[FEJLEN ER LØST]_Telia-kunder kan lige nu ikke komme i kontakt med Faaborg-Midtfyn Kommune

Hvis du har telefonabonnement hos Telia eller har et teleselskab, som benytter Telias netværk, kan du lige nu have problemer med at komme telefonisk i kontakt med Faaborg-Midtfyn Kommune – det gælder både for opkald og SMS.

Opdateret d. 19. december kl. 10:20

FEJLEN ER LØST: Nu skulle telefonproblemerne være løst, og alle telekunder kan igen ringe til de kommunale numre.

***

Opdateret d. 18. december kl. 10:20

Vi oplever desværre stadig, at telefoner, der ringer via Telias netværk, ikke kan komme igennem til vores kommunale numre. Du kan dog fortsat ringe til vores omstilling på 72530530 – også selvom du er Telia-kunde. Omstillingen kan hjælpe dig videre til den medarbejder, du skal tale med.

Dette gælder også efter almindelig arbejdstid, hvis du har et akut behov.

Vi melder ud igen, når Telia (forhåbentligt snart) har løst problemet.

***

Opdateret d. 15. december kl. 16:00

Så er der en opdatering på telefonsituationen:

Vi bemander Omstillingen i weekenden, så du vil kunne ringe 72530530 og kunne blive stillet videre til den korrekte medarbejder, hvis du har akut for at få fat på os i weekenden - denne løsning virker for Telia-kunder og borgere, der har et teleselskab, der benytter Telias netværk.

Omstillingen vil være ekstraordinært åben fra klokken 7 lørdag morgen til mandag morgen.
Vi er i dialog med Telia, som fortsat forsøger at løse problemet.

***

D. 15. december 2024


Problemet ligger hos Telia, som lige nu arbejder på at løse det. Vi opfordrer borgere, der har brug for at komme i kontakt med os, om at bede om hjælp fra familie, venner eller bekendte, som har et teleselskab, der benytter et andet netværk, og som du kan låne en telefon af.

Vi håber naturligvis, at problemet meget hurtigt bliver løst.