Telefonproblemer giver knas på linjen
16. maj 2023
Måske har du oplevet, at der er knas på linjen, at der ikke er lyd på dit opkald, eller at dit opkald bliver afbrudt, når du ringer til kommunens omstilling.
Vi har store udfordringer med vores telefonsystem, og det trækker desværre ud med at få dem løst. Samtidig er teleudbyderne i gang med at udskifte deres master, hvilket også giver udfordringer – og det arbejde kommer til at stå på hen over de næste måneder. Vi ved, at det er frustrerende, og vi arbejder selvfølgelig på højtryk for at mindske generne. Faktisk er vi ved at køre et helt nyt telefonsystem i stilling.
Men vi håber, at I vil være tålmodige lidt endnu. Ikke mindst med medarbejderne i Omstillingen, som ikke har nogen andel i problemerne.
Har du svært ved at komme igennem til Omstillingen på telefonen, kan du i stedet skrive til kommunen via sikker mail her: Skriv sikkert til kommunen (fmk.dk)