Voksenlærling

Gør brug af mulighederne for at oprette lærlingepladser og ansæt en voksenlærling med tilskud.

Hvem kan ansættes i voksenlære?

Med voksenlærlingeordningen kan I oprette lærlingepladser og få tilskud, hvis kandidaten er:

  • Mindst 25 år ved uddannelsesstart
  • Ledig, ufaglært eller har en forældet uddannelse (en uddannelse der ikke er brugt i 5 år eller mere)

Virksomheden skal være godkendt som praktiksted. Den relevante erhvervsskole er klar til at hjælpe med dette.

Afhængig af uddannelsesniveau og ledighedsperiode gælder der forskellige regler for tilskuddets størrelse og varighed samt hvilke uddannelser, der kan ydes tilskud til. Generelt gælder følgende: 

Voksenlærlinge, som kommer fra ledighed

Virksomheden kan få 45 kr. pr. time i tilskud i hele uddannelsesperioden: 

  • Hvis voksenlærlingen er ufaglært eller har en faglært, men forældet uddannelse (en uddannelse der ikke er brugt de seneste 5 år).
  • Hvis den ledige har en faglært uddannelse, men har været ledig i mere end 3 måneder
  • Den ledige må ikke have været ansat i virksomheden de sidste 6 måneder, med mindre personen samtidig med ansættelse har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.

Voksenlærlinge, som kommer fra beskæftigelse 

  • Kommer voksenlærlingen direkte fra beskæftigelse, kan virksomheden få et tilskud på 30 kr. i timen i op til 2 år. Tilskuddet gælder for de uger, hvor voksenlærlingen arbejder i virksomheden

Når den rette kandidat er fundet og der er oprettet en voksenlærlingeplads er det vigtigt at huske følgende:

  • Søg om tilskud til voksenlærlingen senest en måned efter jobstart.  
  • Under skoleophold vil virksomheden kunne få tilskud til lønnen i form af AUB-midler. Dette tilskud vil dog være afhængigt af om virksomheden har opfyldt normen for praktikpladser. Læs mere om AUB-midler.

Få overblik over regler og tilskud hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller kontakt jobcenterets virksomhedsservice, som også kan hjælpe med at finde en voksenlærling og svarer på spørgsmål.

Spørgsmål? Kontakt os

Virksomheds­service

Lindevej 5
5750 Ringe

Telefon: 72 53 74 50

Skriv sikkert til os

Telefontider
Mandag-onsdag 8.00 - 15.30
Torsdag 8.00 - 17.30
Fredag 8.00 - 12.30

Åbningstider
Mandag-onsdag 8.00 - 15.15
Torsdag 8.00 - 15.15
Fredag 8.00 - 12.30