Pas på isen ved søer og vandhuller
Dato: 19. december 2022
Når temperaturen falder, og der begynder at være is på søerne, sætter vi i Faaborg-Midtfyn Kommune skilte op ved Sundsøen i Faaborg og ved Ringe Sø med færdsel på isen forbudt.
Det kan være livsfarligt at færdes på isen ved søer og vandhuller, hvis isen ikke er tyk nok, og færdsel på isen er altid på eget ansvar.
Som udgangspunkt kan man først færdes på isen, når den er mindst 13 cm. tyk. Det kræver normalt, at det har været dagsfrost, altså frostvejr både dag og nat, i minimum en uge.
Når det er tilfældet, måler Faaborg-Midtfyn Kommune is-tykkelsen på Sundsøen ved Faaborg og Ringe sø. Når isen ved flere målestationer i gennemsnit er over 13 cm tyk, fjerner kommunen skiltene, og der vil ikke være forbudt at færdes på isen. Man skal dog altid udvise største forsigtighed, inden man bevæger sig ud på isen.
Der er ikke skiltning om færdsel på isen ved kommunens øvrige søer og vandhuller, og der foretages ikke målinger af is tykkelsen.