Facadeændring og skiltning for erhverv
Facadeændringer
Ændringer på facade eller tag indenfor et område med en bevarende lokalplan kræver en godkendelse i forhold til lokalplanen.
Facadeændringer er fx udskiftning af vinduer eller døre, nyt tag og farver på facade og tag.
Mange områder er omfattet af en lokalplan. Hvis din ejendom ligger indenfor et lokalplanområde, skal du være opmærksom på, at lokalplanen kan indeholde regler om udformning på vinduer samt farver og materialer på facader og tag.
Bevarende lokalplaner har mere specifikke bestemmelser. Derfor skal bygningsændringer indenfor bevaringsværdige områder godkendes inden opstart, da der skal tages hensyn til bygningens arkitektur.
Indsend din ansøgning om ændring af facade via Byg og Miljø.
Ansøgningen skal være vedhæftet tegning eller billede af den eksisterende facade og facaden med de ønskede ændringer.
Ansøg om Facadeændring og Skiltning
Skiltning på facader og fritstående skiltning
Skiltning på facader kan kræve en godkendelse fra en lokalplan. Fritstående skilte og pyloner kræver en byggetilladelse.
Skiltning på facader
Skiltning på facader kræver ofte en godkendelse i forhold til en lokalplan.
Hvis en lokalplan har specifikke bestemmelser om skiltning, så skal udformningen af det ønskede skilt vurderes i forhold til bestemmelserne i lokalplanen.
Ansøgning om skiltning skal være vedlagt tegning eller billede af facaden med placering og udformning af skiltet, og oplysninger om evt. belysning. Ansøgningen skal sendes til BYG.
Fritstående skilt eller pylon
Pyloner og fritstående skilte kræver en byggetilladelse inden opsætning.
Indsend din ansøgning om byggetilladelse via Byg og Miljø under selvbetjening. Byg og Miljø er en digital selvbetjeningsløsning, som kræver login med NemID.
Ansøgningen skal være vedhæftet tegning eller billede af skiltet, tegning med placering og oplysning om evt. belysning.
Fritstående pyloner og skilte kan opsættes uden tilladelse fra byggelovgivningen hvis:
Højden er under 1,0 m over terræn.
Pylonen eller skiltets areal er under 0,5 m².
Skiltet skal være placeret inde på egen grund, dog mindst 0,5 m fra kørebanekant.
Selvom skiltet ikke kræver byggetilladelse, så kan det kræve en godkendelse i forhold til en lokalplan eller tilladelse fra Naturbeskyttelsesloven ved placering i det åbne land.
Læs mere om regler for skiltning i det åbne land (indsæt link til Skilte og reklamer)
Skilte og facader i Ringe by
Facadeændringer og skiltning kræver en godkendelse. Ringe by har en vejledning om hvordan skilte og facader skal udformes.
Ringe by er omfattet af en lokalplan, hvor der er bestemmelse om, at bygningers udseende ikke må afvige fra eksisterende bebyggelse i området, og at skiltning og reklamering kræver en tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
Der er udarbejdet en vejledning for skilte og facader i Ringe by, som indikerer hvad der bliver tilladt.
Hvis du er interesseret i at vide mere om omkring vejledningen, så er du velkommen til at kontakte Plan
Skilte og facader i Faaborg bymidte
Facadeændringer og skiltning i Faaborg bymidte
Faaborg bymidte er omfattet af en bevarende lokalplan 3.88, hvor der er bestemmelser om bygningernes facader og udformning af skilte og reklamer.
Facadeændringer og skiltning kræver en godkendelse i henhold til lokalplanen.
Er du interesseret i at vide mere om lokalplan 3.88 så kontakt Plan
Spørgsmål? Kontakt os
BYG
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Telefon 72 53 21 04
Telefontider:
Mandag kl. 10.00-12.00
Tirsdag kl. 10.00-12.00
Onsdag LUKKET
Torsdag kl. 15.00-17.00
Fredag kl. 10.00-12.00