Tillæg nr. 2019/7 til spildevandsplanen

Faaborg-Midtfyn Kommunes Spildevandsplan1 blev vedtaget i 2019. I dette tillæg inkluderes udvidelser af kloakoplandet af den østlige del af Oddevej på Avernakø

Luk alle
Åben alle

Tillæg nr. 2019/7 til spildevandsplanen. Opdatering af opland.

Indhold
1. FORORD
2. SAGSFREMSTILLING
2.1 ODDEVEJ, AVERNAKØ 
3. MILJØVURDERING
4. LOVGRUNDLAG
5. REFERENCER

1. Forord

Faaborg-Midtfyn Kommunes Spildevandsplan1 blev vedtaget i 2019. I dette tillæg inkluderes udvidelser af kloakoplandet af den østlige del af Oddevej på Avernakø

2.1 Oddevej, Avernakø

Beboerforeningen på Avernakø ønsker mulighed for tæt-lav boliger i form af rækkehuse. Formålet er, at ældre øboere kan flytte til disse boliger og dermed blive på øen. Samtidig bliver deres nuværende boliger til rådighed for potentielle tilflyttere.

Med denne opdatering af spildevandsplanen bliver opland FAA056 udvidet så det kommer til at omfatte en del af matrikel 1q, Avernakø, Faaborg Jorder (vist på figur 3 og 4). Oplandet vil fortsat være spildevandskloakeret. Spildevandet ledes til Faaborg Renseanlæg. Tag- og overfladevand skal håndteres på egen grund.

Figur 3 og 4 viser oplandet ved Oddevej på Avernakø før og efter opdatering af spildevandsplanen.

Renseanlæg

Denne opdatering kan betyde en ekstra tilførsel af spildevand til Faaborg Renseanlæg, men mængden vil ikke have betydning for renseanlægget.

Økonomi

FFV Spildevand A/S betaler for etablering af kloakledningerne frem til den enkelte ejendoms grundgrænse.

Projektet finansieres af FFV gennem spildevandstaksterne (2).

 

Figur 1 Før opdatering

Figur 1. Før opdatering

 

Figur 2. Efter Opdatering

Figur 2. Efter Opdatering

 

3. Miljøvurdering

Tillæg til spildevandsplaner er omfattet af Miljøvurderingsloven(5).
Som følge af Miljøvurderingsloven skal bl.a. spildevandsplaner og tillæg hertil, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Som hovedregel er planer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, omfattet af Miljøvurderingsloven.
Det fremgår af loven, at der ved planer, som fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer, kun skal gennemføres miljøvurdering, hvis de vurderes at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Derfor ’screenes’ disse planer. Dvs. at der skal gennemføres en kort, indledende vurdering af, om der skal foretages en egentlig miljøvurdering af planernes påvirkning af miljøet.
Denne beslutning skal offentliggøres før den endelige vedtagelse af planen.

Beslutningen fremgår af konklusionen og offentliggøres hermed samtidig med offentliggørelse af forslag til Tillæg 2019/7 til spildevandsplanen.


Konklusion

Forslaget til Tillæg 2019/7 til Spildevandsplanen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering. Det vurderes at forslaget ikke har væsentlig indvirkning på miljøet og der er derfor ikke udarbejdes en miljøvurdering. Screeningrapporten ses som bilag.

4. Lovgrundlag

Ifølge Miljøbeskyttelseslovens(3) § 32 stk.1 skal spildevandsplanen blandt andet indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger.

Spildevandsplanen(1) udgør det juridiske grundlag for kommunens meddelelse af påbud til grundejeren om tilslutning til kloakken. Kommunen kan melde påbud til grundejeren om tilslutning til kloakken i henhold til miljøbeskyttelseslovens3 § 30.

Ifølge Spildevandsbekendtgørelsens(4) § 5 stk. 4 skal kommunalbestyrelsen ajourføre spildevandsplanen, når der sker ændringer i forudsætningerne for planen.

5. Referencer

1. Faaborg-Midtfyn Kommune Spildevandsplan 2019-2023

2. Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. LBK nr. 1775 af 02/09/2021.

3. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. LBK nr 100 af 19/01/2022

4. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. BEK nr 1393 af 21/06/2021

5. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LBK nr 1976 af 27/10/2021

Spørgsmål? Kontakt os

Miljø - Spildevand

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon 72 53 21 40

Telefontider

Mandag 10.00 - 12.00
Tirsdag 10.00 - 12.00
Onsdag Lukket
Torsdag 15.00 - 17.00
Fredag  10.00 - 12.00

Uden for telefontiden for Miljø kan du ringe til 72 53 05 30, hvor du kan efterlade en besked med ønske om opringning. Du har også mulighed for at sende mail.

Ved akut forurening, fx. olieudslip, skal du ringe til alarmcentralen på 112 og give besked om forureningsulykken.


Send en mail

Skriv sikkert til Miljø- Spildevand som borger