Bliv klogere på reglerne om førtidspension
10. februar 2025
Må jeg arbejde, hvis jeg er tilkendt førtidspension? Hvor meget må jeg tjene? Og kan jeg tage en uddannelse?
Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på, ved et informationsmøde den 25. februar klokken 10-11.
På mødet kan du blive klogere på reglerne for arbejde og uddannelse for førtidspensionister.
Mødet finder sted på biblioteket i Ringe, Algade 40.
Der vil være et kort oplæg om de gældende regler, og efterfølgende er der mulighed for at tale med repræsentanter fra kommunens jobbutik samt fra KLAPjob.
KLAPjob er en beskæftigelsesindsats under foreningen Lev, som laver løntilskudsjob og fleksjob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive vanskeligheder.
Der er ingen tilmelding til mødet, man kan bare dukke op.