Pasning af døende og dækning af merudgifter ved terminalerklæring
Nedenfor kan du læse om hvordan du søger om plejevederlag, dækning af merudgifter som sygeplejeartikler og hvornår du er berettiget til det.
Ansøg om plejevederlag
Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag. Her kan du ansøge om plejevederlag efter servicelovens § 119.
Inden du søger om plejevederlag
Hvis du ønsker at ansøge om at passe en nærtstående kan du kontakte Rådgivning og visitation via sikker post eller tage telefonisk kontakt, så tager vi imod din henvendelse.
Sammen med ansøgningsskemaet skal du sende kopier af dine lønsedler fra de sidste tre måneder.
Har din nærtstående ikke MitID har du mulighed for at sende en fuldmagt eller samtykke erklæring ind til os via sikker post - eller aflevere til os i postkassen Skolevej 6, Gislev.
Hvornår kan du få plejevederlag
Du har ret til at få orlov fra dit arbejde, når du modtager plejevederlag.
Følgende forudsætninger gør sig gældende:
- En læge har vurderet, at der kun kan tilbydes lindrende behandling, samt at levetiden for din pårørende er kort
- Din nærtstående skal have et plejebehov
- Du og din nærtstående er enige om pleje- og pasningsopgaven
- Plejen kan varetages i dit eller den døendes hjem
Sygeplejeartikler og lignende ved terminalerklæring
Der kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, ydes hjælp til sygeplejeartikler og lignende når:
- Nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold passer en døende
- Kommunen varetager plejen helt eller delvis eller der ydes tilskud til hjælp, som familien varetager
- Et hospice varetager plejen.
Hjælpen ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.
Lovgrundlag og kvalitetsstandard
§ 95 Læs mere på retsinformation. Lov om social service, kapitel 16.
§§ 119 og 122. Læs mere på retsinformation. Lov om social service, kapitel 23.
Spørgsmål? Kontakt os
Orlov til pasning af døende
Telefon 72 53 60 00
Mandag 9.00 - 12.00
Tirsdag: 9.00 - 12.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 9.00 - 12.00
Fredag: 9.00 - 12.00