Kom og hør om budget 2023 - og giv dine input videre til politikerne
15. august 2022
Forslagene til kommunens budget for 2023 er netop blevet offentliggjort på kommunens hjemmeside og sendes nu i høring.
Hvis du har lyst til at give din mening til kende over for kommunalbestyrelsens medlemmer, så deltag enten i borgermødet eller i dialogmødet på Facebook.
Borgermøde på Ringe bibliotek
Borgermødet afholdes mandag den 22. august kl. 19-21 i den store sal på Ringe Bibliotek, Algade 40, 5750 Ringe. Af hensyn til afviklingen er tilmelding til borgermødet nødvendig og skal ske på mail til budget@fmk.dk senest fredag den 19. august 2022 kl. 10.
Dialogmøde på Facebook
Torsdag den 18. august kl. 18:00-20:00 afholdes der dialogmøde på kommunens Facebookside. Her vil kommunalbestyrelsens medlemmer sidde klar til at tage imod input og besvare spørgsmål.
Du kan deltage i dialogmødet på kommunens facebookside.