Klage efter Miljøvurderingsloven

Klagevejledning til afgørelse truffet i henhold til Miljøvurderingsloven

Afgørelse om ikke at udarbejde miljørapport
Lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævn
Kommunens afgørelse efter LBK nr. 448 af 10. maj 2017 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projekter påklages efter reglerne i Planloven, lov nr. 668 af 8. juni 2017.


Hvis du vil klage

Hvis du vil klage over en afgørelse, truffet af Faaborg-Midtfyn Kommune, kan du klage til Planklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på www.borger.dk og www.virk.dk.

Klagen sendes via Klageportalen til Faaborg-Midtfyn Kommune.

På Planklagenævnets hjemmeside er en vejledning til, hvordan man klager.

Når du klager, skal du med betalingskort betale et gebyr. Privatpersoner skal betale 900 kr. og virksomheder og organisationer skal betale 1.800 kr. Klagen bliver først sendt videre til behandling, når gebyret er betalt.


Klagefrist

Klagefristen er 4 uger fra annoncering af afgørelsen på kommunens hjemmeside.
Klagen har ikke opsættende virkning, hvilket vil sige, at et byggeri eller andet ikke stoppes, medmindre Planklagenævnet bestemmer det.
Når kommunen har modtaget klagen via Klageportalen, besvarer kommunen som udgangspunkt senest 3 uger senere klagen til Planklagenævnet med en udtalelse. Du og eventuelt øvrige involverede får meddelelse om evt. bemærkninger og en frist på 3 uger til at fremsætte bemærkninger til kommunens udtalelse. Disse eventuelle bemærkninger skal sendes til Planklagenævnet via Klageportalen.

Planklagenævnet kan, hvis klagen indeholder flere klagepunkter, begrænse sin efterprøvelse til de væsentligste klagepunkter.


Klageberettigede

Klageberettigede er:
• Enhver med retlig interesse i sagens udfald.
• Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen på betingelse af, at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Erhvervs- og vækstministeren.

Planklagenævnet kan kræve, at foreninger eller organisationer dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.


Fritagelse for at bruge Klageportalen

Fritagelse for at bruge Klageportalen skal sendes med en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes.

By, land og kultur
Mellemgade 15
5600 Faaborg
www.fmk.dk

Eventuel domstolsprøvelse

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Planklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene senest 6 måneder efter, at nævnets afgørelse er truffet, medmindre andet følger af den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter

 

 

 

Afgørelsen kan påklages til Energiklagenævnet (jf. projektbekendtgørelsen § 24). Afgørelsen kan ifølge projektbekendtgørelsens § 24, stk. 2 inden 4 uger skriftlig påklages til Energiklagenævnet, og eventuel klage skal senest ved klagefristens udløb (se forside) være modtaget i Nævnenes Hus. Klagen skal være skriftlig med angivelse af de synspunkter, som klagen støttes på. Den afgørelse, der klages over, bør vedlægges klagen.