Natur-litt
Hvem kan benytte tilbuddet
Tilbuddet er for kvinder, der har brug for at vende tilbage til hverdagen efter en livskrise som følge af stress, angst eller depression.
Natur-Litt er et rehabiliteringstilbud, der foregår i naturen.
Tilbuddet er udviklet ud fra den nyeste forskning og erfaringer om naturbaseret behandling.
Hvad er formålet med tilbuddet
Tilbuddet her består af en kombination af natur og litteratur – vi læser sammen, går i skoven og slutter af ved bålet.
Naturen kan påvirke vores sanser uden at vi behøver at foretage os noget. Blot det at være i naturen kan opleves som inkluderende og skabe tryghed og overskuelighed.
En række undersøgelser viser, at ophold i naturen har en beroligende effekt på vores nervesystem, at det sænker blodtryk, puls og muskelspændinger hos mennesker, som oplever et højt stress niveau.
Litteraturen tilbyder en mulighed for at spejle sig i andre og andres problemer. I guidet fælleslæsning får man mulighed for at kigge ind i litteraturen og se noget andet, end man plejer.
Man får mulighed for at tale med nogle andre om det, man oplever – men man kan også beholde oplevelsen for sig selv.
Efter kurset er der mulighed for at deltage på et selvhjælpsforløb med tovholder på Møde- og Værestedet Huset i Faaborg.
Hvordan foregår forløbet
Forløbet foregår i den smukke fynske natur, primært ved Trente Mølle, Trentevej 7, 5672 Broby.
Forløbet varer i 8 uger med en mødedag om ugen af 2,15 timers varighed.
Tilbuddet består af:
• Guidet fælleslæsning
• Natur og naturoplevelser
• Spontan opmærksomhed
• Fællesskab og bålterapi
Praktisk info og ansøgning
Alle mødegange foregår udendørs i Pipstorn skov og ved Trente Mølle.
Næste kursus starter 12. marts 2025, kl. 9.45-12.00
Yderligere information og ansøgning om deltagelse skal ske ved at kontakte os (se kontaktboksen Sundhed og Forebyggelse 18+)
Spørgsmål? Kontakt os
Sundhed og Forebyggelse 18+
Natur-litt
Nørrevænget 1
5854 Gislev
Telefon 72 53 60 62
Send sikkert til os via borger.dk
Send sikket til os via virk.dk
Leder af Forebyggelse, Træning & Rehabilitering
Lotte Rørby Lagoni
Nørrevænget 1
5854 Gislev
Telefon 72 53 82 43