Demens

Vi tilbyder rådgivning og vejledning til borgere med demens og til pårørende.

Når et menneske og familien, samt pårørende berøres af en demenssygdom, kan der opstå et behov for øget rådgivning og vejledning. Vi yder særlig hjælp og støtte. Støtten kan tilbydes telefonisk eller ved jævnlige besøg i hjemmet. Samt der udføres en individuel konkret vurdering af den enkelte situation.

Luk alle
Åben alle

Demenskoordinator

Demenskoordinator i Faaborg-Midtfyns kommune tilbyder vejledning og rådgivning til borger med demenssygdom og deres pårørende, til personale i kommunen, samt eksterne samarbejdspartnere.

Demenskoordinator tilbyder:

  • Generel vejledning og rådgivning til borger og pårørende i forbindelse med tidlig opsporing af demens og udredningsprocessen.
  • Viden om demenstyper og symptomer på demens, konsekvenser af sygdommen, kommunikation, udredningsforløb, at tackle hverdagen, pleje og behandling.
  • Støttende og vejledende individuelle samtaler til borger og pårørende.
  • Oplysning om / henvisning til kommunens tilbud, for eksempel Rådgivning og Visitation, Trænings- og Aktivitetstilbud, aflastningsmuligheder, undervisning, væresteder, café-møder, frivillige organisationer og andre tilbud i lokalområdet.

 

Demenskoordinator:

Modtager kommunikationsrapport fra Demensklinikker i Region Syddanmark, hvis du som borger i Faaborg-Midtfyn Kommune giver tilladelse hertil.

Kan tilbyde et hjemmebesøg, som en specifik, målrettet forebyggende indsats for borgere med demens – og borger kan invitere pårørende med. Formålet er at skabe tryghed, gennem råd og vejledning, samt at yde støtte til koordinering af kommunale indsatser.

 

Links til samarbejdspartnere:

www.demensfælleskabet-fyn.dk

www.ældresagen.dk/lokalafdelinger/midtfyn

www.videnscenterfordemens.dk

www.alzheimers.dk

 

Cafe "Forglem-mig-ej" i samarbejde med Ældresagen

Ældre sagen driver i samarbejde med os, Cafe ”forglem mig ej”. Et tilbud til mennesker med hukommelses besvær og deres pårørende.
Et samlingssted som afholdes hver 14. dag med fokus på aktiviteter som sang, latter, fysisk udfoldelse og musikalske oplevelser. Nye programmer forefindes i cafeen, eller udleveres af Demenskoordinator.
Den friske flok af frivillige fra Ældre Sagen, står klar til dig og din pårørende, hvor de tilbyder nogle hyggelige timer i samvær med andre mennesker.

Pårørende har jævnligt mulighed for, at benytte samtale/gruppesamtale med andre pårørende, i cafe-tilbuddet. En frivillig samt demenskoordinator, tilbyder samtaler.

Det foregår på Hjerneskadecenteret - se adresse i kontaktboksen.

Pårørende cafe

Tilbud, til dig der er pårørende til et, menneske med demens.

At være pårørende til et menneske med en demenssygdom er ofte en stor udfordring. Mange føler sig alene med omsorgsopgaven Det kan være til stor hjælp at tale med andre, i samme situation.

Cafeen er et frirum, hvor man kan dele tanker, erfaringer, udfordringer, sorger og glæder. I cafeen har du mulighed for, at finde gensidig støtte, udveksle følelser og erfaringer.

Tovholdere for cafeen er kommunens demenskoordinatorer, som vil bidrage med større forståelse og viden om demens.

Har du spørgsmål, til dette tilbud kontakt Eva eller Sanne.

Faaborg Midtfyn Kommune tilbyder pårørende cafe, den sidste tirsdag i hver måned. (Minus juli og december)

Datoer for 2024:

30/1, 27/2. 26/3. 30/4. 28/5. 25/6. 27/8. 24/9. 29/10. 26/11.

Tidspunkt:

12.30-14.30.

Sted:

Cafeen afholdes i Hjerneskadecenteret i Hillerslev, Kirkegyden 1B. 5750 Ringe.


Tilmelding: ikke nødvendigt.

Spørgsmål:

Kontakt demenskoordinator:

Danmark har fået et nyt nationalt demenssymbol

Demenssymbolet skal gøre det tryggere for mennesker med demens – og dermed også deres pårørende – at færdes i det offentlige rum. 
Demenssymbolet er et hjælpemiddel, man kan bruge, hvis man ønsker at vise, man har demens – fx for at møde større forståelse og tålmodighed i bussen eller supermarkedet.

det nationale demenssymbol

Det skal du gøre, når du ser demenssymbolet:

  • Tag kontakt – smil og vær imødekommende
  • Tal tydeligt – stil ét spørgsmål af gangen
  • Vær tålmodig – sæt tempoet lidt ned og hjælp gerne på vej

Kontakt Demenskoordinator for oplysninger om udlevering af symbolet.

Du kan få mere at vide om demens på Nationalt Videnscenter for Demens

Spørgsmål? Kontakt os

Hjerneskadecenter

Kirkegyden 1B
Hillerslev
5750 Ringe

Demenskoordinator:

Eva Corfitzen
Telefon: 72 53 50 62
Mail: escor@fmk.dk
(må ikke benyttes til personfølsomme data)

Sanne Skyttegaard Pasfall
Telefon: 72 53 50 61
Mail: spasf@fmk.dk
(må ikke benyttes til personfølsomme data)


Hvis du skal sende personfølsomme oplysninger, skal du sende via  nedenstående link

Send sikkert til os via borger.dk

Send sikkert til os via virk.dk

Udviklingskonsulent:

Knud Damgaard Andersen
Telefon: 72 53 84 94

Leder af Forebyggelse, Træning & Rehabilitering
Lotte Rørby Lagoni
Nørrevænget 1
5854 Gislev