Refusion af sygedagpenge

Som arbejdsgiver kan du få udbetalt refusion fra kommunen når en medarbejder er syg ud over 30 dage.

Arbejdsgiver

Det er den enkelte medarbejders overenskomst, der bestemmer hvor lang tid en medarbejder skal have løn under sygdom. Når medarbejderen ikke længere er berettiget til løn under sygdom, men stadig er syg, er det kommunen, der udbetaler sygedagpenge til medarbejderen eller sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren.

Vær særlig opmærksom på følgende:

  • For personer i fleksjob kan arbejdsgiver få udbetalt refusion fra kommunen fra 1. arbejdsdag
  • Hvis sygdom anmeldes efter anmeldelsesfristen kan I risikere, at få afslag på refusion

Har du en sygemeldt medarbejder?

Jobcenter Faaborg-Midtfyn kan hjælpe din virksomhed med at fastholde din medarbejder. Har du en sygemeldt medarbejder, skal du anmelde sygefraværet på Virk.dk.

Brug for hjælp til indberetningen eller mere viden om reglerne:

NemRefusion.dk eller telefon 73 70 70 35.

Fastholdelse, forebyggelse og nedbringelse af sygefravær

Kontakt fastholdelseskonsulenterne i Jobcenteret via fastholdelsestelefonen på 72 53 74 50 og få råd og vejledning omkring fastholdelse, sygedagpengeregler samt tidlig etablering af samarbejde før, under og efter et sygeforløb.
Erfaringerne viser, at en tidlig indsats for den sygemeldte er med til at afkorte sygeforløbet og medvirkende til, at den sygemeldte hurtigere venter tilbage til jobbet.

Selvstændig erhvervsdrivende

Som selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle har du mulighed for at få sygedagpenge, hvis du erklæres uarbejdsdygtig på grund af:

  • Sygdom
  • Barsel/adoption
  • Tilskadekomst

Obligatorisk pensionsordning

Det er vigtigt at spare op til pension - derfor har du siden den 1. januar 2020 haft en obligatorisk pensionsordning, når du f.eks. modtager kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse eller sygedagpenge. Pensionsordningen bliver udbetalt som en del af din ATP Livslang Pension, når du opnår folkepensionsalderen. 

Spørgsmål? Kontakt os

Ydelse

Lindevej 5
5750 Ringe

Telefon: 72 53 71 38

Skriv sikkert til Ydelse

Telefontider
Mandag 8.00 - 12.00
Tirsdag 8.00 - 12.00
Onsdag 8.00 - 12.00
Torsdag 8.00 - 12.00
Fredag 8.00 - 12.00

Åbningstider
Mandag 8.00 - 15.15
Tirsdag 8.00 - 15.15
Onsdag 8.00 - 15.15
Torsdag 8.00 - 17.15
Fredag 8.00 - 12.45