaledokumentet.

Ansøgning om tilladelse til afledning af tag- og overfladevand til faskine og nedsivning

Udtræden af kloakfællesskabet for regnvand

Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der er mulighed for at udtræde af kloakfællesskabet for regnvand i udvalgte områder. Det betyder, at grundejere kan få penge tilbage ved at beholde regnvandet på egen grund. Grundejere der vælger at udtræde af kloakfællesskabet for regnvand, modtager 40% af det samlede tilslutningsbidrag, der kan opkræves på udtrædelsestidspunktet. I 2019 svarer de 40% til ca. 25.000 kr.

Inden du beslutter dig for eventuelt at udtræde af kloakfællesskabet for regnvand, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i kommunens informationer og vejledninger. Hvis du har spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte Faaborg-Midtfyn Kommune på 72 53 21 40 eller spildevand@fmk.dk

Der understreges, at det er helt frivilligt om du vil sælge din forsyningsret for regnvand.

Vær særlig opmærksom på følgende:

Håndtering af regnvandet - Alt regn- og overfladevand skal håndteres forsvarligt på egen grund.

  • Nedsivning i faskine eller regnbed - brug ansøgningsskema.
  • Udledning til dræn, vandløb eller sø - send en mail med plantegning.

Proceduren – Alle papirer skal udfyldes bedst muligt, så sagsbehandlingstiden kan minimeres.

  • Ansøgningsskema - udfyldes af ejer og kloakmester og sendes til kommunen.
  • Tilladelse - sendes til ejer og kloakmester efter godkendt ansøgning.
  • Aftaledokument - udfyldes af ejer og sendes til kommunen.
  • Færdigmelding - laves af kloakmester og sendes til kommunen.
  • Erklæring - laves af kloakmester og sendes til kommunen.

Kloakmesteren – Alt arbejde skal synes af en autoriseret kloakmester.

Autorisationsregister findes på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside (www.sik.dk) eller direkte på Autorisationsregistret

Det skal understreges, at hvis grundejer først er udtrådt af kloakfællesskabet for regnvand, så er det ikke muligt at fortryde på et senere tidspunkt uden selv at dække alle udgifter. I dag vil udgifterne typisk ligge på mellem 50.000-80.000 kr. Grundejer skal være opmærksom på, at de globale klimaændringer kan ændre drastisk på nedbørsforholdene.

Håndtering af regnvandet

Grundejere der er udtrådt af kloakfællesskabet for regnvand, skal selv håndtere al ejendommens regnvand. Der må ikke afledes regnvand til FFV Spildevand A/S´ kloakledninger.

Det er grundejerens ansvar at sikre sig, at alt regnvandet kan håndteres indenfor grundgrænsen. Regnvandet må ikke give nogen form for gener til omgivelserne, herunder hos andre grundejere. Det vil sige, at det er grundejerens ansvar at sikre sig, at afløbssystemet inklusiv faskiner, dræn og lignende er dimensioneret korrekt, så alt ejendommens regnvand kan håndteres forsvarligt.

Proceduren

Hvis I vil udtræde af kloakfællesskabet for regnvand, skal I først ansøge om en nedsivnings- eller en udledningstilladelse. Vi har vedlagt et ansøgningsskema om tilladelse til nedsivning via faskine eller regnbed. Hvis I ønsker en udledningstilladelse, skal I kontakte os på spildevand@fmk.dk eller Faaborg-Midtfyn Kommune, Mellemgade 15, 5600 Faaborg (Att.: Miljø).

Når I har ansøgt og fået en nedsivnings- eller udledningstilladelse, kan I anlægge en faskine, et regnbed eller tilslutte jer et dræn.

Vi sender jer et aftaledokument sammen med tilladelsen. I aftaledokumentet bekræfter I blandt andet jeres ønske om at udtræde af kloakfællesskabet for regnvand.

Når nedsivningsanlægget er anlagt eller drænet er tilsluttet, skal I eller kloakmesteren sende en tegning af det udførte anlæg til kommunen. Hvis en autoriseret kloakmester har udført anlægget, skal denne underskrive og stemple tegningen.

Eventuel afpropning(er) af den(de) tidligere regnvandstilslutning(er) skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Derudover og i alle tilfælde skal en autoriseret kloakmester vedlægge dokumentation (erklæring) for, at Jeres ejendom ikke afleder regnvand til FFV's kloakledninger. Det vil sige, at en autoriseret kloakmester for eksempel kan skrive:

”Jeg erklærer, at ejendomme Zoovænget 100, 9999 Bjældeby ikke afleder tag- eller overfladevand til FFV Spildevand A/S´ kloakledninger”.

Erklæringen skal underskrives, dateres og påføres firmastempel af den autoriserede kloakmester. Dokumentationen må Ikke være ældre end 12 måneder, når vi modtager erklæringen. Dokumentationen vedlægges det udfyldte aftaledokument, hvor I bekræfter Jeres ønske om udmelding af kloakfællesskabet for regnvand.

Når vi har modtaget jeres fyldestgørende færdigmelding af spildevandsanlægget, kloakmesterens dokumentation og aftaledokumentet, sender vi det videre til FFV Spildevand A/S, der overfører pengene til jeres bankkonto.

I kommunens spildevandsplan er der yderlig information om at sælge sin ret til at aflede regnvand til kloakken. Faaborg-Midtfyn Kommunes Spildevandsplan

Nedsivning af overfladevand i faskine

En faskine er en simpel anordning der sørger for en kontrolleret nedsivning af tag- og overfladevand.

Der skal ansøges om etablering af faskiner

Afledning af tag- og overfladevand til faskine og jorden kræver tilladelse fra kommunen. Inden faskinen anlægges, skal der derfor søges om tilladelse hos kommunen.

Etablering af faskine

Guide til anlæggelse af en faskine

Der findes der enkelte retningslinjer for etablering af en faskine:

  • Tilløbsvandet må ikke komme fra tjæreholdige overflader eller indeholde spildevand. Tilløbsvandet bør heller ikke komme fra lyskasser, kældernedgange, gårdspladser og lign.
  • Afstanden til beboede ejendomme må ikke være mindre end 5 m. Ved ubeboede ejendomme kan afstanden sættes ned til 2 m. Afstandskravet til skel er ligeledes på 2 m.
  • Afstanden til eventuel drikkevandsbrønd skal være minimum 25 m.
  • Vær opmærksom på eventuelle eksisterende ledningsanlæg i jorden. Regler vedrørende ledningsanlæg i jord herunder minimumsafstande mellem ledninger af forskellig type og sikring af eksisterende ledninger fremgår af DS 475, ”Norm for etablering af ledningsanlæg i jord”.

Jordbundens betydning for faskinen

En faskine kan laves de fleste steder. Enkelte steder, hvor grundvandet står højt eller hvor jordbunden er meget leret, er dog ikke særligt egnede. Der kan gives følgende gode råd:

  • Faskiner virker bedst i sandjord, hvorimod stiv lerjord slet ikke er egnet til faskiner. En fed ler giver dårlig hydraulisk ledningsevne.
  • Hvis du har kælder og der er problemer med fugt på kældervæggene, så kan nedsivning af regnvand i nærheden af huset forværre skaderne - også selv om afstandskravene er overholdt.
  • Hvis du har kælder bør du overveje at placere faskinen længere væk fra huset end afstandskravene forlanger.

Særligt om våd og leret jord

Faskinen må ikke stikke så dybt, at den kommer i berøring med grundvandet.

Hvis faskinen placeres i tæt jord/leret jord skal faskinen anbringes et sted hvor det ikke gør noget, at der bliver lidt sumpet i våde perioder f.eks. i staudebedet. Alternativt kan størrelsen på faskinen øges.

Anvisning for udførelse af faskiner

Projektering, dimensionering, udførelse og drift af faskiner er udførligt beskrevet i

Spildevand i det åbne land

Krav om forbedret rensning af spildevand fra huse i det åbne land

I dele af kommunen er der ikke offentlig kloak. Spildevand fra huse i de ikke kloakerede områder skal renses på andre måder.

Udledning af spildevand fra huse på landet kan være medvirkende til, at miljøtilstanden i vandløb og søer er dårlig og ikke lever op til den målsætning, der er bestemt for vandområdet.

I kortet til spildevandsplanen kan du se om din ejendom ligger i et opland, der er udpeget til forbedret rensning. Adresserne (eller Ejendommene) kan også findes i kommunens spildevandsplan.

Hvis dit hus ligger i et udpeget område og der er udledning af spildevand til vandområder, vil du kunne forvente at få et påbud om at etablere et nyt spildevandsanlæg.

Ombygning eller ændring af eksisterende spildevandsforhold kræver tilladelse.

For huse, der ligger uden for et område med særlige rensekrav, kan der også blive stillet krav om ændring af spildevandsforholdene. Hvis du for eksempel bygger om eller til, eller bygger nyt hus, stiller Faaborg-Midtfyn Kommune normalt krav om, at der skal etableres et nyt, godkendt spildevandsanlæg. 

Bundfældningstank er ikke nok

På mange ejendomme på landet udledes spildevand fra bundfældningstanken (septiktanken) direkte til vandløb, søer eller dræn. Bundfældningstanken fjerner større partikler som slam, toiletpapir og andre affaldsstoffer, men samlet set fjerner de kun en lille del af de forurenende stoffer i spildevandet. Rensning af spildevandet i en bundfældningstank er derfor ikke tilstrækkeligt.

Når du skal i gang med en forbedring af din spildevandsrensning.

Det er en god idé at sætte sig godt ind i hvordan dit spildevand kan renses på den bedste måde.

Overordnet forløb for ejer ved forbedret spildevandsrensning i det åbne land

  • Sæt dig i videst muligt omfang ind i de forskellige rensemuligheder før kontakt til entreprenør. Materiale findes nederst på denne side. 
  • Udfyld ansøgning (evt. sammen med entreprenøren) og send den til kommunen. Ansøgningsskemaer findes i selvbetjeningsløsning på denne side. 
  • Gå ikke i gang med entreprenørarbejdet før tilladelsen er givet. Nærtliggende drikkevandsboringer, dårlige jordbundsforhold etc. kan medføre et afslag på den valgte renseløsning. 
  • Efter endt entreprenørarbejde SKAL en færdigmelding sendes til kommunen. Først når kommunen har en færdigmelding, vil anlægget blive godkendt og ændret i BBR. 
  • Ved ønske om kontraktligt medlemskab med Faaborg Forsyningsvirksomhed, skal disse kontaktes før valg af renseløsning. 

Spildevand ansøgning

Beskrivelse af muligheder for spildevandsrensning i det åbne land

Ansøgning om afdragsordning for etablering af kloak/egen forbedret spildevandsrensning

Økonomisk trængte grundejere kan få en hjælpende hånd ved kommunens afgørelse om kloakering eller om forbedring af grundejers egen spildevandsløsning.

Grundejerne kan søge kommunen om at være med i en ordning, der hjælper grundejer. Der er flere dele i hjælpeordningen. F.eks. gives en minimumsfrist for at gennemføre kommunens afgørelse og ret til at anmode det lokale spildevandsselskab om en afdragsordning.

 

Byggemodning

Når et nyt boligområde udstykkes og byggemodnes, skal FFV Spildevand A/S forsyne de enkelte grunde med kloakstik og der skal foretages mange typer af forarbejder.

I separatkloakerede områder føres der både regn- og spildevandsstik frem til grundgrænsen.

I spildevandskloakerede områder føres der spildevandsstik frem til grundgrænsen. I disse områder skal grundejere selv håndtere tag- og overfladevand. Områdets forsyningsstatus fremgår af kommunens spildevandsplan.

I forbindelse med nye udstykninger opkræver FFV Spildevand A/S tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidragets størrelse fremgår af FFV Energi og Miljø A/S's hjemmeside.

Takster

Her finder du takster for spildevand hos FFV.

Spildevandsplanen 2020 oversigtskort

Spørgsmål? Kontakt os

Miljø - Spildevand

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon 72 53 21 40

Telefontider

Mandag 10.00 - 12.00
Tirsdag 10.00 - 12.00
Onsdag Lukket
Torsdag 15.00 - 17.00
Fredag  10.00 - 12.00

Uden for telefontiden for Miljø kan du ringe til 72 53 05 30, hvor du kan efterlade en besked med ønske om opringning. Du har også mulighed for at sende mail.

Ved akut forurening, fx. olieudslip, skal du ringe til alarmcentralen på 112 og give besked om forureningsulykken.


Send en mail

Skriv sikkert til Miljø- Spildevand som borger