Rygestop
Skod cigaretten - tag imod et godt tilbud.
Du kender sikkert alle begrundelserne for at holde op med at ryge?
Du har måske allerede forsøgt?
Afhængigheden af nikotin kan være meget stærk - så stærk at den vinder.
For mange kan det være svært at holde op med at ryge uden effektiv hjælp.
Hvem kan benytte kurset
På et rygestopkursus er du sammen med andre, der også ønsker at stoppe med at ryge.
Et rygestopkursus er en krævende opgave, men der er større sandsynlighed for at det lykkedes dig at stoppe, når du gør det sammen med andre, som støtter dig.
- Du får støtte til at lære dine rygevaner at kende, så du lettere kan bryde dem.
- Du får værktøjer til at komme godt i gang med dit rygestop.
- Du får hjælp til fastholdelse af rygestoppet i fremtiden.
Der arbejdes med
- Abstinenshåndtering
- Håndtering af risikosituationer
- Fastholdelse af rygestoppet
Hvad består kurset af
Der holdes kurser forår og efterår.
Næste kursus:
Faaborg: 6. januar 2025, fra kl. 16.00-17.30
Gislev: 7. januar 2025, fra kl. 16.00-17.30
Kurset består af 5 gange á 1,5 time.
De første 2 gange forberedes rygestoppet, så rygestoppet kan forstærkes og understreges.
Mellem 2. og 3. gang ligger stopdatoen.
De sidste 3 gange bruge til at vedligeholde beslutningen om at forblive røgfri.
Den største succesrate for permanent rygestop opnås bedst i grupper, suppleret med nikotinprodukter og/eller akupunktur.
Der er altid mulighed for et individuelt rygestop forløb, det foregår Nørrevænget 1, 5854 Gislev.
Hvordan tilmeldes jeg tilbuddet
Yderligere information og ansøgning om deltagelse skal ske ved at kontakte os.
(se kontaktboksen Sundhed og Forebyggelse 18+)
Digital rygestop
Vil du deltage i rygestop hjemme, så kan du benytte appen Mit liv-min sundhed.
Du henter appen i Google play eller App Store.
Den ser således ud:
Stoplinien
Ring til STOPLINIEN på telefon 80 31 31 31, hvis du gerne vil stoppe med at ryge.
Rygestop for private virksomheder
Der afholdes rygestop på private virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune, da man ønsker at skabe sundhedsfremme på private virksomheder.
Formålet
- Skabe opmærksomhed om og sætte dagsorden vedrørende sundhedsfremme på arbejdspladsen.
- Motivere virksomheder til at arbejde med sunde forhold for de ansatte ved at informere, rådgive og skabe debat om sundhedsfremme.
- Få fat i ”de arbejdende danskere”, og benytte arbejdspladsen som arena for
forebyggelse og sundhedsfremme. - Understøtte et sundhedsfremmende miljø på arbejdspladsen som understøtter borgerne/medarbejderne i at træffe sunde valg og derved fremme folkesundheden.
Du kender sikkert alle begrundelserne for at holde op med at ryge? Du har måske allerede forsøgt?
Afhængigheden af nikotin kan være meget stærk– så stærk at den vinder.
For mange kan det være svært at holde op med at ryge uden effektiv hjælp.
Et rygestop er en krævende opgave, men der er større sandsynlighed for at det lykkes, når du gør det sammen med andre, der støtter dig.
På rygestopkurset får du værktøjer til at komme godt i gang med dit rygestop.
Indhold
De to første gange forberedes rygestoppet – man stopper mellem 2.og 3.
gang. Der arbejdes med abstinenshåndtering, håndtering af risikosituationer, fastholdelse af rygestoppet og hjælp til fremtiden.
Kurset kan suppleres med akupunktur.
Målgruppe
Medarbejdere på private virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune, som ønsker redskaber til at komme godt igennem et rygestop, holde vægten og fortsætte med at være røgfri.
Yderligere information
Deltagerantal: 8-14 personer.
Varighed: Kursus med fem møder af ca.2 timer.
Underviser:
Virksomhedsrådgiver, fysioterapeut, uddannet rygestopinstruktør ved Kræftens Bekæmpelse.
Sted: Kurset afholdes på jeres virksomhed.
Pris: Faaborg-Midtfyn Kommune afholder udgifterne til virksomhedsrådgiveren.
Virksomheden giver medarbejdernes tid
Spørgsmål? Kontakt os
Sundhed og Forebyggelse 18+
Rygestop
Nørrevæget 1
5854 Gislev
Telefon 72 53 60 62
Send sikkert til os via borger.dk
Send sikkert til os via virk.dk
Ring til Stoplinien, hvis du gerne vil stoppe med at ryge telefon 80 31 31 31
Leder af Forebyggelse, Træning & Rehabilitering
Lotte Rørby Lagoni
Nørrevænget 1
5854 Gislev
Telefon 72 53 82 43