Mindfulness

Mindfulness er et gratis tilbud til dig der ønsker nyt redskab til at håndtere psykiske problemstillinger eller kroniske smerter.

Er din hjerne af og til sat på automatpilot? Det er den, når tankerne hele tiden vandrer, når tankerne er i fortiden eller fremtiden, når sindet kommenterer, vurderer, kritiserer og bekymrer sig.

Hvem kan benytte tilbuddet

Borgere over 18 år, hvor psykiske lidelser herunder stress, angst og lettere depression og/eller kroniske smerter udgør en væsentlig sundhedsrisiko, samt borgere som har været igennem et kræftrehabiliteringsforløb.

Hvad er formålet med tilbuddet 

At du opnår bedst muligt udgangspunkt for håndtering af psykiske problemstillinger og kroniske smerter, som er en forudsætning for at bevare eller forbedre dit funktionsniveau og mestringsevne.

Træning i at øge evnen til at kunne hvile i sig selv og være helt tilstede.

Du lærer Mindfulness meditations- og opmærksomhedstræning trin for trin.

Du bliver opmærksom på automatiske tankemønstre og lærer at fastholde nuet og være nærværende. Din opmærksomhed og koncentration styrkes.

Hvordan foregår forløbet

Mindfulness-forløbet består af 8 gange af 2 timers varighed, hvor man mødes en gang om ugen i gruppen.

Du skal selv afsætte 30 minutter dagligt til hjemmetræning.

Du får udleveret en CD med øvelser som du skal praktisere.

Undervisningen er gruppebaseret, dog er der ikke tale om gruppeterapi, men træning i forskellige guidede meditationsøvelser, kropsscanning, siddende meditationsøvelser og lette yoga øvelser.

Hvordan tilmeldes jeg tilbuddet

Yderligere information og ansøgning om deltagelse skal ske ved at kontakte os (se kontaktboksen Sundhed og Forebyggelse 18+)

Du får besked, om du er optaget på kurset ca. 10 dage før opstart.

Kursus i Gislev, Skolevej 6, 5854 Gislev: Opstart d. 30. oktober 2024, kl.13.00-15.00

Kursus i Faaborg, Mellemgade 17, 5600 Faaborg : Opstart d. 27. januar 2025, kl.13.00-15.00

Henvisningsskema til mindfulness

Skemaet kan udfyldes elektronisk via borger.dk

Mindfulnessøvelser

Find Mindfulnessøvelser her

Eller hent appen Soundcloud og installer den på mobiltelefon eller Ipad. Skriv "Det mobile sundhedscenter" i søgefeltet.

Appen kan hentes i Apples App Store eller i Google Play

Luk alle
Åben alle

Hvad er mindfulness ?

Mindfulness er en evne til at være bevidst nærværende og til stede lige nu i dette øjeblik på en måde, hvor man er kærlig og venlig (ikke-dømmende) imod sig selv.

Mindfulness er at turde være i nuet -  uanset om man kan lide det eller ej. En almen menneskelig evne, der kan trænes.

Mindfulness er både en måde at være, arbejde og leve på - med fuld opmærksomhed -  og en  meditationsteknik, hvor du får flere ressourcer til rådighed for dig selv og andre. 

Du øver en basisholdning, som er grundlaget for din gøren og laden, og som kræver træning of indsats.

Der er evidens for virkningen af mindfulness

Meta-analyser af forsøg bekræfter, at mindfulness virker både i forholdet til at regulere vanskelige følelser, herunder stress, angst og depression og i forholdet til at håndtere kroniske smerter og oplevelsen af psykologisk velvære.

Spørgsmål? Kontakt os

Sundhed og Forebyggelse 18+

Mindfulness

Nørrevænget 1
5854 Gislev

Telefon 72 53 60 62

Send sikkert til os via borger.dk

Send sikket til os via virk.dk

Leder af Forebyggelse, Træning & Rehabilitering
Lotte Rørby Lagoni
Nørrevænget 1
5854 Gislev
Telefon 72 53 82 43