Handicaprådet efterlyser kandidater til Handicapprisen 2023
18. oktober 2023
Handicaprådet vil ved tildeling af prisen lægge vægt på, at kandidaterne i årets løb har ydet enten en særlig indsats for borgere med handicap i Faaborg-Midtfyn Kommune eller en særlig handicappolitisk indsats.Handicapprisen uddeles derfor til en person, virksomhed eller organisation, som i særlig grad har ydet en indsats for, at borgere med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Prisen vil blive tildelt på baggrund af indkomne forslag og kan f.eks. tildeles:
• en erhvervsdrivende, der har gjort noget specielt for at integrere borgere med handicap i sin virksomhed,
• en butiksindehaver, der har sikret god tilgængelighed til sin forretning,
• en frivillig i en forening, der har arbejdet for at sikre, at borgere med handicap kan deltage i foreningslivet,
• en hvilken som helst person, der uegennyttigt har arbejdet på at forbedre forhold for borgere med handicap.
Sådan indstiller du en kandidat
Medlemmer af Handicaprådet i Faaborg–Midtfyn Kommune kan ikke modtage prisen.
Indstillinger til Handicapprisen skal sendes til:
Faaborg-Midtfyn Kommunes Handicapråd
Att. formand Anne Møllegaard Mortensen
Radbyvej 21, Allested
5672 Broby
eller på mail: anmo@fmk.dk
Indstillinger til Handicapprisen 2023 skal være Handicaprådet i hænde senest d. 10. november 2023. Herefter vil Handicaprådet udvælge prismodtageren.
Afsløringen af årets vinder af Handicapprisen og overrækkelsen finder sted:
Mandag d. 4. december 2023 kl. 14 i Byrådssalen, Mellemgade 15, 5600 Faaborg
Prisen overrækkes af borgmester Hans Stavnsager.
Yderligere oplysninger, kontakt:
Anne Møllegaard Mortensen, formand for Handicaprådet, tlf.: 72 53 16 90
Louise Brændstrup Bech, kommunikationskonsulent, tlf.: 72 53 11 41