Følg med i kommunalbestyrelses-mødet online eller fra byrådssalen
6. maj 2024
Onsdag d. 8. maj klokken 17 er der kommunalbestyrelsesmøde i Faaborg-Midtfyn.
Du kan følge med online eller ved at møde op i byrådssalen, Mellemgade, Faaborg.
Politikerne skal bl.a. tale om:
- Anlægsbevilling til en akut renovering af Havnebadet i Faaborg. Det er bydende nødvendigt at udføre reparation af flere skader, for at havnebadet kan åbne i fuldt omfang.
- Opdatering af skoledistrikter og de deraf afledte konsekvenser for busdriften. Nedlæggelsen af underdistrikter vil betyde, at en cirka 100 børn fremadrettet bliver berettiget til skoletransport.
- Gældssanering af en række overførte merforbrug fra 2023 til 2024.
Du kan se den fulde dagsorden samt de relevante bilag på dette link: Kommunalbestyrelsen 2022-25 - Mødesalen i Faaborg (fmk.dk)
Du kan følge med i livestreamingen fra kommunalbestyrelsesmødet onsdag klokken 17:00 via linket her: https://fmk.kommune-tv.dk/watch/8103
Kommunalbestyrelsesmøderne er åbne for alle interesserede, og der er også mulighed for at stille spørgsmål i spørgetiden. Det er desværre ikke muligt at stille spørgsmål online.