Kom med dine input til budgetforslagene til Budget 2025
8. august 2024
Kommunalbestyrelsen skal i de kommende uger lægge brikkerne til næste års budget.
Budgettet har betydning for dig som borger. Det har nemlig indflydelse på dagligdagen på kommunens skoler, daginstitutioner, plejehjem mv.
På www.fmk.dk/budget kan du fra d. 12. august kl. 14 se de forslag til budget 2025, som er i spil. Offentliggørelsen af budgetforslagene er startskuddet til de politiske forhandlinger om en egentlig budgetaftale.
Du kan give din mening til kende overfor kommunalbestyrelsens medlemmer ved at deltage enten i et fysisk borgermøde eller i dialogmødet på Facebook.
Borgermødet afholdes mandag d. 19. august 2024 kl. 16.30-18 i den store sal på biblioteket, Algade 40, 5750 Ringe.
Du skal huske at tilmelde dig borgermødet på mail til budget@fmk.dk senest torsdag d. 15. august.
Der afholdes dialogmøde om budget 2025 på kommunens Facebookside samme aften - d. 19. august kl. 19-21. Du kan deltage på www.facebook.com/faaborgmidtfyn. Her sidder medlemmer af kommunalbestyrelsen klar til at gå i dialog med dig.
På www.fmk.dk/budget finder du diverse nyttige informationer om budgetprocessen, og du kan finde videoer, som gør dig klogere på, hvordan budgettet lægges, og hvilke rammer politikerne agerer indenfor.
Alle har mulighed for at indsende høringssvar til budgetforslagene. Sidste frist for høringssvar er 21. august. Høringssvar sendes til budget@fmk.dk. Skriv gerne navn og nr. på det eller de budgetforslag, du kommenterer på.