Stoppesteder på Sundvejen i Faaborg genetableres
22. marts 2024
Så er der godt nyt til gymnasieelever og andre, der benytter stoppestederne på Sundvejen i Faaborg.
Fra i morgen lørdag genetableres Fynbus’ stoppesteder på Sundvejen. Det er relevant for busrute 111, 141, 300, 306, 310, 315, 316, 920, 931, 851U og 852U.
Siden slutningen af februar har Fynbus ellers haft omkørsel til stoppestedet ved Æblehaven, fordi tunnellen under Sundvejen var fyldt med vand.
Tunnellen ved Brønnersvej er pt. tømt for vand, og det er derfor nu muligt at komme under Sundvejen ad den vej.
Skulle vi være så uheldige, at der kommer et ordentlig regnskyl, som igen gør, at man ikke kun benytte tunnelen under vejen – så må man gerne krydse Sundvejen på gåben. Men vær forsigtig.
Og vi opfordrer til, at man benytter tunnelen, hvis det overhovedet er muligt!
Der vil fortsat være 50 km-begrænsning for bilister på et stykke af Sundvejen.