Støtte og tilbud til veteraner
Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke længere en veterankoordinator, men der findes indsatser og organisationer, som kan vejlede og hjælpe dig, hvis du har behov for det, uanset om du har været udsendt for nylig eller for år tilbage.
Akut behov for hjælp
Du kan ringe til Forsvarets Veterancenter døgnet rundt på 72 81 97 00.
Telefonen er bemandet af en socialrådgiver, som kan støtte dig direkte over telefonen eller afdække, hvilken støtte du har behov for. Du kan både få støtte som soldat, veteran eller pårørende.
Hvis du vil vide mere
Forsvarets veterancenter
Veterancentret er én samlet indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende på tværs af hele landet.
Veterancentret har en døgntelefon, som er åben døgnet rundt for soldater, veteraner og pårørende, som er i krise og akut har brug for én at tale med.
Ud i naturen - ind i fællesskabet
Veteraner og sårbare unge mødes ugentligt til aktiviteter i naturen, alt fra mad over bål, træklatring, sejlads til naturterapi.
Der er plads til alle og humøret er højt.
- Tirsdag kl. 16:00-19:00 i Pipstorn skov, ved adressen Bymarksvej 14, 5600 Faaborg
- Tirsdag kl. 16:00-18:00 i Ringe, ved adressen Hestehavevej 9, 5750 Ringe (kun for piger og kvindelige veteraner)
- Onsdag kl.16:00-19:00 i Tarup-Davinde, ved adressen Rolighedsvej 27a, 5792 Årslev
Kontakt:
Telefon: 72 53 49 23
Mail: Lasim@fmk.dk
Læs mere på Ud i naturen - ind i fællesskabets Facebookside
Flagdag for Danmarks udsendte
Faaborg-Midtfyn Kommune fejrer hvert år flagdag for Danmarks udsendte den 5. september.
Alle veteraner der er optaget på forsvarets liste over tidligere udsendte, modtager en personlig invitation forud for arrangementet via Digital Post.
Arrangementet er åbent for alle borgere, men kræver tilmelding.
Tilmeldingsfristen vil blive offentliggjort her på siden, når vi nærmer os datoen for arrangementet.
Hvis du vil vide mere om arrangementet, er du velkommen til at sende en mail til fmk@fmk.dk.
Læs mere om Danmarks Veteraner og Flagdagen her:
Veteranstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune
Veteranstrategien definerer rammerne for kommunens støtte til veteraner og deres pårørende og for hvordan kommunen bedst kan hjælpe veteraner.
Spørgsmål? Kontakt os
Veterancentrets døgntelefon
For soldater, veteraner og pårørende, som har brug for én at tale med - uanset hvad klokken er.
Telefon 72 81 97 00
Socialområdet Faaborg-Midtfyn Kommune
Telefon: 72 53 24 00
Telefontider
Mandag 9.00 - 12.00
Tirsdag 9.00 - 12.00
Onsdag Lukket
Torsdag 9.00 - 12.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Skriv sikkert til os via borger.dk