Kræft

Vi har et kræftrehabiliteringstilbud, til dig der har eller får konstateret kræft.

Mange oplever, at hverdagen bliver ændret, når man får konstateret kræft, efter operation og efterbehandlinger.

Ting, som tidligere har være en selvfølge, kan virke uoverskuelige.

Træthed og følelsesmæssig belastning kan i perioder nedsætte overskud og energi.

 

Hvem kan benytte tilbuddet

Kræftrehabilitering er vejledning og genoptræning til borgere over 18 år som har fået konstateret kræft.
Du kan blive henvist via sygehuset, praktiserende læge og kommunalt ansatte.
Du eller dine pårørende kan også henvende sig.

 

Hvad består tilbuddet af

Samtaler med sundhedsfaglig kontaktperson

Du tilbydes samtaler med en sundhedsfaglig kontaktperson, som med baggrund i kommunens tilbud og andre tilbud fra for eksempel Kræftens Bekæmpelse, vil være behjælpelig med, at sammensætte relevante tilbud til dig i forbindelse med din kræftsygdom.

Kontaktpersonen, som enten er sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut, vil være gennemgående i hele forløbet.

Du vil i samtalerne med din kontaktperson drøfte, hvordan du bedst håndterer hverdagen, for eksempel i forhold til din familie, dit arbejde, fysiske og psykiske gener samt kost og fysisk aktivitet.

Genoptræning

Hvis du har behov for genoptræning, vil din kontaktperson henvise dig til træningsafdelingen. Her vil en fysioterapeut, sammen med dig, planlægge hvilken træning, der passer bedst.

Holdtræning

Holdtræning for kræftramte er et tilbud til dig der har kræft. Du træner to gange om ugen sammen med andre kræftramte. Du får tilrettelagt et individuelt program og er tilknyttet en fysioterapeut.

Henvisning fra egen læge er ikke nødvendig.

Hold for brystopereret

Holdet er for kvinder med cancer mamma, der har fået foretaget mastektomi, lumpektomi og-eller axilrømning (fjernet brystet, brystbevarende operation og eller fjernet lymfeknuder).  

Der er løbende optag på holdet, og løber over 4-6 uger postoperativt, hvor det er tilpasset individuelt efter kemo- og strålebehandling.

På holdet vil man få

  • Individuel undersøgelse og vejledning, blandt andet øvelser ad modum Kirsten Tørsleff og Fysio Flow.
  • Generel fysisk træning og træning med særligt fokus på arme og skulderfunktion for at hindre bivirkninger og senfølger af behandlingen.
  • Information, vejledning og samtale som støtte til at mestre livet med en kræftsygdom, erfaringsudveksling med mere.

Holdet varetages af et team på to fysioterapeuter, og træning er 2 gange om ugen med maksimalt 10 deltagere. 

Sygeplejerskerne

Sygeplejerskerne rådgiver omkring spørgsmål relateret til sygdom og behandling, bivirkninger og senfølger, fysiske problemer og begrænsninger, tanker og følelser.

Mindfulness

Der er mulighed for at deltage på hold, hvor mindfulness anvendes som metode til at dæmpe angst og uro.

Rygestop

Du har mulighed for at få hjælp til rygestop. Læs mere om rygestop her

Individuel kostvejledning

Hvis kosten udgør en væsentlig sundhedsrisiko på grund af din kræft, tilbydes du individuelle samtaler med en diætist.

Formålet er at du gennem vejledning, viden og sparring opnår bedst muligt udgangspunkt for håndtering at livet med en kronisk lidelse såvel fysisk som mentalt. 

Forløbet består af individuelle samtaler, hvor du sammen med en diætist får viden, sparring og opsætter individuelle mål i forhold til hvad du ønsker at forandre i dit liv med en kronisk sygdom. 

Det er en god ide at have en pårørende med, hvis du ønsker det.

Tilbuddet foregår på hverdage i Gislev, og det er op til dig og diætisten at bestemme omfanget og  hvor længe forløbet skal strække sig.

Du henvises fra din praktiserende læge, og når henvisningen er modtaget, vil du blive kontaktet telefonisk og aftale nærmere. 

 

Få mere at vide om kræft på Kræftens Bekæmpelse hjemmeside.

Spørgsmål? Kontakt os

Kræft-rehabilitering

Nørrevænget 1
5854 Gislev

Telefon 72 53 63 56 

Ringe-området:
Telefon 72 53 63 58

Telefon 72 53 60 67 
(tirsdag fra klokken 8-14)

Faaborg-området:
Telefon 72 53 63 18

Telefon 72 53 60 61 
(tirsdag fra klokken 8-14)

Send sikkert til os via borger.dk

Send sikkert til os via virk.dk

Lokalrådgivningen i Faaborg.
Tømmergården 6
5600 Faaborg

Rådgivningen finder sted,
mandag i ulige uger

Klokken 11.00-15.00

Telefonisk eller på Tømmergården 

Tidsbestilling på telefon 72 53 63 11

Mandag: 10.00-13.00
Tirsdag: 10.00-13.00
Onsdag: 10.00-13.00
Torsdag: 10.00-13.00
Fredag: 10.00-12.00

Leder af Forebyggelse, Træning & Rehabilitering
Lotte Rørby Lagoni
Nørrevænget 1
5854 Gislev
Telefon 72 53 82 43