Vådområdeprojekter
Om vådområderne
For at forbedre de økologiske forhold i de danske fjorde og kystvande er Faaborg-Midtfyn Kommune blevet pålagt, at udpege områder i kommunen hvor der kan etableres vådområder der kan håndtere næringsstoffer lokalt.
Ved at etablere vådområder kan man ændre på de hydrologiske forhold, så vandet bliver tilbageholdt og renset for næringsstoffer, inden det løber videre i vandløb, søer, fjorde og kystvande.
Videoen herunder viser hvordan et vådområde blev etableret ved Pederstrup i 2023.
Det gør man typisk ved at, fjerne og omlægge dræning så området bliver vådere, og ved at hæve vandløbsbunden i vandløb og sikre hyppigere oversvømmelser af området. Bakterier vil i de iltfattige oversvømmede arealer kunne omsætte nitrat til atmosfærisk kvælstof og dermed nedbringe næringstofsbelastningen i vandet.
Figuren viser en illustreret udgave af hvad der sker når man etablerer et projektområde.
Faaborg-Midtfyn Kommune har fået en rådgivningsvirksomhed til at lave en screening over potentielle vådområder i kommunen. Kommunen har herefter prioriteret projekterne og søgt om tilsagn fra staten, til at få udarbejdet forundersøgelser til at belyse tekniske og ejendomsmæssige muligheder for, at få etableret vådområder.
Hvis en forundersøgelse viser at projektet kan lade sig gøre, vil kommunen søge staten om tilsagn og kan herefter komme i gang med en egentlig etablering af vådområdet.
Heden Bæk - Forundersøgelse
Lige umiddelbart øst for Heden ligger et potentielt vådområde som Faaborg-Midtfyn Kommune i slutningen af 2022 fik tilsagn til at få lavet en forundersøgelse af.
Forundersøgelsens projektareal er 85,34 ha og er beliggende i hovedvandopland til Odense Fjord. Den forventede kvælstofreduktion er 62 kg N/ha/år, i alt 5.281 kg N/år.
Kortet viser undersøgelsesområdet som er vist med rød polygon.
Det er rådgivervirksomheden Envidan der undersøger de tekniske forhold og forundersøgelsen forventes at være færdig indenfor 2 år.
Projektet modtager finansiering fra EU
Se Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikternes hjemmeside
Lindholm Mose - Realiseret
Syd for Allested-Vejle, fik Faaborg-Midtfyn Kommune i 2016 tilsagn til at starte forundersøgelserne for et vådområde omkring afløbet Allsted-Vejle, der koblede på Ølsted Bæk.
Ved at ændre på hydrologien i området fandt man ud af at man årligt kunne fjerne 5,7 ton kvælstof fra vandmiljøet, hvilket kunne gavne vanldøbsvandet hele vejen fra Ølstedbæk, Vittinge Å og Odense Å, ud i Odense Fjord.
Projektområdet er ca. 23 ha og vådområdet blev etableret og projektet afsluttet i hhv. 2021 og 2022.
Kortet viser afgræsningen af vådområdet ved Lindholm Mose
Projektet modtager finansiering fra EU
Se Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikternes hjemmeside
Pederstrup Bæk - Realisering
I 2015 fik Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejdet en teknisk forundersøgelse af et 23 ha stort område. Projektområdet ligger nord for byen Pederstrup og ca. 1,8 km sydøst for Årslev. Området ligger langs Pederstrup Bæk, som er en del af Vindinge Å-systemet der er opland til Storebælt.
Formålet med vådområdet er at fjerne kvælstof fra drænvandet og vandløbsvandet, inden det via Vindinge Å løber ud i Storebælt ved Holckenhavn.
I 2018, som et element i lodsejerforhandlingerne, blev der udført en supplerende undersøgelse, hvori nødvendige projekttilretninger blev udarbejdet.
Der er i 2022 gennemført en jordfordeling således Landbrugsstyrelsen i dag ejer det meste af projektarealet.
Faaborg-Midtfyn Kommune er nu nået til selve etableringen af vådområdet, som forventes at foregå fra midt august til slut oktober 2023.
Se video omkring vådområdeprojektet
Projekttiltagene omfatter overordnet:
- Genslyngning og genåbning af store strækninger af vandløbet.
- Omlægning af 18 afvandingssystemer. Hvert afvandingssystem består af en til flere dræn og eller grøfter.
Kortet viser projektområdet vist med rød polygon.
Det er rådgivervirksomheden Bangsgaard og Paludan, der har udarbejdet den tekniske forundersøgelse og detailprojekteringen.
Det er HedeDanmark, der har vundet anlægsudbuddet.
Realiseringen af projektet forventes at være overstået inden udgangen af 2023.
Projektet modtager finansiering fra EU
Se Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikternes hjemmeside