Transport til lægehjælp

Du kan i nogle tilfælde få betalt transporten til og fra læge, sygehus og genoptræning.

Dine muligheder for at få arrangeret transport eller få betalt dine udgifter til transport afhænger af din situation og om du skal til læge, speciallæge, sygehus eller genoptræning.

 

Transport til sygehus

Du kan måske få tilskud til dine transportudgifter eller blive kørt til og fra sygehuset. Du skal dog opfylde nogle særlige krav, og udgangspunktet er, at du selv skal sørge for at komme til og fra sygehuset. 

OUH´s kørselskontor kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl. De kan også bestille den transport, du er berettiget til, for dig. Telefonnummer til kørselskontoret 70113111.

Du skal bestille transport til sygehuset senest dagen før dit besøg og tidligst 2 uger før. 

Det er Region Syddanmark, der afgør, om du får tilbud om kørsel eller betalt udgifterne til transporten.

 

Transport til læge eller speciallæge

Du kan få transport eller få udgifterne til transport betalt, hvis du er i sikringsgruppe 1 og opfylder et eller flere af disse krav:

  • din tilstand kræver transport med ambulance eller sygekøretøj til akut skadebehandling, eller
  • du skal til speciallæge, som er mere end 50 km fra, hvor du bor, eller
  • du er pensionist.

Ansøg om kørsel til læge eller speciallæge


Vi kører en rute og samler flere op, hvilket betyder, at du kan blive hentet i god tid inden din aftale. Der kan være ventetid ved hjemkørslen. Mellem 09.00-12.00 er ventetiden kortest, så det kan være en fordel, hvis du kan få en tid hos din læge i dette tidsrum.

Transport til genoptræning

Hvis du har været indlagt på sygehus og har fået en genoptræningsplan, kan du i nogle tilfælde blive kørt eller få udgifterne til transport til genoptræning betalt.

 

Kørsel til læge for pensionister

Som pensionist kan du i nogle tilfælde få betalt transporten til og fra læge, sygehus og genoptræning.

 

Handicapkørsel

Hvis du er svært bevægelseshæmmet, har et omfattende synshandicap, en demensdiagnose eller en erhvervet hjerneskade, kan Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyde dig handicapkørsel med Flextrafik.