Bliv klogere på de nye regler om arbejde og uddannelse for førtidspensionister
13. juni 2023
Har du lyst og mulighed for at arbejde, selvom du er tilkendt førtidspension, er der kommet nye regler, som måske er relevante for dig.
De nye regler betyder, at førtidspensionister, som er i arbejde eller under uddannelse, i de kommende tre år ikke kan få frakendt deres pension, selvom de har en relativt høj indtægt.
Du kan blive klogere på de nye regler på et af Faaborg-Midtfyn Kommunes informationsmøder.
Møderne finder sted mandag den 19. juni 2023 klokken 13.30 på Biblioteket i Ringe, Algade 20, Store Sal, eller tirsdag d. 4. juli 2023 klokken 9.30 i Forum Faaborg, Sundvænget 8, Faaborg.
Du kan også høre mere om mulighederne for at få hjælp og støtte til at få et arbejde eller tage en uddannelse.
Tilmelding er ikke nødvendig.