Faaborg-Midtfyn Kommune styrker skolefællesskaberne og opretter lokale specialklasser

14. september 2023

Skolens rammer skal tilpasse sig eleverne - ikke omvendt. Og flere elever skal have mulighed for at få undervisning i deres nærmiljø. Det er grundtankerne bag den beslutning, kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har truffet onsdag den 13. september om at skabe såkaldte fællesskabende læringsmiljøer, hvor undervisningen tilpasses den enkelte klasse på hver skole, samt oprette specialklasser på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn.

”Vi ønsker at lave skole for de børn, vi rent faktisk har i skolen og den enkelte klasse. Det handler grundlæggende om at tilpasse læringsfællesskabet til de børn, der udgør fællesskabet. Alternativet er nemlig, at vi ender med at forsøge at rette på det enkelte barn, så det passer ind i en fast skoleramme – det tror vi ikke på, at vi kommer ret langt med” siger Lea Sztuk Haahr, formand for Opvækst- og Læringsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Derudover skal der oprettes specialklasser på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune.

”Vi ser en værdi i, at børn går i skole i deres nærmiljø, tæt på deres hjem, venner og fritidsaktiviteter. Derfor skal den enkelte folkeskole kunne løfte flere opgaver, så færre elever skal køre langt for at komme i skole,” siger Lea Sztuk Haahr, formand for Opvækst- og Læringsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Gode erfaringer fra pilotprojekt

Grundlaget for beslutningen er lagt gennem et pilotprojekt, som har kørt i en periode på Tre Ege Skolen, Øhavsskolen og Nordagerskolen. Kernen i projektet er fællesskabende læringsmiljøer, der betyder, at undervisningen tilpasses hver enkelt klasse på skolerne. Derfor får lærere og pædagoger kompetenceudvikling, der matcher den enkelte klasses behov, og i undervisningen er der fokus på fællesskabet i klassen. Skolerne får støtte af de såkaldte Pædagogiske InklusionsTeams, der kommer helt tæt på hverdagen i den enkelte klasse og klassens lærere og pædagoger. De gode erfaringer skal nu bruges på alle folkeskoler.

Skolerne får en fast, økonomisk ramme fra skoleårets start, så de selv kan igangsætte relevante indsatser i de enkelte klasser, uden at der nødvendigvis skal bevilliges støtte på individuelle elever.

Specialklasser på alle folkeskoler

Beslutningen om at oprette specialklasser på alle folkeskolerne betyder, at elever med særlige behov har nogle timer i en specialklasse, mens andre fag kan foregå i fællesskab med eleverne fra den almene skoleklasse. Dette tilpasses den enkelte elev. Det underliggende børnesyn er, at elever i både almen- og specialklasser har værdi i at se hinandens styrker og udfordringer i en fælles dagligdag.

”Det handler om, at vi vil sætte fokus på alle børns potentiale og bidrag frem for at udstikke nogle snævre rammer som ikke rummer alle, og som altid vil være lettere for nogle at leve op til end andre. Nogle børn har særlige behov, og dét vil vi fortsat imødekomme. Men vi tror på, at børn er mere ens, end de er forskellige, og at det styrker alle børns læring, trivsel og dannelse, at de er mest muligt sammen om skolen”, siger Lea Sztuk Haahr.

Forslaget om oprettelsen af specialklasser på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn er blevet til i dialog med skolerne. Ambitionen er at øge elevernes trivsel både fagligt og socialt.

Hurtigere hjælp til elever med særlige behov

Den nye model betyder også, at elever, der har brug for specialundervisning, hurtigere kan få den rette hjælp end i dag. Den lokale skoleleder vil nemlig selv kunne visitere en elev til skolens specialklasse i stedet for at skulle igennem et centralt visitationsudvalg først. Dermed spares der vigtig tid på det administrative arbejde.

Skolerne får samtidig en fast økonomisk ramme, så de har ressourcer til at tage sig af specialklasse-opgaven for elever i deres område. I dag betaler en skole – som i landets andre kommuner – en afgift for hver elev, der bliver visiteret til en specialklasse. Samtidig modtager specialklasseskolen et lønbudget pr. elev. Begge dele forsvinder med den nye model, fordi pædagogikken skal veje tungere og styre mere end økonomiske incitamenter.

Den største forandring på skoleområdet i nyere tid

Formanden for Opvækst- og Læringsudvalget er bevidst om, at den nye model kan give anledning til bekymring hos elever, forældre og medarbejdere – og ikke kun dem, der har deres dagligdag i specialklasserne. Derfor vil kommunen løbende informere om de kommende ændringer.

”Vi står overfor en af de største forandringer på skoleområdet i nyere tid. Ét er, at vi skal have specialklasser på alle skoler. Noget andet er den kulturforandring, den nye model forudsætter. Vi har gode erfaringer fra skolerne – og ikke mindst pilotprojektet – men nu skal den fællesskabsorienterede tænkning stå sin prøve for alle medarbejdere på alle skoler. Det kommer til at kræve vedholdenhed. Derfor er jeg superglad for, at der har været fuld enighed om forslaget i Opvækst- og Læringsudvalget, og at kommunalbestyrelsen bakker op om, at det er den vej, vi skal gå”, siger udvalgsformanden.

Alle lærere og pædagoger skal nu igennem et uddannelsesforløb, og de Pædagogiske InklusionsTeams kommer ud i klasseteams på alle skoler og støtter kompetenceudviklingen. Derudover vil udvalgte medarbejdere på skolerne få egentlig uddannelse indenfor det specialpædagogiske felt.

Den nye model koster 64 mio. kroner – det samme beløb som i dag bruges på de nuværende specialklasser og støttetimer. Pengene skal derfor omfordeles og bruges på de nye specialklasser og på at skabe fællesskabende læringsmiljøer.

De første ændringer træder i kraft i løbet af 2024, og den nye model vil være fuldt indfaset i 2027.