Databeskyttelse
Personoplysninger er alle slags oplysninger, der siger noget om en person. Det er for eksempel navn, adresse og personnummer. Når kommunen behandler personoplysninger om kommunens borgere, skal det ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.
Vi har pligt til at oplyse borgeren om formålet og grundlaget for behandlingen, hvilke oplysninger vi behandler samt hvor længe vi gemmer oplysningerne. Derudover skal vi informere om de rettigheder, som borgerne har i henhold til databeskyttelsesforordningen.
Den dataansvarlige
I Faaborg-Midtfyn Kommune er vi dataansvarlige for de oplysninger, som vi behandler om kommunens borgere. Det vil sige, at vi bestemmer formålene for behandlingen, og hvilke personoplysninger, der er nødvendige at registrere.
Du finder kommunens kontaktoplysninger nederst på siden.
Har du spørgsmål til, hvordan kommunen behandler oplysninger om dig, kan du til enhver tid kontakte kommunens databeskyttelsesrådgiver. Du kan skrive til databeskyttelsesrådgiveren via kontaktboksen her på siden.
Formål og retsgrundlag
Kommunen må kun behandle personoplysninger, når behandlingen sker med lovligt formål. Det betyder, at kommunen skal begrænse sig til kun at behandle de oplysninger, der er nødvendige for den sag, som oplysningerne behandles i.
Kommunen har lov til at behandle almindelige oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, for så vidt angår almindelige personoplysninger. Vi kan derudover behandle følsomme personoplysninger med henvisning til databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f. Vi behandler desuden oplysninger med hjemmel i den specifikke lovgivning, der regulerer de sager, vi træffer afgørelse i.
Opbevaring af personoplysninger
Når vi registrerer oplysninger om borgere, bevares oplysningerne som udgangspunkt ikke i længere tid, end hvad er nødvendigt. Vi bevarer oplysninger om borgere i overensstemmelse med arkivloven. Det betyder også, at kommunen i praksis behandler oplysninger om borgere, selvom en sag er afsluttet.
Dine rettigheder
Kommunen får en række pligter, hvis vi behandler oplysninger om dig. Ønsker du at iagttage disse rettigheder, kan du kontakte det specifikke fagområder, der behandler din sag. Alternativt kan du kontakte kommunens databeskyttelsesrådgiver, som kan rådgive dig om dine rettigheder.
Retten til indsigt
Du har ret til at kræve, at kommunen be- eller afkræfter, om kommunen behandler oplysninger om dig. Hvis kommunen behandler oplysninger om dig, har du også ret til at vide hvilke oplysninger, kommunen behandler.
Retten til berigtigelse eller sletning
Hvis du konstaterer, at kommunen behandler oplysninger om dig, der ikke er korrekte, kan du anmode om berigtigelse. Kommunen kan kun i meget få tilfælde slette oplysninger om dig.
Retten til begrænsning af behandling
Du kan i særlige tilfælde begrænse kommunens adgang til at behandle oplysninger om dig. Kommunen må herefter kun behandle oplysninger om dig, hvis der gives samtykke, eller hvis kommunen er lovmæssigt forpligtet til at behandle oplysningerne om dig.
Retten til indsigelse
Når vi henviser til, at vi behandler personoplysninger om dig med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e eller artikel 9, stk. 2, litra f, har du gøre indsigelse overfor, om det er nødvendigt for kommunen at behandle disse oplysninger.
Retten til dataportabilitet
Du har ret til at få udleveret personoplysninger om dig i elektronisk form, og at vi overfører de oplysninger, vi har registrerer om dig, til en anden dataansvarlig.
Klageadgang
Hvis du ønsker at klage over kommunens behandling af personoplysninger om dig, kan du til enhver tid rette henvendelse til Datatilsynet.
Du kan desuden kontakte kommunens databeskyttelsesrådgiver, hvis du har brug for vejledning.
Spørgsmål? Kontakt os
Databeskyttelses-rådgiver
Tinghøj Allé 2
5750 Ringe
Telefon: 72 53 05 30
Telefontider
Mandag-onsdag 8.00 - 15.30
Torsdag 8.00 - 17.30
Fredag 8.00 - 12.30
Åbningstider
Mandag-onsdag 8.00 - 15.30
Torsdag 8.00 - 17.30