FYRAFTENSMØDE - tilladelser ved events
Fyraftensmøde om tilladelser og brandsikkerhed til arrangementer og events – hvordan søger du tilladelse til dit næste arrangement? Bliv klædt på til de nye regler for afvikling af arrangementer tirsdag den 17/. september 2024 kl. 17 – 19 i Idrætscenter Midtfyn. Kurset er for jer, der arrangerer events og arrangementer – både indendørs og udendørs.
Der er mange regler du skal forholde dig til som arrangør af events. Det gælder både arrangementer, hvor mange mennesker er samlet udendørs eller indendørs, eller hvor der er tale om overnatning. Arrangerer du kulturnat, udendørs koncert, sportsstævne, byfest, kræmmermarked eller lignende, er det aktuelt for dig. På dette kursus fortæller Kenny Christensen fra Beredskab FYN og byggesagsbehandler Bjarke Nielsen om, hvordan du skal forholde dig til tilladelser som arrangør.
Fyraftensmødet anbefales til arrangører af større arrangementer, da der er mange detaljer, du skal overveje og dokumentere, når du skal i gang med at søge om tilladelse til et arrangement hos Faaborg-Midtfyn Kommune. Du kan også finde information i Faaborg-Midtfyn Kommunes eventguide ved at søge på ´eventguide` på www.fmk.dk.
Tilmeldingslink til fyraftensmøde: https://fmk.nemtilmeld.dk/125/