Sommergågade i Faaborg
Der er sommergågade i perioden fra 1. juli til 31. august. Det vil sige at man kun må køre i Faaborg bymidte med særlig tilladelse i denne periode.
Sommergågaden omfatter Østergade med sidegader, Torvegade, Holkegade, Mellemgade til krydset ved Vestergade, stykket af Strandgade ud for arrestbygningen og Tårnstræde fra Adelgade ned mod Østergade.
I perioden med sommergågade er der parkering forbudt i de offentlige parkeringsbåse.
Køretilladelse
Køretilladelsen gives til borgere og virksomheder, der er bosiddende og har ærinde i midtbyen.
Anmodning om køretilladelse skal ske til Driftsplanlægning, oplyse, om du er erhvervsdrivende eller bosiddende i midtbyen samt registreringsnummer og adresse.