Rådgivning om tilgængelighed i byggeri

Som bygherre, arkitekt, projektansvarlig eller byggesagsbehandler kan du få rådgivning om tilgængelighed. Du kan også kontakte kommunen, hvis du oplever problemer med tilgængeligheden.

Offentligt såvel som privat byggeri skal følge reglerne i Bygningsreglementet – både ved nybygning af bygninger eller ved ombygning af allerede eksisterende bygninger.


Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder rådgivning i arbejdet med at sikre tilgængelighed i forbindelse med nybyggeri og nyanlæg i de offentlige rum.

Vi kan hjælpe med at vurdere, om adgangsforholdene er i orden, eller om de bør forbedres, og kan rådgive om og fortolkning af:

  • Tilgængelighedskravene i Bygningsreglementet, ISO-standarder, bæredygtighedsmanualer og Dansk Standard
  • Tilgængelighedsforslag i anvisninger og vejledninger
  • Brugernes adfærd.

Det koster ikke noget at få rådgivning.

Du kan også kontakte tilgængelighedskoordinatoren, hvis du oplever problemer med tilgængeligheden på fx fortove, handicaptoiletter eller niveauadgange.

 

Læs mere om tilgængelighed

Luk alle
Åben alle

Tilgængelighedskrav ved nybyggeri og ombygninger

Bygningsreglementets krav om tilgængelighed skal opfyldes ved væsentlige ombygninger og ved ændringer i anvendelsen bygninger. Det gælder primært for offentligt tilgængelige bygninger og visse erhvervsejendomme.

En væsentlig ombygning er:

Etablerer man f.eks. nye adgangsforhold til en bygning, skal bestemmelserne om niveaufri adgang opfyldes. Bygger man toilettet om, skal bestemmelserne om indretning af handicaptoiletter opfyldes osv.

En væsentlig anvendelsesændring er:

Her er der tale om væsentlig ændring af bygningens brug. Ændrer du f. eks. en butik til café eller restaurant, skal bestemmelserne om tilgængelighed overholdes. I tilfældet her drejer det sig om niveaufri adgang og handicaptoilet.

Forstå standarderne i Bygningsreglementet B18

I Danmark er langt det meste byggeri styret af byggeloven og bygningsreglementet (BR18). Bygningsreglementet specificerer byggelovens krav til opførelse, renovering og indretning af bygninger i forhold til bl.a. sikkerhed, brand, tilgængelighed og sundhed. For at sikre klare krav og gøre det tydeligt, hvordan de skal overholdes, bliver der i større omfang henvist direkte til konkrete standarder. Standarderne er således en hjælp til at underbygge kravniveau eller angive beregnings- og målemetoder.

Spørgsmål? Kontakt os

By, Land og Kultur

Tilgængeligheds­­koordinator
Telefon: 72 53 21 60
Send en mail