Arbejdsklausuler

For at modvirke social dumping og sikre en fair konkurrence i erhvervslivet, anvender Faaborg-Midtfyn Kommune arbejdsklausuler i sine kontrakter.

Det betyder, at du som entreprenør eller leverandør skal skrive under på, at du og dine eventuelle underleverandører overholder dansk lovgivning og gældende danske kollektive overenskomster (løn, ferie, pension, arbejdstid mv.), når du udfører arbejde for os.

Kontraktbilaget for arbejdsklausuler indgår som en del af kontrakten på bygge- og anlægsopgaver samt relevante tjenesteydelseskontrakter. Kontraktbilaget kan også finde anvendelse i blandede kontrakter, fx både varer, tjenesteydelser og bygge/anlæg.