Bliv klogere på Natura 2000-områderne ved åbent hus og fællesvandring
27. marts 2024
Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget at sende forslag til Natura 2000-handleplaner i høring. Høringsperioden løber frem til den 2. maj 2024.
Natura 2000-handleplanerne beskriver, hvordan kommunen beskytter ærligt udpegede arter og naturtyper, der findes i områderne, og hvordan interessenter inddrages i arbejdet.
Der er udarbejdet handleplanforslag for følgende Natura 2000-områder:
- Arreskov Sø
- Bøjden Nor
- Store Øresø, Sortesø og Iglesø
- Storelung
- Svanninge Bakker
- Sydfynske øhav (i samarbejde med Svendborg Kommune)
- Vestlige del af Avernakø
Derudover er der udarbejdet handleplaner for følgende Natura 2000-områder i samarbejde med Odense Kommune og Miljøstyrelsen:
- Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å
- Skove og søer syd for Brahetrolleborg
Du kan læse mere om høringen her: https://www.fmk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/hoeringer-og-afgoerelser/hoering-af-forslag-til-natura-2000-handleplaner-2022-2027-for-faaborg-midtfyn-kommune/
Høringssvar sendes til NaturogTrafik-Post@fmk.dk.
Åbent hus og fællesvandring
Det er muligt at høre mere om kommunens forlag til Natura 2000-handleplaner ved et åbent hus-arrangement torsdag d. 11. april kl. 16.00-18.00 i byrådssalen Mellemgade 15, 5600 Faaborg samt ved en fælles vandring ved Storelung torsdag d. 4. april kl. 16.00-18.00. Mødested for deltagerne på fællesvandringen er Ståbyvej 3a, 5672 Broby (lille p-plads).
Til disse arrangementer vil forvaltningen kunne besvare evt. spørgsmål, som er nødvendige for at kunne komme med et høringssvar.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig arrangementerne.