Special­tandpleje

Her finder du informationer om, hvad specialtandpleje er og hvem som kan høre med ind under specialtandplejen.

Luk alle
Åben alle

Hvad er specialtandplejen?

Specialtandplejen er et tilbud om forebyggende og behandlende tandpleje til dig (børn og voksne), som pga. nedsat funktionsevne ikke har mulighed for at benytte de traditionelle tilbud i børne- og ungdomstandplejen, den almindelige voksentandpleje eller den kommunale omsorgstandpleje pga. følgende:
• Udviklingshæmning
• Sindslidelse
• Anden meget betydelig og varig funktionsnedsættelse, f.eks. borgere med cerebral parese, autisme spektrumforstyrrelse eller hårdt ramte sklerosepatienter

Hvor foregår behandlingen?

Behandlingen foregår ved Specialtandplejen i handicapvenlige og moderne klinikker på Grønløkkevej 30, 1. sal, 5000 Odense C. Personalet har stor erfaring i at tilrettelægge og gennemføre en behandling, der tager udgangspunkt i dit handicap og personlige ønsker. Det anbefales, at du har ledsage med, da det fremmer din egen tryghed og sikrer en god kommunikation.

Hvad koster det?

For børn og unge til og med 19 år (født efter 31.12.2003) er det gratis at blive behandlet i Specialtandplejen.
For borgere over 20 år (født før 01.01.2004) er højeste betaling 2.130 kr. pr. år i 2023. Prisen bliver reguleret hvert år.

Specialtandplejen yder ikke tilskud til dine transportomkostninger til og fra klinikken i Odense.

Hvordan kommer man med i specialtandplejen?

For børn og unge 0-18 år, eller borgere som i forvejen har været tilmeldt omsorgstandplejen, foregår henvisningen gennem den kommunale tandpleje til overtandlæge Camilla D. Vognæs tlf. 72 53 06 10.

For henvisning af øvrige borgere indsendes udfyldt henvisningsskema til:

Socialområdet Voksne
Skolevej 6
5854 Gislev
Telefon: 72 53 24 00

Spørgsmål? Kontakt os

Socialområdet Voksne

Skolevej 6
5854 Gislev

Telefon: 72 53 24 00

Telefontider
Mandag 9.00 - 12.00
Tirsdag 9.00 - 12.00
Onsdag Lukket
Torsdag 9.00 - 12.00
Fredag: 9.00 - 12.00

Skriv sikkert til os